Dark Magic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2014
  • Opdateret: 6 apr. 2014
  • Status: Igang
Jeg havde glemt alt smerten i min hånd, kiggede bare på de små væsner i stenen. Jeg kunne mærke en gysen løbe ned af min ryg. Jeg burde have smidt den væk, have ladet den blive på jorden, da jeg så den, men jeg kunne ikke få øjnene fra den. Jeg måtte have ringen, måtte have varmen, måtte have kraften. Hvilken kraft? Den kraft, som lå i ringen, den som havde opsøgt mig. Maya Walker opdagder en dag at hun kan se ånder, ånder som vil hende ondt, hvis hun ikke kan kontrollere dem. Men hvordan skal man kunne kontrollere noget man ikke tror på? Hendes mor sender hende til en kostskole for unge, hvor hun kan opholde sig siden hendes mor ikke er i stand til at tage sig af hende. På kostskolen opdagder hun, at de ikke er som hende, ikke normale. Ikke kun eleverne, men også lærene og timerne. Maya opdagder pludselig, at hun er anderledes, da hun er den eneste som kan se drengen, som aldrig er blandt de andre elever, og som ingen andre kan se.

3Likes
1Kommentarer
275Visninger
AA

2. Kapitel 1


 

Lyden af regnen, som trommede mod vinduet, fik mig til at åbne øjnene. Jeg så mig omkring, men det tog mig et kort øjeblik før det gik op for mig, hvor jeg var. Alting lå i mørke og den eneste lyd, der kunne høres var lyden af regnen. Mit værelse så endnu mere ensomt og forladt ud end det plejede. Jeg rejste mig op fra min seng, som jeg havde ligget i, og strakte armene ud over mig. En følelse af træthed gik gennem min krop, men jeg prøvede at ignorer det.  Følelsen af, at jeg var alene, var overvældende og fyldte mit værelse, som tusinde bier, der sværmede omkring herinde.  Det var en kold fornemmelse, som svøb sig om mig, som et teppe.

Jeg tog fat om dørhåndtaget, og kiggede ud i den mørke korridor. Stilhed. Det overraskede mig ikke, at min mor ikke var hjemme.

Jeg sukkede, og gik ned af gangen, ned til badeværelset for at vaske mit ansigt. Lyden af mine fødder, som ramte gulvet, gav ekko gennem gangen. Jeg nåede enden af gangen, hvor badeværelset lå, og åbnede den knirkende dør.

Vandet var koldt og friskt, nok til at vække mig fra min døs. Jeg så op og så to par  brune øjne stirrede på mig. Øjnene så trætte ud, som om vedkommende næsten ikke havde sovet i flere nætter. Jeg løb fingrene gennem mit lange, brune hår, og det samme gjorde pigen i spejlet.

"Maya?!" Jeg fór sammen ved lyden af min mors stemme. Jeg så ned på mit ur, og så at klokken næsten var fem.

"Maya, er du vågen?" Jeg kunne høre hendes sarte skridt komme op af trapperne og ende ude foran badeværelses døren.

"Maya? Hvad laver du?" Hendes stemme lød træt. Jeg sukkede over hendes spørgsmål. Hvad troede hun jeg lavede? Cuttede i mig selv eller noget værre?

Jeg åbnede døren, og så en kvinde med matblå øjne og hendes lyse hår sat op i en knold, kigge ned på mig.

"På toilet." Jeg maste mig forbi hende, og var på vej ind på mit værelse, da hun tog fat i min skulder.

"Har du fået noget at spise?" Jeg kunne se, at hun kun spurgte for at lade som om hun var interesseret, men det virkede ikke.

jeg nikkede, men uden at anstrenge mig for at det skulle se ægte ud. Hun slap mig, og jeg kunne se hvor lettet hun blev over ikke at skulle lave noget mad, som ikke var til andre end hende selv.

Pludselig lød en høj nokia lyd gennem hele gange. Min mor tog mobilen op fra lommen og hendes øjne lyste op. Jeg vidste med det samme hvem det var.

"Ja, James? Hvordan går det?"

Jeg sukkede over hendes svaghed for far, hendes svaghed for at give ham penge hver gang han havde brug for det, hendes svaghed for at elske ham også selvom han aldrig havde været der for os, og kun tænkte på sig selv. Jeg hadede når hun gjorde det, foragtede det.

Jeg vendte mig vredt om, gik ind på mit værelse, og smækkede døren bag mig. Jeg havde ikke tænkt mig at sidde et sekund længere i det her hus.

Efter jeg havde skiftet et en sort hættehue og nogle mørkeblå cowboybukser, gik jeg ned for at tage min jakke på.

Jeg havde lige akkurat taget sko på, da jeg kunne høre en stemme bag mig.

“Maya, hvor skal du hen?”

Jeg vendte mig stille om mod min mor, som stod og så på mig med hendes trætte, blå øjne. Uden at kigge på hende, tog jeg min jakke på, og prøvede at fastholde mit ansigt i de rigtige folder.

“Hjem til Bella. Jeg har lovet at hjælpe hende og hendes mor med at rydde garagen.” sagde jeg hæst.

Hun nikkede, men så ikke overbevist ud.

“Du må huske, at invitere hende på besøg en gang. Det er længe siden jeg har set hende.” Hun smilede, men det var ikke et smil, som nåede op til øjnene.

Jeg så på hende et kort stykke tid, men nikkede bare til sidst. Hvad hun ikke vidste var, at Bella havde flyttet for tre år siden, da hendes far havde fået nyt arbejde i Irland.

Det viste bare, hvor meget hun fulgte med i mit liv.

“Det skal jeg nok huske.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...