Tilstandsrapporten

Felix går rundt i et gammelt hus og finder en medaljon. Da han kommer hjem sker der mystiske ting. Hvor lang tid kan han holde? Og hvem er det der gør det? Inspireret af "The House"

4Likes
4Kommentarer
304Visninger
AA

1. Tilstandsrapporten

Tilstandsrapporten

Dryp. Dryp. Dryp. Jeg prøvede forgæves at finde ud af hvor lyden kom fra. Jeg famlede mig gennem mørket, da en kold vind blæste gennem det gamle hus vægge. Så mærkede jeg noget. En kold kasse af metal. Mine hænder søgte ned ad kassens glatte overflade. Jeg mærkede et håndtag udskåret i fint træ med en lækker glat lak. Så kom lugten. En sur gammel lugt kunne lugtes i rummet. Lidt ligesom når fryseren er slukket og kødet er begyndt at rådne. Men denne lugt var stærkere. Der var noget der ikke var rigtigt.

KRASH. Et lyn slog ned og en skygge stod i vinduet.

Luften blev koldere. Tungere. Mørkere. Jeg hostede. Gallen fra maven kunne smages i min mund. Jeg kravlede hen ad gulvet. Så mærkede jeg noget. En gammel lygte der var blevet smidt i panik. Virkede den? Ja. Jeg tændte den med lighteren i min lomme. Jeg kunne have brugt den til at se i mørket, men lygten var en bedre mulighed. Straks forsvandt mørket som om det blev pisket væk af lyset. Rummet var dog kun dunkelt oplyst.

Gulvet var lavet af træ, men tidens tand havde gnavet på gulvet og det kunne lige så godt være brænde. Væggene var grå og kolde med huller hist og pist så man kunne se bjælkerne der holdt bygningen. Metalkassen var et pengeskab.  Et gammelt men stilfuldt grønt pengeskab med løvefødder. Et lille rektangel placeret i midten af pengeskabet måtte være der hvor man indtastede koden. Jeg fiskede et lille gult papir op ad lommen. Papiret stammede fra en skuffe i kontoret.

Alrena Roushe. Født: 1947” stod der på papiret. Jeg gættede på at dette var familiens anden datter fordi det ikke hang sammen med navnet der stod i skabet. Det var underligt. At en far og mor ville skjule deres datter fra omverden. Men dette var uden tvivl koden til pengeskabet.

1947” blev tastet ind og pengeskabet åbnede. En stærk lugt af råddenskab og gammel luft blæste ud af pengeskabet. Gallen i maven begyndte at komme tilbage. Lygten gik ud. En pige skreg. Jeg tændte lygten igen med famlende hænder. Jeg førte langsomt lygten op til det åbne pengeskab. Synet var ikke kønt.

Sort klistret hår var ud over det hele i ansigtet af det der havde været en pige. Ansigtet var ikke synligt under de mange sorte hår og det var jeg meget glad for. Den ene hånd holdt fast om noget. Jeg begyndte langsomt at åbne hånden uden at røre ved selve pigen. Inde i hånden var en lille medaljon af guld. Inden i var der to billeder. En mand og en kvinde. Pigens forældre.

Men den var af guld. Så fik jeg da lidt ud af dette gamle hus.

 

Tilstandsrapport: ”Huset er gammelt og forfaldent og jeg vil ikke foreslå at renovere det. Døren er gammel og knirker når man åbner den. Da jeg gik ind i huset var det sømmet til med brædder og var ikke særligt indbydende. Døren er dog lavet af en meget fin slags egetræ, men tidens tand har taget sig af det.

Stuen har grå gamle vægge. Nogle steder er malingen skaldet af væggen og afslører skelettet af træ. De eneste møbler er en gammel hullet lænestol med ternet uld betræk. Det andet møbel er en reol af valnøddetræ. På reolen står et gammelt billede af familien der boede i huset.

Badeværelset er meget snavset. Det består af en brusekabine, en håndvask og selvfølgelig et toilet. Over håndvasken er der nogle skabe og en gammel bibel. Brusekabinen er belagt med hvide fliser af marmor. Toilettet er ganske normalt udover at det er et træk og slip toilet.

Børneværelset består af to senge og en gammel reol af birketræ smat et skab. Madrasserne på sengene er så hullede at man kan se de gamle rustne fjedrer. Reolens skuffer er fyldt med børnetegninger og legetøj. I skabet er der noget gammelt tøj samt et navne skrevet på indersiden. Væggene er belagt med tapet med blomster på.

Kontoret er rodet og fyldt med støv. Et stort hul i midten af gulvet hjælper ikke med at gøre rummet mere charmerende. På et gammelt bor ad valnøddetræ står en flaske gift. Hvad den er blevet brugt til er et mysterium.

Hvis du ikke allerede har indset det er det nok bedst at rive huset ned fordi det ikke kan betale sig at lave en så stor renovering.” Af Felix Smith

Det var en mørk og stormfuld aften. En af dem man ser i gyserfilm med tordenskrald og regn. Det blev ikke bedre at der ikke var noget i fjernsynet der var værd at se. Luften var tung og der var meget stille i lejligheden. Jeg slukkede for fjernsynet.

Med et begyndte lyset at flimre og et lyn slog ned.

KRASH. En skygge stod i vinduet.

Lyset gik helt ud og rummet blev langsomt koldere. Jeg kunne mærke gåsehuden komme krybene. Det var som om noget kiggede på mig. Det var nok bare vejret der havde skræmt mig.

Jeg blev vækket næste dag da min hund Jabba slikkede mig i ansigtet. Klamt. Det var nok en ide at tag et bad.

Jeg tændte for vandet og lukkede øjnene i nydelse. Det var dejligt varmt og der kom hele tiden nyt vand. Men intet varer ved.

Vandet blev langsomt koldere. Det flød langsommere. Det var tykt som en smootie. Faktisk lidt tyndere. En tynd smootie.

Jeg åbnede langsomt øjnene og skreg

Der flød blod ud af brusehovedet. Det var rødt som rosen eller en jordbær smootie.

Blodet var tykt og størknet. Jeg greb et håndklæde og skrubbede det rundt på kroppen. Blodet forsvandt ikke helt, men det var bedre. Hvor var det kommet fra? En mand der var død på vandværket? No idea. Klamt, klamt, klamt var det eneste jeg kunne tænke.

Jeg gik ud i stuen efter jeg var kommet over chokket. På bordet lå min tilstandsrapport. Minderne væltede frem fra mit besøg i huset. De her oplevelser mindede lidt om det der var sket i huset.

Noget var anderledes ved rapporten. Der var skrevet noget med rødt.”Jeg er flyttet ind” stod der på rapporten. Hvem er flyttet ind? Jeg havde ingen ide. Måske havde nogen fra arbejdet lavet sjov med mig? Jeg kunne ikke huske at andre end min chef havde rørt rapporten.

Jeg var virkelig træt da jeg kom hjem og jeg lagde mig straks til at sove. Da jeg endelig vågnede var det tid til aftensmad.

Efter aftensmad gav jeg resterne til Jabba og lagde mig til at sove.

En kold luft kom susende ind i rummet. Vinduerne knagede samtidig med at regnen piskede mod ruderne.

Midt i det hele stod en pige.

Hendes hår var sort og meget uglet. Huden var bleg som hos en vampyr. Hun stod i en hvid natkjole fra 1950 eller der omkring. Hun stod og kiggede ned i gulvet.

Langsomt kiggede hun op. Hendes øjne var mørke og tomme. I hele hendes hoved var der sår og skrammer. Alt blev sort.

Jeg blev vækket af en sur lugt der kom fra køkkenet. Jeg prøvede at tænde lyset, men strømmen var gået. Jeg fortsatte ud mod køkkenet for at se hvor lugten kom fra.

 Dryp. Dryp. Dryp. Lyden kom fra køkkenet. To ting jeg skulle finde ud af hvor kom fra.

Endelig nåede jeg køkkenet. Døren åbnede langsomt med en knirkende lyd. Jeg blev mødt af stærk lugt af råddenskab.

Køkkenet var fyldt med døde rotter. I køleskabet, på bordet. Over det hele var der døde rotter og fluer. Jeg brækkede mig på gulvet i køkkenet og lugten blev værre. Hvad foregik der?

Noget på bordet fangede min opmærksomhed. En lille seddel. ”Jeg har lavet morgenmad” stod der på seddelen. Hvor er det her sygt. Hvem gør sådan noget?

Det hele var begyndt efter inspektionen af huset.

Jeg tog medaljonen op af lommen. Pigen. Det var hende. Hun var kommet efter medaljonen.

Jeg forlod lejligheden i chok og låste døren med famlende hænder. På arbejdet havde jeg vel lidt fred til at finde ud hvad der foregik.

Da jeg kom på arbejde tændte jeg for min computer og tog en kop kaffe. ”Lad os se hvad man kan finde om spøgelser” tænkte jeg. Jeg fandt en hjemmeside hvor en præst eller åndemaner forklarede om spøgelser og hvad man kunne gøre for at slippe af med dem. Nederst på siden kunne man booke en tid hvis man havde problemer med de afdøde.

Senere den dag fik jeg en mail fra præsten. Han sagde at han kunne komme om 3 dage. Lad os håbe at den nye beboer kunne vente med at lave ballade indtil da.

Da jeg kom hjem kom Jabba mig ikke løbende i møde som han plejede. Lejligheden var unaturligt stille. Jeg gik langsomt ind i lejligheden.

Først tjekkede jeg køkkenet for skræmmende ting men alt var som i morges. Udover de døde rotter som faktisk var der i morges. Intet i soveværelset. Men det der var i stuen fik tårerne frem i mine øjne.

Midt på gulvet lå Jabba død som en fisk. Tårerne væltede frem og jeg skreg hans navn højt. Der var ingen mærker efter en kniv, så han var ikke død sådan. Men madskålen havde svaret. Ved madskålen var en seddel hvor der stod: ”Jeg har fodret vovsen”. Den lede sæk. Hun havde puttet noget i madskålen.

Kiggede man nærmere i madskålen var der faktisk noget væske i en giftig lilla farve. Det lignede det man aflivede dyr med.

Jeg bestilte værelse på et hotel indtil søndag. Så kunne jeg lige nå at tage hjem når præsten kom. Der skulle fandeme ikke ske flere uhyggelige ting i lejligheden mens jeg var der. For sikkerheds skyld lod jeg medaljonen ligge i lejligheden så hun ikke ville følge efter mig. De næste dage forløb uden nogen ko på isen.

Det blev alt for hurtigt søndag.

Jeg gik langsomt op ad trappen til lejligheden. Jeg var spændt, men også skræmt over at træde ind i lejligheden.

 Ved døren stod en mand på 60 år. Han havde tyndt gråt hår og et meget rart ansigt. Han bar på en gammel kuffert med læderovertræk. Det var præsten.

Jeg låste lejligheden op og støvet hvirvlede frem. Så lang tid havde jeg da ikke været væk.

Uden for piskede regnen mod ruderne og hist og her kunne man se et lyn. 

Jeg satte præsten ind i situationen og vi fortsatte ind i lejligheden. Lejligheden var dunkelt oplyst og der lugtede stærkt af indelukket muggen våd hund. I alle hjørnerne var der spindelvæv med store tykke edderkopper.

Vi nåede endelig til stuen hvor ”ritualet” skulle udføres. I hjørnet lå Jabba halvrådden med en sky af fluer. Lugten i stuen var en blanding af gamle duftlys og råddenskab.

Præsten lagde et tæppe ud på gulvet med et pentagram på. I hvert hjørne satte han et lys.

Han begyndte at mumle en masse underlige ord på et fremmed sprog.

Med et slog et lyn ned og pigen stod i hjørnet. Hovedet kiggede ned mod gulvet og skjulte ansigtet. Vejret udenfor gik total amok og vinduerne åbnede og det blæste ind med en kold vind.

”Vi skal have hende ind i pentagrammet!” råbte præsten. Men hvordan?

Jeg kiggede på bordet og så medaljonen. Selvfølgelig. Jeg kastede den ind i pentagrammet og hun hoppede ind efter den. Præsten begyndte at råbe nogle ord.

”Tuum diaboli!” gentog præsten igen og igen. En sky af røg steg op fra lysene og omringede pigen. Langsomt smeltede hendes hud bort som stearinlys og afslørede nogle gamle grå knogle.

Skyen snurrede hurtigt rundt og blev til en tornado. Langsomt blev knoglerne forvandlet til støv og tornadoen forsvandt.

Lige midt på gulvet lå en bunke støv.

”Det bliver 100.000 kroner tak.” sagde præsten med et smil på læben.

”Ja altså nu var det jo faktisk et rigtigt spøgelse så betalingen er blevet fordoblet.” forklarede præsten

Havde han aldrig haft med et rigtigt spøgelse at gøre? Vi kunne være blevet dræbt!

Med et slog et lyn ned og en skygge stod i vinduet.

 

Af

Mads B-N

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...