Så forfærdeligt uenig

Tanker og følelser der rumsterer i mit hoved. Frit fortolkede udbrud og undertrykte tanker. Det der får mig til at forstå mig selv bedre.

12Likes
16Kommentarer
552Visninger
AA

27. Om min mor

Jeg havde en mor der

forstod sig på udvikling

på leg, på børn

på mig.

 

Jeg havde en mor der

kendte de rette ord

så jeg forstod selv de største

politiske begivenheder.

 

Jeg havde en mor der udstrålede overskud,

varme, overblik, livsglæde

for mig og for alle andre.

 

Men skoene begyndte at klemme om mine fødder

og min mor var opmærksom og mærkede det.

Og i takt med at jeg gik fra kawasaki til converse

mistede min mor forståelsen.

For de sko havde min mor aldrig selv båret.

Og i takt med at jeg blev rebelsk og grænsesøgende

troede min mor at hun havde gjordt noget galt.

For hun gik fra dansesko i str. 27

til læderstøvler med hæl og kort skaft

og barselsbukser der holdte til mere end et barn.

Og før hun fyldte tredive

var fjerde rolling født.

 

Men vi tog hele turen med

inden om

og hvor min mor ikke kunne bunde.

 

Der skulle en krise til før hun lyttede

på historier om fugleunger på taget.

Der skulle en sindsdrejning til før hun accepterede

at sende os afsted til orange telte og mudderpøle.

 

Den fjerde rolling, dødens tal.

det er mig, og jeg søger med stjernerne.

Jeg glæder mig til linen ikke kun er slap, men at hun tør klippe den over

og stole på at jeg vender tilbage

som hun så at de andre gjorde.

 

Men det er som om

at selvom linen nu er tynd

og længere end de andres nåede at blive

vil hun alligevel ikke helt give slip.

Hvor mange bjerge og kløfte tror hun mon at der skal til

før snoren knækker

og jeg ikke længere kan finde hjem?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...