Say something {Harry Styles}

Jennifer Lawrence bor i Los Angeles, hun flyttede dertilfor at komme tættere på sin kæreste Harry Styles. Hun har et tæt forhold til alle Harry's bandmedlemmer. Hendes liv er perfekt til den dag hvor hun får stillet diagnosen leukæmi. Lægerne er ret sikre på at Jennifer ikke vil overleve, men intet er sikkert endnu - dog er hendes tilstand meget dårlig, nærmest elendig. Men Harry er ikke klar til og give slip. Jennifer er svag på grund af kemo'en, og beslutter sig for at slå op med Harry, for at beskytte ham. Men Harry ER altså ikke klar til at sige farvel, og kæmper for hende. Men nu mere han kæmper, nu mere må hun såre ham, for at holde ham væk.

20Likes
10Kommentarer
1683Visninger
AA

3. Ud af døren


Jeg skyndte mig ud af bilen Jeg kunne se Jennifer lå på trappen til hendes hus. "Jen?Jennifer!" Råbte jeg lige nu var jeg ligeglad med hvem der kunne høre mig. Hendes vejrtrækninger var tunge, men samtidig paniske, og ureglemessige. "Jennifer! Please. Du srkæmmer mig. Tårne pressede på, og jeg gjorde intet for at stoppe dem. Hurtigt løftede jeg hendes svage krop op og bar hende ind i bilen. Hun virkede utrolig let. Adrenalinen pumpede rundt inde i mig. Så snart jeg fik lagt hende ind på bagsædet, pressede jeg speederen i bund. En tåre trillede langsomt ud af mit venstre øje. Jeg var bange. Jeg vidste ikke hvad der skete, men Jennifer lå bevidstløs på mit bagsæde, og det var grund nok for mig. 

 

 Da vi nåede hen til hospitalet skyndte jeg mig ind med Jennifer i armene. 

"Jeg har brug for hjælp! En eller anden!" En sygeplejeske skyndte sig hen mod os, men jeg var for utålmodig, og kom vist til at råbe igen.

"Vi har fucking brug for hjælp!". Sygeplejesken trykkede på en lille fjernbetjening, hvorfra en lille stemme sagde:

"Vi er på vej" Jeg tror hun tilkaldte hjælp. Hun begyndt at spørge mig ind til hvad der var sker, mens hun mærkede Jens pande og andre ting. Rigtigt nok kom der nogle flere sygeplejesker løbende hen imod os med et rulle bord. Jennifer blev anbragt på bordet, og snart kørte de hende væk. Det hele var som af se en åndssvag tragisk hollywood-film med mig i hovedrollen. Og det er ikke på en god måde. Det ene øjeblik var hun der det næste var hun kørt væk.

 

 3 timer senere sad jeg stadig og trippede med foden den ubehaglige plastikstol de havde placeret mig på. Mine øjne var blodssprængte og mit hår helt uglet, og jeg lignede sikkert lort. Paul stod inde i rummet ved siden af, og sørgede for at jeg fik noget pivatliv.  Da en sygeplejere kom ud af rummet Jennifer var bleven kørt ind i, gik jeg straks hen i mod hende.

"Vil du være sød at fortælle mig hvad der foregår?!"Vrissede jeg utålmodigt af hende, hvilket nok ikke var fair. 

"Er du i familie med hende?" Spurgte hun monotont, hvilket irriterede mig. Vis dog lidt følelse menneske, jeg er sgu da ved at rive mit år af, af bare frustration.

"Jeg er hendes kæreste" vrissede jeg.

"Så må vi desværre vente til at hun vågner, med mindre du har papire på at i er partnere?" I ren frustration, kom jeg måskeee til at tage fat i hende og vrisse ret så voldsomt

 "Jeg har ikke tænkt mig at sidde her og vente på at hun skal vågne op, hvis i ikke engang kan fucking fortælle mig om jeg burde regne med at hun vågner!".Hun kiggede skræmt på mig, og så først nu ud til at cise noget følelse. Monotne svin. Måske lidt ovedrevet, men jeg er presset, hvad regner i med?  

"Vi må altså vente på at hun vågner, så hun selv kan - eller i hvert fald give os tilladelse til, at fortælle det" Siger hun, og er igen helt kold. 

"Men vi il gerne udspørge dig om nogle ting, om hendes tilstand?" Spurgte hun, og lød mere venlig. Jeg sukkede dybt, før jeg dumpede tilbage ned i stolen. Jeg trak ligegyldigt på skuldrene. Alt virkede ret ligemeget lide nu.

"Har hun fortalt om at hun har haft det dårligt? Har hun nævnt noget om at hun føler sig træt, eller hovepine, svimmelhed eller åndenød?" Jeg rystede forvirret på hovedet. Hun havde ikke fortalt mig om nogle af de ting. Hun havde dog virket lidt træt på det sidste.

"Hun har virket mere træt, men hun har ikke sagt noget" Min stemme lød mere opgivende end der var meningen. Hvorfor havde hun ikke nævnt noget så vigtigt?

"Har hun nævnt om at hun sveder om natten, eller hudkløe? Eller noget om-" 
"Hun har ikke sagt noget forfanden! Hun har ikke fortalt mig noget!" Udbrød jeg højt. Sygeplejersken og jeg blev dog afbrudt da en læge kom ud fra selv samme rum, sygeplejersken kom fra.

"Hun spørger efter Harry" Jeg rejste mig brat, og gik med tunge, dog beslutsomme skridt i mod døren. Jeg åbner døren forsigtigt. Det første jeg ser er den hvide seng midt i rummet, hvor i den smukkeste pige i hele verden ligger. Men lige nu var hun bleg, og svækket for kræfter. Jeg går helt tæt på sengen hvor hun ligger med lukkede øjne, og ser så forbandet uskyldig ud. 

"Jen?" hvisker jeg. Hun reagere ikke til at starte med, men anden gang jeg hvisker begynder hun at rykke på sig.

"Undskyld Harry, det er bare... Jeg er ret træt" Udskylder hun, g sender mig et beskedent smil. Men smilet når ikke hendes øjne. Jeg læner mig ned for at kysse hende blidt på panden men hun trækker sig væk. Alle slangerne omkring hende rykker på sig i takt med hende. 

"Jen? Har du virkelig haft det så dårligt som lægerne tror? Du skulle både have haft åndedrags besvær, og ekstrem træthed?" Hun trak langsomt på skuldrene, og sendte igen et falskt beskedent smil.

 "Troede ikke at det var vigtigt" mumlede hun.
"Men er det vigtigt? Ingen her på stedet gider at fortælle mig hvad det er der sker med dig? Vær sød at sige at du i det mindste har tænkt dig at fortælle mig noget?" Jeg så bedende på hende. Hun rystede blot på hovedet, og kuldegysningerne løb pludselig igennem min krop. Mente hun virkelig at hun ikke ville fortælle mig det? 
 "Det er bedre hvis du ikke ved det... Faktisk er det bedst hvis... Jeg synes vi skal holde en pause" Hendes stemme startede svag, men endte helt kold, og følelses løs. Lå hun og sagde det jeg troede hun sagde? En pause?

"Du må hellere gå Harry"  En Tårer trillede ned imens jeg gik ud ad døren

 

 

_____

I har nok lagt mærke til det her er en re- publics men jeg er igang med at rette i historien og skrive videre så den får en slutning :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...