One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Så det her vil egentligt bare blive en blanding af en masse små one shots som jeg får skrevet. Altså, historierne har højest sandsynligt intet med hinanden at gøre. Jeg tager imod requests! Du skal bare skrive dit fornavn, karakteren du vil have med dig i historien og måske et scenarie i kommentaren, og måske skriver jeg et one shot ud fra hvad du har skrevet.

5Likes
0Kommentarer
325Visninger
AA

2. All I Want For Christmas - Nouis (Request)

Louis' P.O.V

"Kom nu, Louis!" Råbte Niall med et grin, i det han styrtede igennem parken, imod søen. "Jeg er på vej." Svarede jeg, og himlede med øjnene. Niall insisterede på at vi tog ud og skøjtede denne jul. Han sagde at han altid gjorde det med sin familie som barn, og jeg ville bare gøre ham glad, selvom jeg hadede at skøjte. Eller, med andre ord, jeg var forfærdelig til at skøjte, og jeg havde ikke lyst til at ydmyge mig selv. Hvad jeg dog ikke ville gøre for den dreng. 

Jeg vidste ikke rigtigt hvad mig og Niall var. Vi var mere end venner, det var tydeligt, men det føltes bare underligt at kalde det et forhold. Så det var noget derimellem. Det betød heller ikke så meget, for jeg holdt virkelig af ham, og så længe han også holdt af mig, var det vel det vigtigste. Vi behøvede ikke nogen officiel titel på det. Det var bare mig og ham, og ligemeget hvad, så var det det eneste der betød noget.

I min ene hånd havde jeg et par skøjter. Niall sad allerede i sneen henne ved søen, og var ved at spænde hans på. Da jeg nåede derhen, var han allerede på vej ud på isen. Men jeg fik skøjterne på, og fik på den ene eller anden måde manøvreret mig ud på den frosne sø. Så snart jeg trådte ud på isen, fortrød jeg at jeg nogensinde var gået med til det her. Jeg tog en dyb indånding, rettede på min vinterjakke, og forsøgte virkelig at koncentrere mig om ikke at falde inden for de første tyve sekunder. Det ville være under min værdighed.

Og jeg må sige, det lykkedes da også. Der gik måske to minutter, før det lykkedes mig at tumle omkuld. Jeg satte mig stille op, og kørte frustreret en hånd igennem mit brune hår, inden jeg åndede tungt ud. Niall kom så hen til mig, med et grin malet henover hans ansigt. "Kom nu, Louis, kan du i det mindste ikke bare lade som om at du har det sjovt?" Spurgte han, i det jeg kom op og stå igen, med alt for meget besvær. "Det kan du sagtens sige, du er god til det her." Svarede jeg, og kunne alligevel ikke lade vær med at grine. "Her, tag min hånd." Sagde Niall så, med sin irske accent. Jeg havde altid holdt af hans accent. Tøvende tog jeg imod hans hånd, i det han så svagt satte af, og trak mig med sig. Bare ganske stille. Trods det langsomme tempo, var jeg stadig enormt ustabil. "Bare slap af, okay? Du klarer dig fint." Sagde Niall med et smil, og gav min hånd et blidt klem. Hans fingre var kolde, og det var mine også. Men siden vi befandt os midt i december, var det måske ikke så forfærdeligt underligt. Jeg så hen på ham, og sendte ham så et taknemmeligt smil, fordi han gad hjælpe mig.

Efterhånden som han havde trukket mig rundt på søen et par omgange, begyndte jeg at føle mig mere sikker på mine egne ben. Og selvom Niall nok også godt vidste det, var der ingen af os der gav slip på hinanden. Desuden, fandt Niall det vidst voldsomt sjovt de mange gange, hvor jeg var lige ved at falde, selvom jeg stort set stod stille. Og måske havde jeg også syntes at det var sjovt, hvis ikke min bagdel var rigeligt øm efter de andre gange hvor jeg var faldet. "Prøv at få lidt mere fart på. Jeg sværger, den lille pige derover har overhalet os femten gange." Sagde han så, og pegede hen på en pige, der susede rundt på isen i den anden ende af søen, og det der kunne være hendes ældre bror, der forsøgte at følge med. Han så heller ikke ud til at være mega begejstret for at skøjte. Så var jeg i det mindste ikke alene. "Fint." Sukkede jeg, og så snart jeg sagde det, satte Niall pludseligt afsted - hurtigere end før. Jeg fortrød med det samme mine ord.

Niall susede afsted, og jeg klæbede desperat fast i hans hånd, og bandende lavmælt for mig selv imens jeg kæmpede for at holde balancen. Pludseligt standsede han brat op, men da jeg ikke havde opfanget det, kom jeg susende, og bragede ind i ham, hvilket fik ham til at vælte om på isen. Og før jeg vidste af det, faldt jeg pludseligt ned oven på ham. Et øjeblik så vi bare på hinanden, og forsøgte at opfange hvad der lige var sket, inden Niall brød ud i latter. Og jeg må indrømme, jeg kunne heller ikke lade vær med at grine. Og så lå vi bare der på isen og grinede. Vi må have lignet nogle idioter, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. I mellemtiden var det begyndt at sne, så snefnuggene havde sat sig i vores hår, og dalede nu ned omkring os.

Istedet for bare at rejse mig, så jeg så ned på Niall, der stadig lå under mig. Et smil var malet henover hans læber, i det jeg stille lænede mig ned imod ham, og hvilede min pande imod hans. "En eller anden dag, får jeg lært dig at skøjte." Mumlede han så lavmælt, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at trække lidt på smilebåndende over. "Glem det." Svarede jeg lige så lavmælt, inden jeg kort lukkede øjnene, og nød varmen der opstod imellem os. "Hey, Tommo..." Hviskede Niall så, hvilket fik mig til at åbne øjnene, og trække hovedet en smule til mig. "Mhm?" Brummede jeg, og hævede let mit ene øjenbryn. "Jeg elsker dig." Sagde han så stille. Hvis ikke min vinterjakke holdt mig varm, så gjorde de ord det i hvert fald. Jeg så forundret på ham et øjeblik, og kunne se et glimt af nervøsitet i hans blå øjne. Han var sikkert bekymret for, om det mon var for tidligt at sige. Ingen af os havde sagt det før, og måske var det ikke noget betydningsfuldt i andres øjne, men for mig var det. Det betød verden for mig. Et stille smil bredte sig så henover mit ansigt. "Jeg elsker også dig, Niall." Svarede jeg stille, inden jeg ganske blidt pressede mine læber imod hans.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...