Change My Mind ~1D ~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 9 apr. 2014
  • Status: Igang
Emelie er en ikke hundrede procent normal teenager, der altid holder sig for sig selv i timerne. Der altid sidder i det mørke hjørne i kantinen. Og hende der aldrig taler med andre. hvorfor, ved de andre ikke.. det er kun Emelie selv der ved det. mørket. stemmerne. skyggerne. Men pludselig en dag bliver alting vendt på hovedet da den populære og mystiske Harry Styles, sætter sig hen ved hendes bord og siger hej. et ord med kæmpe betydning.

14Likes
4Kommentarer
571Visninger
AA

2. yess! vacation! or.. not!

Jeg sad som sædvanligt på min lille lortede plads i hjørnet, med mindst 5 meter til hver ting med en hjerne.

Derfor sad min sidemakker 1 meter fra mig..

HAHAHA! Fik i den!

Det gjorde i vel..

Nej..?

Nej.

Jeg stirrede over på en lidt venlig pige, eller.. Hun havde nu sendt mig den kolde skulder. Vi var gode venner i starten, men så kom der en eller anden luder, og tog hende fra mig. Hende der bitchen sad bare ved siden af hende nu, og hold om hende, og kaldt hende 'søde' ting..

Nogen der har en skaldespand..

For jeg knækkede mig snart over hende..

Jeg kiggede rundt i lokalet, men fangede så bare pludselig ham der 'Harry's blik. Det var nogle smukke grønne øjne, og hans blik smilte til mig.

Kort efter kiggede jeg hurtigt væk igen, og kløede mig i nakken, og kiggede ned i bordet.

Gud! Jeg var lykkelig over at vi havde sommerferie nu.

Jeg skulle forresten til LA hele ferien.. jeg havde brugt 2 års lommepenge, og hårdt arbejde i et lille supermarked, der lugtede indelukket, af sved og af pølsemadder. underligt nok, var det lykkedes mig ikke at bruge pengene på et eller andet, andet, da det sagtes kunne ligne mig..

jeg glædede mig af hele mit hjerte, og det var første gang nogensinde, at jeg skulle flyve alene til et andet land.

ja for jeg havde prøvet at flyve alene før.. det var bare ved en fejltagelse, og jeg var kun 7 år gammel.

jeg gik i panik, og ledte efter min mor og far, men troede at jeg fandt dem, og fulgte så efter forkerte mennesker.. heldigvis landede jeg i en lufthavn i samme land, som mine forældre.. 

ak ja. samme historie som 'alone home'..

det var tider.

jeg vågnede væk fra mine drømme med et sæt, da min lærer råbte ud over hele lokalet.

"Emelie Stone! nu lytter du til hvad jeg siger, eller også så forlader du klasselokalet!"

alle øjne var vendt imod mig, der lige var vågnet for en sødelig drøm, og bare sad med et blik der ikke helt kunne tydes. jeg kiggede skiftevis på dem alle, og kunne se at et par stykker var ved at bryde sammen i grin.

"hvad glor i på!" Sagde jeg koldt og følelsesløst, mens at jeg hævede min stemme. De skulle sgu ikke glo på mig, de tomhjernede-en-celles-førsteårs-fu.. stop Emelie.. ikke lad vreden overtage..

ellers sker..

det..

det blev pludselig sløret for mine øjne, og jeg blinkede et utal af gange, for at holde dem åbne. min krop begyndte ryste, og mine arme og ben kom med spjæt med jævne mellemrum. og så blev det sort.

forsent.

nu var det sket.

 

 

*

 

 

jeg vågnede op i et totalt hærget klasselokale, og jeg kunne høre politisirener i det fjerne, samt ambulancesirener, og alle mulige andre sirener.. jeg kiggede rundt, og fandt så endelig ud af at der faktisk ingen var i selve lokalet.

ja så lige ud over mig..

jeg satte mig, op og støttede på min arm.

jeg havde fået blackout..

igen..

jeg kiggede mig kort rundt, igen, og så stole og borde, stå hulter til bulter, og vinduerne var smadret. døren var revet af, og var røget lang pokker i vold.

det var 5 år siden at dette sidst skete, og jeg håbede ærligt talt at det aldrig ville ske igen, men ja..

jeg var jo allerede fucked up, så alt skulle lige blive liidt værre.

da jeg efter flere mislykkede forsøg, endelig kom op at stå, kunne jeg se en lille (stor) skikkelse ligge ovre i hjørnet, og der var noget rødt smurt på et par steder rundt omkring på kroppen.

gud, please sig at de andre elever havde marmelade krig, og jeg faldt i søvn.

nej.

gud hadede mig, så selvfølgelig skulle det være..

"blod.." hviskede jeg for mig selv med en rystende stemme. jeg ønskede så inderligt, at alting bare ville styrte sammen nu, og jeg ville forsvinde fra jordens overflade.

men, næh nej..

Den havde igen overtaget min krop.

jeg gik vaklende hen til 'spejlet', eller resterne af det, og kiggede mig i det.

jo..

den var der stadig..

den var bare ved at forsvinde..

som intet var hændt.

det sorte der fyldte mine øjne fuldt ud, var nu kun en grå nuance, og blodet der flød ned over mine kinder, som tårer, var nu kun en rosa kulør.

mine hænder begynde at ryste voldsomt, da jeg kom i tanke om skikkelsen.. 

jeg var bange..

bange for hvad jeg havde gjort imod personen..

bange for hvem det var..

bange..

bange for sandheden..

jeg vendte mig, om som i en horror film, hvor hovedpersonen vidste at der var et monster bag hende, men så vendte sig, om bange, og forskræmt..

vent.. det var vel det samme?

fuck det!

jeg havde seriøst andet at tænke på ligenu.

jeg vaklede over imod skikkelsen, og pustede tungt ud.

"tag det rolig Emelie.. det er bare en drøm.. der er intet sket.. bare.. en.." beroligede mig selv, men med dårlige resultater.. desuden stoppede jeg op midt i det hele, da jeg havde fundet ud af at det ikke var en drøm, da der pludselig var en enorm smerte der slog sig ned i min arm..

jeg måtte kæmpe for at holde et skrig tilbage..

da jeg endelig var kommet derhen føltes det som om at der var gået tusinde lysår, og jeg var bange..

jeg satte mig på knæ, og holdt mig for munden..

jeg kunne ikke holde tårerne inde..

åh gud..

dræb mig!

jeg har lige dræbt..

fucking Harry Styles!!

jeg kunne se mine hænder der rystede uafbrudt meget, og mærke tårerne sile ned af mine kinder.. jeg lagde så en hånd på hans skulder, og og vendte ham, så jeg kunne se hans ansigt..

der var kommet en dyb flænge fra hans mund, og der var smurt blod på hans hals.. men det værste..

hans..

hans..

hans brystkasse, var der en stor, dyb grusom flænge hen over..

han lå bare der helt fredfyldt, og uskyldig..

eller helt fredfyldt så han nu ikke ud, da der jo faktisk var sår og blod, smurt ud over ham over alt..

det var mig der havde ødelagt tusinde af menneskers liv..

det var mig der havde ødelagt en fandom..

det var mig der..

der.. havde ødelagt en fantastisk person..

min underlæbe skælvede, og der dryppede tårer ned på hans brystkasse..

jeg lagde min hånd på hans kind, og kiggede på ham..

han var for ung..

"gud forhelvede!! tag mig istedet dit svin!! jeg er et dårligt menneske, og det er han ikke!! red ham, og tag mit liv!!" skreg jeg af mine lungers fulde kraft op i loftet..

ja, jeg var måske lidt religiøs...

pludselig blev mine tanker afbrudt..

"træd ud af skolen, med hænderne over hovedet, eller vi skyder..!! du er omringet, så overgiv dig!!"

kunne jeg hører en person råbe i en megafon..

åh gud..

jeg var omringet..!

kun en udvej..

og nej det var ikke at overgive mig..

jeg måtte væk!

og jeg måtte have Harry med!

nu var det jo også mig der havde 'dræbt' ham, eller jeg var ikke sikker på om han var død, men du ved hvad jeg mener..

det var min skyld, så derfor måtte det jo også være mig der hjalp ham..

først da gik det op for mig at hele skolen, var samlet ude på det store græs areal, og det hele var min skyld..

holy fuck..

jeg havde hærget.. 

ødelagt..

totalt smadret..

.. min skole..

sidste gang var det altså kun en H&M, men der dræbte jeg altså heller ikke en eller flere personer..

jeg kiggede forsigtigt ud af vinduet, og kunne se ambulancer køre væk, med personer, og komme for at hente flere personer..

jeg kunne dog også se en 15-30 mænd med pistoler rettet imod lokalet..

oh, fuck..

jeg havde lige ødelagt 1500 menneskers sommerferie..

.. ene mand..

FTW..

jeg var sindsyg.

jeg havde ødelagt 1500 menneskers sommerferie

jeg havde ødelagt 1500 menneskers sommerferie

jeg havde ødelagt 1500 menneskers sommerferie..

lad..

mig..

dø..

jeg kiggede en enkelt gang ned på harry..

jeg måtte.. rede ham..

jeg skulle rede ham..

jeg ville rede ham!

jeg kravlede hen til ham (ja det måtte jeg jo gøre, for hvis jeg rejste mig, ville jeg blive skudt, og det gad jeg ligesom ikke..), og tog så fat i ham, og fik ham op i min favn..

jeg kiggede igen op, og lod den overtage mig..

denne gang havde jeg for en gangs skyld magt over den..

mine øjne skiftede til en blodrød øjenfarve, og der voksede et par gigantiske vinger ud at min ryg.. (ja det wierd)

pludselig kunne jeg mærke en prikken på mig, og jeg fandt så ud af at det var politiet der skød på mig..

jeg brugte mine vinger til at beskytte Harry imod skudene..

ja, jeg var udødelig i denne tilstand..

fucker nice..

jeg kiggede imod dem, hvorefter jeg så kiggede op imod loftet..

min usikkerhed var væk..

jeg smilede skævt (det var den der gjorde det!) og tog så en dyb indånding..

og så gjorde jeg det..

i løbet af få sekunder, havde jeg skudt mig op igennem taget, og var nu 43 meter over jorden..

Jeg holdt godt fast i Harry, så han ikke faldt ned, eller jeg nu tabte ham..

For det ville være røv..

Man kan ikke sådan brugen en udsplattet Harry Styles til noget.. Vel?

politibetjentene var bare små myrer, og deres store kampbiler, var bare små legetøjs biler..

jeg var nu klar..

klar til mit livs eventyr!

________________________

 

nå folkens hvad syntes i så om del 2? jeg er mega taknemmelig over at der er 4 der har sat den som favorit c: har været lidt træt, såp der gik et stykke tid inden at del 2 kom.. men ja. kommenter gerne hvad i syntes :)

Myys Marie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...