Gotta be you - One Direction [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 3 jun. 2014
  • Status: Igang
18-årige Selena Gomez har haft nogle gode skoleår. De fleste kan lide hende, og hun prøver at være sød mod alle i retur... indtil den dag den nye dreng starter på skolen. Han er en arrogant jeg-er-badass-type. Det er i hvert fald hvad, Selena synes. Desværre, for Selena, kommer de til at bruge meget af deres tid sammen. Hvad hun ikke vidste, var, at Harry Styles kunne tilbyde et virkelig godt venskab... måske mere?

6Likes
1Kommentarer
319Visninger

1. Kapitel 1

Jeg førte fingrene gennem mit lange, mørke hår og kiggede ind i mit rodede skab. Hvorfor er den her ikke?! af alle dage, skal det lige være i dag, hvor jeg har glemt min bog. Der er 5 minutter til, at klokken ringer, så jeg kan ikke nå at gå hjem for at hente den. Med et suk smækker jeg skabet og går hen mod mit klasselokale med kun min iPhone i hånden. Vi har samfundsfag og skal have en quiz omkring FN i dag, men alle svarene er i bogen, så jeg prøver at læse om det på nettet. Mens jeg er på vej ind i klassen, mumler jeg vredt til mig selv. Jeg skulle have læst i stedet for at være sammen med Amelia. Jeg satte mig ned ved det bageste bord i håb om, at han ikke spørger mig, når quizen går i gang. Klassen var stille som altid, pga. Mr. Matthews. Han er vores samfundsfagslærer, også kendt som den levende sovepille. Jeg kiggede rundt omkring mig. Alle lå med deres hoveder ned i bordet. Sikke en overraskelse... Bemærk sarkasmen. Pludselig blev døren smækket op og ind kom en høj, bleg dreng ind, med mørk, krøllet hår. Han gik ind i klassen, uden at lægge mærke til Mr. Matthews som havde stoppet med at snakke, men istedet fokuserede på den nye dreng. Mr. Matthews hostede. "Du må være-" "Harry. Harry Styles." Hans stemme var hæs og dyb med en britisk accent. Jeg kiggede rundt i klassen, og kunne se pigerne havde løftet hovederne og stirrede. Seriøst, de stirrede, som om han var mad og de havde fastet i en hel måned. Nogle sad endda med åben mund! Jeg rullede med øjnene og fokuserede i stedet ned på mit bord, hvor jeg sidste år havde ridset mit navn. Woaw, min håndskrift var grim... "Nå men mr. Styles, velkommen til Easton High. Ville du være sød at fortælle lidt om dig selv til klassen?" sagde Mr. Matthews. "De kender mit navn, hvad mere behøver de at vide?" Mit blik faldt tilbage på den høje dreng der står foran hele klassen. Jeg kneb mine øjne sammen. Jeg kan bare mærke, at han er en arrogant person. Jeg kan også mærke pigerne fra klassen tænke, hvor sej den nye dreng er, og drengene tænke, hvor stor en nar, han er... Jeg kan ærligt talt bare høre deres tanker, mens de sidder oprejst, helt vågne nu. Mr. Matthews sukkede. Jeg tror, at eftersom han har arbejdet som lærer i snart 25 år, at han er begyndt at være vant til de her slags elever. Han var helt sikkert vant til elever, der sover i hans timer... "Okay, fint nok Mr. Styles. Find en plads at sidde på." svarede Mr. Matthews, mens han kiggede ned i sine papirer. Harry scannede rummet med hans lyse, grønne øjne. Hans mørke hår var rodet, men alligevel passede det perfekt til ham. Han er ikke en sportsatlet, og i hvert fald ikke en nørd. Heller ikke en taber. Måske en asocial person? Hmmm.. hellere en 'jeg-er-ligeglad-jeg-er-en-badass-type. Jeg kunne høre stolene rykke sig, eftersom pigerne i rummet rykkede sig i sin stol, måske for at prøve at sende Harry en telepatisk besked om at sidde ved siden af dem, eller i det mindste tæt på ham. Hans øjne vandrede rundt i rummet. Han ville sikkert sidde et sted bagest, så han kunne sove. Eller i hvert fald det en badass laver... Han vendte pludseligt sit hoved i min retning, og hans grønne øjne mødte mine brune. Jeg kan forstå, hvorfor pigerne stirrede på ham, da han snakkede med hans hæse, britiske stemme... men hans øjne var til at savle over. Men Selena Gomez er ikke typen, der savler. Især ikke over en arrogant nar. Han holdte øjenkontakt med mig, mens han havde et smørret smil på læberne. Han begyndte at gå hen mod min retning, uden at bryde øjenkontakten. Jeg ville ikke tabe den lille stirrekonkurrence, så jeg holdt øjenkontakt med ham. Jo mere han nærmede sig, des mere kneb jeg øjnene sammen. Han trak fat i stolen ved siden af mig, og satte sig ned på den, mens han brød vores stirrekonkurrence. Yes! *Danser en lille sejrsdans mentalt.* Jeg havde ret omkring, at han ville vælge et sted bagest, så han kunne sove. Vidste bare ikke, det ville være ved siden af mig. Jeg kunne se de triste ansigter på pigerne, eftersom deres telepatiske beskeder ikke virkede. Der røg deres karrierer i telapisk-besked-branchen.... "Quizen er til på fredag istedet, så Mr. Styles også kan være med til at deltage." sagde Mr.Matthews, og begyndte i stedet med at snakke om FN. Jeg kunne mærke Harry vende sin krop mod mig. Han satte sine hænder under hagen, og kiggede på mig. Så var der mig, der faktisk prøvede at lytte til Mr.Matthews. Jeg kunne ikke koncentrere mig, eftersom jeg kunne mærke Harrys blik bore ind fra min side. Jeg kan også mærke de misundelige blikke rundt omkring i klassen fra pigerne, måske endda nogle vrede blikke. Jeg prøvede virkelig at ignorere Harry, men han var begyndt at gå mig på nerverne. Jeg vendte vredt mit hoved mod ham for at give ham mit bedste dræberblik, men han kiggede bare med et morsomt blik på mig. What the... Jeg er en person, der hurtigt og nemt bliver irriteret. "Hvad?!" Hviskede jeg, uden at gemme vreden i min stemme. "Hvad hvad?" spurgte han, mens han stadig kiggede mig i øjnene med et glimt i øjet. "Stop med at stirre!" hvæsede jeg. Han så sød ud med sin hvide, langærmede trøje, der sad godt fast på hans overkrop, og hans krøllede hår der gik lidt ned over hans virkelig grønne øjne... men det gjorde ham ikke mindre irriterende. "Hvorfor?" han satte hovedet på skrå til den ene side, så hans smil blev endnu større. "Fordi det er stalker-agtigt!" nærmest råbte jeg, mens jeg kæmpede trængen om ikke at slå ham. Jeg vil ikke til eftersidning bare på grund af ham her! "Hvad er så stalker-agtigt omkring det?" hviskede han i en lav og hæs stemme, men kan tydeligt mærke, at han vil tage pis på mig. Jeg løftede mine øjenbryn. Seriøst? Spørger han mig om hvorfor, det er uhyggeligt at stirre? Og hvorfor vil han drille mig, når vi ikke engang kender hinanden? Han kender ikke engang mit navn. Han ved intet om mig, men alligevel opfører han sig som om, at vi er bedste venner. Jeg orkede ikke at diskutere mere, så jeg vendte mit hoved mod tavlen. Han grinte stille. Han havde et dejligt grin. Okay, rolig Selena... du skal ikke tænke på hans øjne, grin eller stemme længere. "Du ved, du kan lide, når jeg stirrer på dig." sagde han. Mine mund stod helt åbent. Kan man være mere arrogant?! Han har måske et dejligt grin, en dejlig stemme... og dejlige øjne... men stadig! Han er en nar! "Ja, jeg elsker at du stirrer på mig så meget, at jeg har lyst til at prikke dine øjne ud." sagde jeg sarkastisk og knyttede mine fingre sammen. Han rystede på hovedet. "Bare indrøm det prinsesse." Jeg kunne mærke vreden boble i mig. Jeg knyttede mine fingre endnu mere sammen. Jeg ved, at de fleste piger ville elske at blive kaldt prinsesse, men jeg HADER det! "Prinsesse? Prinsesse? Ligner jeg måske en der render rundt med kroner og balkjoler? Eller en, der kunne passe ind i en disneyfilm?" Han åbnede munden for at sige noget, men skoleklokken afbrød ham. Jeg stod hurtigt op, mens jeg gav ham et dræberblik. Jeg gik ud af døren så hurtigt, jeg kunne. Jeg gik ned af gangen, på vej hen til mit skab. Harry Styles var ikke kun en "badass". Han var også en arrogant, irrriterende og flirtende person. Vil vædde med, at han er player. Han kunne i hvert fald ødelægge min morgen... Sikke en charmerende person. ____ Jeg har slettet min anden historie Better than words, og i stedet skrevet den her. Hvad synes I? xx - Undskyld stavefejl.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...