Plankeværket

Cornelius opdager et hus sammen med sin gode ven og de ser mystiske ting.

2Likes
1Kommentarer
131Visninger

1. Plankeværket

Drengen med det korte lyse hår og runde ansigt afsluttede sin ti minutter lange forklaring foran de fleste drenge fra 4.B med at sige: ”Og det var alt hvad jeg havde at sige om den sag”. Drengen der havde stået foran fem af sine klassekammerater hed Cornelius og var kendt for at have en god fantasi.

” Det var godt nok den mest lamme forklaring  jeg nogensinde har hørt i hele mit liv,” sagde Benjamin den store bølle i klassen. ”Nå, men så kunne du jo bare lade være med at lytte efter,” sagde Magnus som var Cornelius` bedste ven. Man kunne se vreden malet i Benjamins ansigt. Nu vankede der en røvfuld. Cornelius og Magnus løb ud af klassen og ned i garderoben, hvor de skyndte sig at tage sko og jakker på. De cyklede hurtigt ned af vejen, mens de hørte Benjamins knirkende kæde på hans gamle mountain bike lige bag dem. De drejede hurtigt ind af en tilfældig grusvej og cyklede med fuld fart ned af vejen.

De stoppede da Benjamin havde givet op med at jagte dem. Så fangede noget deres opmærksomhed. Et gammelt hus med så højt et plankeværk at man ikke kunne se ind i haven. Et gammelt og kroget bøgetræ stod bøjet ind over haven og havde et reb bundet om en af de tykke grene. Det så ud som om der hang noget i rebet. Noget tungt. Et menneske? Tænk at dem der boede i huset bare hængte en mand ude i forhaven. Nu havde de jo også det høje plankeværk så man ikke kunne se ind i haven, men kiggede man ordentligt efter var det nemt at regne ud. De cyklede hurtigt ud til hovedvejen. Benjamin var væk. De cyklede hjem og talte om hvad de havde set.

Da Cornelius og Magnus fik fri næste dag aftalte de at tage ud til huset. De kom til at tale lidt for højt om huset så Benjamin hørte dem. ”Hvilket hus?” spurgte Benjamin. ”Et hus hvor der hænger en død man ude i haven…,” sagde Magnus. ”Ssssss!” sagde Cornelius. ”Vis det til mig!” sagde Benjamin. Cornelius og Magnus adlød af frygt for hvad Benjamin ville gøre hvis de nægtede. Da de kom ud til huset viste de Benjamin rebet og fortalte om sammenhængen. Benjamin fik øje på lille et hul i plankeværket og gik over og kiggede. ”Kom lige og se det her,” hviskede benjamin. De kiggede ind og blev lamslået af synet der mødte dem. I en grov huggeblok sad der en økse. Der var noget rødt på øksen. Det var blod! De havde halshugget nogen, måske den hængte mand, men det så ud som om han stadig hang der. Måske en anden mand? Hvem ved? Men efter den oplevelse, cyklede de hjem med så høj en fart at det fik en hare til at se langsom ud.

SMS´en bibbede ind søndag eftermiddag. Den var fra Benjamin. ”DRÆBERHUSET NU!!!” stod der. Det var to dage siden de havde været ude ved huset. Cornelius ringede til Magnus og fortalte om beskeden. De aftalte at cykle der ud og mødes med Benjamin. ”Jeg går nu!” råbte Cornelius til sin mor. ”Hvor hen?” spurgte mor. ”Ud og lege med Magnus” svarede Cornelius. ”Vi ses!” råbte mor. De mødtes som aftalt ude ved huset og spurgte hvorfor Benjamin skrev. ”Se,” hviskede Benjamin og pegede på skorsten som var gammel og grå. En lille fin flagermus fløj ud gennem skorstenen. ”Tænker i det samme som mig?” spurgte Magnus. ”Vampyrer,” sagde Cornelius. En meget ond vampyr? Og grådig? Det forklarer den hængte mand og blodet på huggeblokken. ”Jeg tager hjem nu,” sagde Magnus. ”Samme her,” nikkede Cornelius. Benjamin nikkede enigt.

Benjamin fortsatte med at presse Cornelius og Magnus de følgende dage. Han VILLE der ud og ”overtalte” dem til sidst til at tage med. Indtil dagen hvor rædslerne var blevet for slemme og blodige. Vampyren i huset havde nemlig hugget englevinger af engle for der lå blod og fjer på huggeblokken. Da Benjamin spurgte om de ville ud til huset sagde de i kor,” NEJ”. Ikke engang Benjamins ”overtalelsesmidler” virkede.

I nyhederne torsdag aften var en mand blevet anholdt for at hænge og hugge hoveder af andre mennesker.  ”De to førstnævnte forbrydelser var der vidner til,” oplæste nyhedsmanden. ”Det hele lyder jo meget troværdigt til at begynde med. Indtil vi hører at manden i huset er vampyr og har hugget vinger af engle og en masse andet overtroisk sludder,” fortalte nyhedsmanden.

Det lød jo helt som Dræberhuset. Historien om den hængte mand og huggeblokken og vampyren lød fuldstændig som Dræberhuset. Nyhedsmanden fortsatte: ”Vi vil nu interviewe manden i huset om anklagerne”. Manden i huset så venlig ud og havde ternet skjorte på og rolige øjne. Han lignede mest en bondemand. De interviewede manden og det viste sig at rebet var en gynge. Huggeblokken med blod og fjer var til at slagte høns. Vampyren var en flagermus der havde boet i skorstenen indtil han tændte op i pejsen og den fløj ud.

Cornelius var sikker på at det var da Benjamin var alene ude ved huset, at han så noget der fik ham til at anmelde manden. Således var manden endt i arresten. Cornelius besluttede at gå op og spille lidt Counter Strike indtil han skulle i seng. Han fortsatte lidt, og lidt til. Og lidt til. Det her burde han gøre noget mere. Det var meget sjovere end at lege fantasilege ude i skoven. Om ikke andet var det mere sikkert og forudsigeligt, end at kikke ind i andres haver.

 

Skrevet af

Mads

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...