Change My Mind ~1D ~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 9 apr. 2014
  • Status: Igang
Emelie er en ikke hundrede procent normal teenager, der altid holder sig for sig selv i timerne. Der altid sidder i det mørke hjørne i kantinen. Og hende der aldrig taler med andre. hvorfor, ved de andre ikke.. det er kun Emelie selv der ved det. mørket. stemmerne. skyggerne. Men pludselig en dag bliver alting vendt på hovedet da den populære og mystiske Harry Styles, sætter sig hen ved hendes bord og siger hej. et ord med kæmpe betydning.

14Likes
4Kommentarer
567Visninger
AA

1. The New Boy

jeg kiggede på uret der med sine små visere tikkede frem og tilbage.. tik, tak, tik, tak.. men kiggede så ned i bordet igen kort efter, da det gik mig på nerverne.

hvorfor havde jeg overhovedet nerver.

dem havde jeg da for længst brugt op..

shit noget lort..

vent.. shit betyder lort..

lort noget lort..

*sigh*

noget fucking lort..

jeg havde allerede for et år siden opgivet at forstå det læren sagde, og de mange små ligninger på tavlen. så det var egentlig bare noget der fløj ind af det ene øre, og ud af det andet.

jeg himlede med øjnene, og slog hovedet ned i bordet. jeg var bare en så stor idiot at jeg bare ikke havde forudset at der ville komme et stort brag...

"BANG!"

min lærer var fløjet op fra stolen, og stod bare og stirrede olmt på mig. 

"frøken Stone. hvis du absolut skal  larme, så kan du i det mindste  forlade  klassen" sagde hun surt, med tryk på 'forlade'  og kneb sine øjenbryn sammen, på en eller anden underlig måde, så hun lignede en eller anden hårklat som min kat 'Latte' lige havde hostet op. ja idet heletaget lignede hun en heks. hun havde knitrende øjne, der skar sig ind i en, hvis man førsøgte på at komme med undskyldningerne "min kat åd mine lektier" eller "nej, dem har min lillesøster gravet ned i baghaven..", og sådanne ting... ej c'mon.. når jeg  kunne gennemskue at det var løgn, kunne alle andre, for, for at være helt ærlig, så er jeg altså ikke den skarpeste kniv i skuffen..

"javel" vrissede jeg, og rejste mig, og gik med tunge skridt imod døren.. jeg hev i den, og smækkede den igen hårdt, så hun ikke kunne undgå at høre det. jeg gjorde det måske også en lille smule så de andre lagde mærke til at jeg faktisk gik.. igen.. for 3 gang..  idag... ud af klassen..

jeg satte mig på den hårde bænk, og lagde mit hoved i mine hænder, og skulede ondt til elever der gik forbi mig, men heldigvis kom der kun et par stykker, og så kunne jeg endelig få fred..

piksvin..

lortede heks..

møg- ej, nu stoppede jeg..

ja undskyld min spasser tankegang, men den går altså tit i kage..

ja jeg kunne sgu godt æde kage nu.

men så skulle det altså også være chokolade kage, med små stykker chokolade i..

mhh.. nu begynder jeg altså at savle..

*savle savle*

HAHAHAHAHAHAHA!

hahaha..!

haha..

ha..

ha..

nej.

jeg løftede kort mit blik op, og trak mine ben ned på bænken, da jeg havde valgt at placere mig selv på bordet.. dygtige mig.

anyways. 

jeg kiggede op, da døren gik op, og selvfølgelig ville alle andre da også kigge op hvis der kom en eller anden spasser lyd, der skræmte livet af dem..

ville du da ikke gøre det?

jeg ville..

og det gjorde jeg så..

en dreng, med fangende smukke grønne øjne, og tiltrækkende krøller, kom gående igennem døren. aldrig set ham her på skolen, men alligevel var der et eller andet over ham som jeg havde set før. han smilede venligt til mig, og holdt øjenkontakt med mig hele vejen hen til mit bord, men øjenkontakten forsvandt dog da han fortsatte videre forbi mig.

og så hoppede jeg på ham..

og og rodede hånden igennem hans krøller, så han væltede forover..

og så voldtog jeg ham..

og så døde vi begge..

ej, joke..

jeg kunne nu måske..

nej stop det!

IKKE flere drenge til dig efter din sidste eks..

det var for sørgeligt at tænke på..

jeg rejste mig, og besluttede mig for at gå ud på wc'et og klaske vand op i ansigtet på mig selv, da det virkelig bare snurrede i mit hoved. jeg gik der ud og kiggede på mig selv, og løftede det ene øjenbryn. jeg var alt for tynd og undervægtig, og min hud var nærmest helt hvid. jeg havde langt mørkebrunt hår, der næsten var sort, og 2 huller i det ene øre og 3 i det andet. der var malet sort rundt om mine øjne.. jeg lignede et spøgelse, eller en trist vampyr hvilket passede mig fint nok.. bare det sendte et signal til alle om at de skulle holde sig langt væk fra mig.

men så kom de der fucking stemmer igen, hvilket fik mig til at tabe min pensel ned i vasken. 

"gå væk!! gå væk!! gå væk!! gå væk!!" jeg nærmest råbte det sidste, og havde mast mine hænder imod mine øre, og trådte et skridt væk fra spejlet.

 

"hun var for svag!"

"du er for svag!!"

"alle hader dig jo.. se det i øjnene!"

"hvis du spiser skal du straffes!"

"du er for fed!"

 

og alt sådan noget.. på replay.. igen og igen, og nej, jeg snakker ikke om sangen replay..

de kørte ind over hinanden, igen, og igen, og igen..

"jeg kan ikke klare det!!" skreg jeg, og faldt sammen på det iskolde, hårde, ubehagelige gulv..

lidt efter var jeg på en eller anden måde kommet udenfor.

jeg løb imod skoven..

jeg løb.. og løb..

men stoppede så op..

der stod et stort, grimt, og ubehageligt  væsen foran mig..

jeg kiggede dybt ind i dets store røde øjne..

og så faldt jeg ligeså langsomt fra hinanden, inden at alt så blev mørkt..

jeg kiggede op og så at jeg sad i klasseværelset, som sædvanligt, mens vores lærer stod og holdt en boring prædiken om noget som alle eleverne alligevel var totalt ligeglade med.. 

jeg fattede hat..

"men nu til et helt andet emne.." sagde vores halv-retarderede lærer Bente, og smilede som et eller andet æsel, der havde fået noget galt i halsen..

"vi skal have en ny elev der hedder Harry, og de fleste af jer kender ham garanteret allerede fra et band der hedder one direction" fortsatte hun, og kunne næsten ikke holde det inde, at hun skulle være lærer for en kendis.

om lidt ville hun eksplodereud over det hele, af spænding.

og så ville vi få sprængt lærer ud over hele lokalet..

fuck min tankegang..

jeg er en creeper..

du ved hvad jeg mener..

det ragede mig en sok at vi skulle have en kendt i klassen..

ja, jeg tænker meget på tøj..

lol..

faktisk hadede jeg ordet lol..

fuck.

der kom en hvis uro i klassen, og alle pigerne holdt sig for munden, og flippede nærmest bare ud.. 

og så var der mig..

ja..

jeg sad i mit skumle hjørne, og kiggede meningsløst over på læren, med are-you-fucking-kidding-or-are-you-fucking-serious-blikket, men det ignorerede hun vidst, og kiggede på alle andre end mig..

min side 'kamerat' (med store gåseøjne (og jeg mener meget store gåseøjne)) havde rykket en meter væk fra mig, og hun var jo heller ikke den eneste pige der afskyede mig, så jeg var jo bare taknemlig for at hun gad at skride væk fra mig, for hvis hun ikke havde en ordentlig indstilling, så kunne hun fucke ud af mit liv..

inden at jeg havde fundet hund eller vaffel i det hele var der gået en dreng ind af døren der tydeligvis var 'Harry'. flere af pigerne var ved at flippe ud eller skrige, mens at loner-Emelie, også kaldet mig, bare sad og opførte mig normalt..og åbenbart var jeg også den som han lige lagde mærke til..

"Hey.. jeg hedder Harry, og jeg er 19 år gammel, og som de fleste af jer nok ved, så er jeg med i bandet 'One Direction'-" sagde han og holdt en kunstpause og kiggede ud over alle eleverne, som var de hans publikum..

men forhelvede Emelie..

de var de jo også..

ærtehjerne..

*fnys*

"-så jeg glæder mig til at skulle gå her.." sagde han så, da jeg endelig fandt ud af at han ikke holdt en kunstpause, men at det egentlig bare var mig og mine øre der havde lukket ned,og ikke havde hørt hvad han sagde..

idet, han havde præsenteret sig selv, og fået sat sig på den tomme plads i rækken i midten næst bagerst, havde klokken ringet ud, og vi havde fået fri.

det var egentligt mærkeligt at nye personer altid kom brasende i sidste time..?

havde de da stået hele dagen og lavet forlæg om hvad de skulle siger eller hvad..?

eller var det bare mig der var lost..?

nope.. det var bare mig..

halleluja..

den forever lost pige..

jeg tog mine grimme matematik bøger og ploppede dem ned i min taske, og misforstå mig ikke..

det gør folk tit..

fuck dem..

fuck det..

fuck alt..

fuck små møgunger, der ikke kan respektere noget der hedder et frirum..

ja.. i særdeleshed fuck dem..

jeg svingede så tasken over min skulder, og satte stolen op, hvorefter at jeg så var hoppet over bordet og over imod døren..

der var allerede samlet lidt over 37 piger rundt om Harry, da der også var piger fra de andre klasser.. og der kom hele tiden nye..

fuck dem..

de kunne stikke hans kendis berømmelse lagt op i røven..

ja..

jeg gik ud på gangen, og tog min læderjakke fra John & Johnsonn, og puttede så hørertelefonerne i ørene, og gik så helt ned af gangen, og ind i en kæmpe sal, hvor der var op til flere elever samlet, og flere folk der spiste frokost. "fuck mad..." vrissede jeg, og satte mig hen i mit sædvanlige hjørne, hvor ingen nogensinde vågede sig hen, og tog min mac op af tasken..

penge var ikke mine forældres største problem..

lad mig omformulere det..

de var milliardærer,  men det var jeg sådanset ligeglad med, så..

ja..

lidt efter, kom der en kæmpeflok piger, gående ind af døren, og jeg kunne straks gætte mig til at det var Harry

halleluja..

nej.. seriøst halleluja..

så var han optaget, og havde ikke tid til mig!yeaa!

jeg var måske faktisk bare lidt klog..

jeg tændte 'Movellas' og fortsatte på min fanfiction.. den havde fået lidt over 200k views, hvilket jeg da også var OK stolt af. 

og 64k likes..

og 1k kommentare..

og.. ej nu stopper jeg..

ikke mere blær..

jeg er for famous..

lol..

neeeeeiiii! ikke lol igen!

nu er lol epedemien begyndt..

fuck..

det var ikke det der lol jeg sagde fuck over, nej.. det var det at en person. 'Harry' for at være helt præcis der var på vej over imod mit bord.

mit hjerte slog et slag over da han stilte sig ved det, og smilte sit 'søde' smil, og kiggede mig i øjnene.. "fuck fuck fuck.." gentog jeg yderligere gange for mig selv, men kun lige så det kun var mig der kunne høre det..

"hey." sagde han som var det noget af det mest normale i hele verden.. "hey" erfterabede jeg, og løftede det ene øjenbryn, men koncentrerede mig om min 'Movella' "hvorfor sidder du her helt alene?"

fuck.

jeg var busted.

løøb ud af alle udgange, og hop igennem vinduer hvis det er nødvendigt. mit hjerte løb over bakker og bjerge.. "øhh.." svarede jeg og lød uheldigvis ligeså usikker som jeg følte mig.. "jeg sidder altid her, da jeg bedst kan lide at være alene.." sagde jeg så og forsøgte på at få styr på min stemme, og sendte det nærmest som en hentydning til ham.

"okay okay.. spurgte bare" sagde han og grinte kort.

"ses..!" sagde han så, og stak hånden op som et hej hej.

jeg løftede bare det ene øjenbryn, og kiggede på hem, men kom så endelig med et lille 'ses' selvom at jeg ikke helt håbede på at møde ham igen..

jag håbede ikke at møde nogen

no way!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...