Summer On The Sea - JB/1D *PAUSE*

Den 18-årige Alexia Molly Bendes, skal sammen med sine to bedste veinder, Brooklyn og Kaylee, på et 2 års langt krydstogt. Da de tager afsted på turen håber de på en ferie med flirts, druk, fest og farver. Men det bliver ikke som de havde regnet med da 6 verdenskendte drenge dukker op og den ene af dem ser lidt for velkendt ud? Hvem er denne dreng og hvilket kendskab har hun til ham? Alexia, Brooklyn og Kaylee gør alt for at undgå dem alle sammen, men det bliver de forhindret i, da der sker en dobbeltbooking på Alexia's værelse og en af drengene skal bo der med hende. Følelser opstår, nye venskaber bliver dannet og en masse drama bliver skabt. *Vigtigt: Der kan forekomme stødende sprogbrug og seksuelle scener*.

51Likes
55Kommentarer
2845Visninger
AA

7. ¤ Kapitel 5 ¤

Jeg havde ligget i min seng i, det jeg vil tro er to timer snart. Jeg har ikke lavet andet end at græde mine sorger ud. Jeg lyder som en virkelig svag person, men når eg kommer ind på det emne, så kan jeg ikke holde tårerne tilbage mere. Og så lige det faktum at jeg godt kunne bruge min mor til at trøste mig, gjorde ikke det hele specielt meget bedre. Faktisk det stik modsatte.

Det var faktisk utroligt at jeg har kunnet ligge helt alene, uden der har været nogle til at forstyrre mig. Det er næsten fantastisk, selvom jeg godt kunne bruge Brooklyn at snakke med lige nu.

 

Og når man snakker om solen, så skinner den. Der lød en banken fra døren, og jeg blev revet ud af mine tanker. Jeg kiggede hen mod døren og blev mødt af en smilende Brook. Hendes smil forsvandt dog, da hun så mig. "Hvad er der sket?" spurgte hun undrende og satte sig på sengen og begyndte at nusse min arm. "Zayn er sket," svarede jeg kortfattet. Jeg kunne fornemme at Brook ikke forstod min hentydning, men så måtte jeg jo bare til at uddybe det noget mere. Jeg tog en dyb indånding og satte mig op i sengen i kiggede hende i øjnene.

"Det var Zayn der gjorde dét dengang. Det var ham der voldtog mig. Det var ham Brook," fortalte jeg grådkvalt. Hun svarede ikke, men trak mig bare ind til hende. Hun sad bare og holdt om mig, og det resulterede så i at mine tårer igen fandt vej ud af mine øjenkroge. "Ham Justin, pressede mig næsten til at sige det. Jeg kunne ikke holde det ud, og så fløj det bare ud af mig," sagde jeg igen og snøftede. "Shh baby, det skal nok gå, okay. Kaylee og jeg er her for dig, vi skal nok passe på dig, det lover jeg. Han får ikke lov til at røre dig," svarede Brooklyn bestemt. Jeg smilede lidt, men det falmede da det igen bankede på døren. Jeg tørrede hurtigt øjnene, og kiggede så hen mod døren, og det samme gjorde Brook.

Døren åbnede og gæt hvem der kom ind?

Selvfølgelig kommer Justin ind. "Må jeg snakke med Alexia?" spurgte han og kiggede på mig. Det der undre mig mest er, hvor han har mit navn fra, men det er sikkert fra Zayn. Hvem skulle det ellers være?

"Kan du ikke bare smutte Justin? Jeg tror du har gjort nok," hvæsede Brook og trak mig længere ind til sig. Jeg gemte mit hoved mellem hendes hals og skulder, og lod tårerne få frit løb, igen.

Det var egentlig utroligt at der kunne blive ved med at rende tårer ud. Mine tårekanaler brude da snart være tomme, altså.

"Lad mig nu bare snakke med hende," svarede han opgivende. Jeg nikkede lidt i Brooks skulder og kiggede op på hende. "Det er okay, jeg vil gerne høre hvad han har at sige," sagde jeg og tørrede nogle tårer væk. Brooklyn kiggede skeptisk på mig - men hvem ville ikke gøre det - og nikkede så stillede. Hun gav mig et hurtigt kys på kinden, inden hun forsvandt ud af døren, bag Justin.

Det der med at give hinanden et kys på kinden, det er bare noget vi gør hver gang vi skal sige farvel til hinanden.

 Justin kom hen og satte sig ved siden af mig på sengen, men der gik lidt tid inden han åbnede munden. "Jeg er virkelig ke-" begyndte ham, men jeg cuttede ham af. "Hør, hvis du kun er kommet for at sige undskyld og du er ked af det, så kan du godt smutte igen," hvæsede jeg surt og grådkvalt, og tørrede nogle flere tårer væk fra mine kinder. "Jeg skulle ikke have presset dig til at sige det. Jeg skulle have accepteret at du ikke gad snakke om det, og vi kender jo ikke hinanden så jeg havde faktisk ikke ret til at vide det. Men, jeg er virkelig ked af det Alexia. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige for at du tilgiver mig, for jeg burde ikke blande mig i dine hemmeligheder. Undskyld Alexia," sagde han ud i én lang køre.

"Nej, du har helt ret i alt du siger, for du burde slet ikke blande dig i mit liv. Jeg tog på den her ferie, for at have det sjovt med mine bedsteveninder. Ikke for at skulle være en del at et celebritydrama. Det har ikke på noget tidspunkt været meningen at jeg skulle møde dig eller Zayn for den sags skyld, og jeg kan ligeså godt sige det som det er... I har alle sammen ødelagt min ferie. Jeg havde ligesom ikke regnet med at jeg skulle stå ansigt til ansigt med ham som voldtog mig for fem år siden, vel? Og jeg havde heller ikke regnet med at jeg skulle blandes ind i dit ellers så perfekte kendisliv," svarede jeg frustreret og slog ud med armene. Nogle få tårer rendte stadig ned af mine kinder, men jeg ignorerede dem.

"Jeg er virkelig ked af det og jeg vil gerne undskylde. Det var ikke min mening at gøre dig ked af det, Alex," sagde han med en trist stemme. Jeg lagde ikke så meget mærke til det han ellers sagde, men det jeg lagde mest mærke til var at han kaldte mig Alex. Det at han kaldte mig Alex i stedet for Alexia, fik mig til at frembringe flere tårer, og jeg tror at Justin lagde mærke til det. "Sagde jeg noget forkert?" spurgte han igen. Jeg rystede lidt på hovedet, og tog mig så sammen til at kigge op på ham. "Min mor plejede at kalde mig Alex," svarede jeg kortfattet. "Hvad mener du med plejede?" spurgte han undrende. Jeg sukkede lidt og blinkede et par gange med øjnene. "Min mor døde af kræft for 10 år siden," svarede jeg og kiggede ned på lagnet. Jeg kunne høre at han gispede lidt. "Det er jeg ked af," svarede han og kiggede undskyldende på mig.

"Nej, det skal du ikke være. Du skal ikke have medlidenhed med mig, når jeg kun har været en bitch overfor dig," svarede jeg som om det var logik for begyndere. Justin grinede lidt, og hans grin fik et smil op på mit ansigt - jeg ved ikke helt hvorfor. "Vi kunne starte på ny?" spurgte han og lagde to fingre under min hage, så jeg kiggede på ham. "Hvad mener du?" spurgte jeg. "Jeg mener det jeg siger. Vi kunne starte på ny, glemme alt det der er sket. Du ved, fortælle hinanden hvem vi virkelig er, lære hinanden at kende?" spurgte han igen. Jeg sad og overvejede mit svar lidt.

Egentlig vidste jeg ikke hvad jeg skulle svare. På den ene side, ville jeg virkelig gerne lære ham at kende, for han virker som en sød fyr. Men på den anden side, føler jeg bare at jeg skal holde mig langt væk fra ham, fordi at hele bare vil ende i et stort kaos.

Men hvis jeg nu tænker på at jeg kun lever én gang, så kan det vel ikke skade at tage nogle chancer, kan det?

Nej.

Justin fjernede sin hånd fra min hage, og jeg nikkede stille. Et smil poppede op på hans læber, og det smittede en lille smule af på mig.
 

***

Der var gået fem dage siden min og Justins samtale. Vi var faktisk kommet rigtig godt ind på hinanden, han var en rigtig flink fyr. De andre drenge havde jeg også snakket godt med, - altså ikke Zayn, ham har jeg holdt afstand til - men jeg er nok kommet bedst ind på Louis. Vi snakker rigtig godt sammen. Ham er jeg blevet virkelig gode venner med, men det bliver ikke til andet end venner. Fordi, for det første så har han en kæreste, og for det andet så er han ikke en min type.

Vi sad faktisk alle sammen lige nu nede ved poolen. Og med alle mener jeg Justin, de andre drenge, inklusiv Zayn, og så mig og pigerne. Jeg var lidt træt af at Zayn var med, men jeg ignorerede ham, og snakkede bare med de andre.

"Skal du ikke med i vandet, Alexia?" kunne jeg høre Niall spørge mig om. Han var allerede selv i vandet, sammen med Brooklyn, Kaylee, Justin, Louis og Zayn. Jeg rystede lidt på hovedet og grinede så lidt, da Niall blev overfaldet af Louis og Zayn.

"Jeg går op og køber noget at drikke, skal i have noget med?" spurgte Harry som sad på en solstol ved siden af mig. Jeg nikkede til ham og han rejste sig. "Jeg vil gerne have en cola," lød det fra Liam, som også sad oppe ved os. "Jeg går med dig," sagde jeg hurtigt. Han nikkede til Liams spørgsmål, og lagde venskabeligt en arm om min skulder.

 

Vi kom op i baren og der var heldigvis ikke ret lang kø, så vi skulle ikke vente ret længe. Det var dog bare herligt, altså.

Det blev vores tur og pigen bag skranken spurgte hvad vi skulle have og smilede flirtende til Harry. "Hvad skal du have?" spurgte Harry og kiggede mig. Jeg kiggede lidt på deres drinks og overvejede fordelene ved dem alle sammen. "En Tequila Sunrise og noget vandmelon," svarede jeg Harry og sendte ham et smil. Han nikkede og bestilte det hos pigen, som stadig kiggede på Harry med flirtende øjne. Pigen gav os vores drinks og vandmelon og vi smuttede ned til vores solstole igen.

"Harry, jeg tror at det her er din drink?" grinede jeg og rakte ham den. Han kiggede på den med et undrende blik. "Hun har skrevet 'call me' og hendes nummer," sagde jeg, som svar til hans undrende blik, og grinede endnu mere. Han kiggede skeptisk på glasset, men tog så imod det.

"Jeg ringer altså ikke til hende, hun lignede lidt om sådan en irriterende snobbet type, undskyld mit sprog," svarede Harry og grinede sammen med mig, mens Liam nikkede sig enig. Jeg satte min drink på bordet og tog min mobil frem og gik ind på instagram. Jeg gik ind under kameraet og satte mig over på Harrys skød. "Kom Liam," sagde jeg og vinkede ham over til os. Han satte sig hurtigt ved siden af os, og jeg tog et selfie af os alle tre. Harry smilede og lavede peacetegn, Liam sad også bare og smilede, og så var der mig - jeg lavede trutmund og gjorde mig skiløjet.

Jeg postede billedet og skrev: @Alexia_Bendes: Chillin' with my boys @HarryStyles and @LiamPayne. Having fun times at the pool. #selfie

"Du er så underlig Alexia," konstaterede Liam efterfulgt at et grin, som smittede af på Harry. Jeg fjernede mig fra Harrys skød, og lagde mig på mine egen solstol. Jeg lukkede øjnede og nød bare solen. Nu ville jeg altså blive lidt brun, hvis altså det var muligt. Det burde være muligt, nu når vi er i midten af Juli måned.

Det minder mig at jeg faktisk snart har fødselsdag. For at være helt præcis, er det faktisk den 27. Juli og vi har den 19. Juli i dag, så der er faktisk kun 8 dage, og så fylder jeg endelig nitten. Hvor bliver det dog dejligt.

Som jeg lagde der allerbedst i mine tanker, kunne jeg mærke to stærke arme rundt om mig, som løftede mig op. Jeg åbnede hurtigt øjnene og så Harry, der gik i retning af poolen. "Harry, gør det og jeg smadre dig!" råbte jeg og lagde mine arme om hans hals, for at han ikke skulle smide mig i. Han gik helt hen til poolen og jeg kunne høre at de andre råbe på at han skulle slippe mig. Jeg kiggede ondt op på ham, men det hjalp ikke. Inden jeg kunne nå at sige 'Vandmelon er det allerbedste der findes', smed han mig og vandet og jeg skreg, som om der var en der skulle til at dræbe mig. Jeg landede i vandet, og fik det klamme chlorvand i munden. Jeg hostede inden jeg kiggede op på Harry som stod oppe på kanten og var færdig af grin.

"HARRY! Det her får du så meget betalt!" skreg jeg og slog ud med armene.
_________________________________________________________________________

Endelig et nyt kapitel.

Skriv hvad i synes, og skriv hvad i håber der kommer til at ske.

Det er dejligt at se, at der er så mange som kan lide min historie. Og jeg er virkelig glad for alle jeres kommentarer. Det varmer mit hjerte, for at sige det på en fin måde.

Vidste ikke rigtig hvad jeg skulle kalde det her kapitel, så i må nøjes med at det hedder 'Kapitel 5'.

 

- MetteTinggaard. *;

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...