Frihed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 30 mar. 2014
  • Status: Færdig
Flora kommer fra fraktionen sanddru. Her er man 100 procent ærlig om alting. Hun har ingen hemmeligheder, ingen frihed og hvis hun lyver kan alle straks se det. Hun hader det! Alt hun bare ville have var frihed. Historien foregår på samme tid som den rigtige "Divergent" bog, så hvis man lægger mærke til det så er Tris, Peter, Caleb, Robert, Susan og flere man "kender" i den. :) Desuden har jeg brugt længe på at få det til at passe med bogen.

2Likes
2Kommentarer
252Visninger
AA

6. Tudekoncert

"Nå, men det var i hvert fald tydeligt!" Siger Intilligensakvinden fra før. Jeg kigger forvirret på hende. "Hvad mener du med det?" Spørger jeg. "Ja, det er længe siden en Sanddru er  Pacifist agtig." Siger hun. Jeg tror ikke mine egne ører! Så er jeg en pacifist! I morgen til ceremonien vælger jeg pacifisterne og siger farvel til alt jeg kender. Jeg kan ikke forstå det, men på en måde kan jeg jo godt. En sanddru ville ikke tage en ost frem for en kniv og helt sikkert ikke lyve over for manden. "Ja, det er ikke så besynderligt som hvis en Intilligensa tog til puritanerne, men det er da lidt sjovt. Ja, jeg tror ikke vi har set en som dig i snart 4 år." Siger hun smilende. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, om jeg skal grine eller om jeg skal græde. Jeg har det mærkeligt og kan ikke fatte det der lige skete. Jeg går stille ud af lokalet, helt uden at sige farvel. Jeg er bare så forvirret at jeg glemmer det. "Farvel Flora!" Råber kvinden til mig. Jeg svarer ikke.

Mine 3 veninder og jeg følges ad hjem for sidste gang. De ved nok ikke at jeg forlader Sanddru for altid i morgen. Jeg kommer sådan til at savne det hele, men åh hvor bliver det dejligt at kunne lyve engang i mellem, at være fri, at være glad. Jeg prøver at snakke glad med sammen med Elisabeth og Mira. Lou er helt stille. Jeg får det rigtig dårligt over at se hende sådan. Hun er trods alt den eneste der nogensinde har holdt en af mine hemmeligheder. Vi har noget helt særligt sammen. Jeg prøver virkelig at ignorere det ligesom de andre, men jeg kan ikke. "Lou, er du okay?" Spørger jeg så. Hun får nærmest et helt chok. "Øh ja." Siger hun hurtigt. "Du er så stille." Bryder Mira ind. Så bryder Lou helt sammen og tudbrøler. "Så Lou, det er okay." Siger jeg og giver hende et kram. "Jeg kan ikke blive her mere." Græder hun. "Hvad mener du?" Spørger Elisabeth. "Jeg vil gerne, men jeg kan ikke!" Græder hun videre. "Jamen du må gerne vælge en anden faktion end den testen viste!" Siger Mira forvirret. "Det har ikke noget med det at gøre, og i vil sikkert ikke forstå det!" Hulker hun. "Jamen.. Du kan fortælle det til os!" Siger Elisabeth. "Nej det kan jeg jo ikke!" Halvråber Lou. "Jo du kan!" Siger Elisabeth bestemt. Jeg er lige ved at græde selv. Hvis Lous hemmelighed er farlig så kan Elisabeth og Mira ikke holde på den. De vil simpelthen fortælle den hvis nogen spørger. Det er jo deres instinkt! Men jeg kan godt holde på den. Jeg har bevist at jeg kan lyve for at hjælpe en gammel dame, så selvfølgelig kan jeg lyve for at hjælpe min bedste veninde. "Jeg må også sige farvel." Siger jeg så. De kigger alle tre på mig. "Hvilken faktion?" Spørger Mira. "Man må ikke fortælle om prøven!" Siger Elisabeth hurtigt. "Jeg bliver nødt til at sige farvel hvis vi nu ikke når det i morgen." Snøfter jeg. Lou nikker. "Samme her." Siger hun. Så begynder vi alle at græde "Nej i må ikke forlade os!" Hulker Elisabeth. "Det kan i ikke gøre!" Snøfter Mira. 

Vi slutter af et kæmpe knus og så tørrer jeg mine øjne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...