Frihed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 30 mar. 2014
  • Status: Færdig
Flora kommer fra fraktionen sanddru. Her er man 100 procent ærlig om alting. Hun har ingen hemmeligheder, ingen frihed og hvis hun lyver kan alle straks se det. Hun hader det! Alt hun bare ville have var frihed. Historien foregår på samme tid som den rigtige "Divergent" bog, så hvis man lægger mærke til det så er Tris, Peter, Caleb, Robert, Susan og flere man "kender" i den. :) Desuden har jeg brugt længe på at få det til at passe med bogen.

2Likes
2Kommentarer
251Visninger
AA

7. Det er okay

Der er ingen andre hjemme end Elouise når jeg kommer hjem. "Hvordan gik det?" Spørger hun. "Det må ikke udtale os om." Griner jeg. Så smiler hun lidt. "Vil du sætte mit hår?" Spørger hun. Jeg bliver helt trist igen. Det er nok sidste gang jeg nogensinde skal sætte min søsters røde lange hår.  Der er ikke en eneste filtklump i det. Det er så fint og glat som hår kan være, i modsætning til mit som jeg knap nok reder. Jeg plejer bare at have det løst eller sætte det lidt rodet op. Mor hader det! Da jeg var lille lavede hun de fineste frisurer på mig, men det kan hun ikke komme til mere. 

Jeg fletter en fletning og binder en hvid sløjfe rundt om. Meget enkelt, men Elouise kan lide det. "Jeg elsker dig." Siger hun. Jeg er lige ved at græde igen. Måske har hun på fornemmelsen at jeg vælger en ny faktion. "I lige måde." Siger jeg og giver hende et knus. Så går jeg op på mit værelse og hører noget musik. Jeg elsker nemlig at høre musik. Det er endnu en grund til at pacifisterne er noget for mig. Jeg ligger lidt og tænker på hvilken faktion Lou nu tager. Jeg tænker også på hvorfor mon hun ikke kan blive. Hvad der skete? Om hun fik noget særligt af vide? Jeg bliver helt nervøs på hendess vejne. 

Til aftensmad er der ret stille. Mor kigger meget på mig uden at sige noget. Vi spiser tilfældigvis min livret kylling og ris. Jeg ved selvfølgelig godt hvorfor. Fordi mor og far stadig prøver at bestikke mig. "Hvordan smager det?" Spørger mor. "Fint." Siger jeg og prøver at smile naturligt, men der bliver helt falskt. "Det bliver spændene i morgen." Siger far anspændt. Jeg nikker. "Tak for mad." Siger jeg så og går op på mit værelse.  Jeg tager Trofast og Plet med. Jeg kan ikke lade være med at græde lidt over at jeg også skal forlade dem.

Da jeg skal til at sove kommer far op. Han sætter sig på sengen. "Du vælger ikke Sanddru gør du?" Siger han. Jeg gisper. "Hvordan.. Nej.. Jeg.." Siger jeg forvirret. Han smiler lidt. "Jeg ved ikke helt hvor du tager hen Flora, men jeg vidst længe at du ikke er en Sanddru." Siger han. Jeg smiler lidt. "Jeg valgte at tage hertil istedet for Skytsenglene mest fordi jeg ville væk. Men også fordi jeg var træt af løgne og folk man ikke kan stole på." Siger han roligt. "Men man skal jo også have noget frihed far.." Siger jeg. Han ignorer hvad jeg sagde og snakker videre. "Skytsenglene og Sanddru er gode venner så det gjorde ikke så meget. Mine forældre var vrede, men de besøgte mig af og til. Men jeg ved at din mor har haft en søster hun elskede meget højt. Hun tog til pacifisterne og dine bedsteforældre blev så vrede at de ikke ville snakke med hende eller se på hende mere. De forbød også din mor al form for besøg og kontakt. Og hun har nok aldrig tilgivet dem for det."  Jeg bliver helt målløs. Jeg har en moster ved pacifisterne! Mor har en søster? Pludselig kommer hun ind. "Jeg hørte hvad i snakkede om." Siger hun og smiler lidt. Så sætter hun sig ved siden af far. "Jeg vil ikke gøre det  samme som min mor og far gjorde ved mig ved Elouise." Siger hun. Jeg kigger forvirret rundt, siger hun virkelig det jeg tror hun siger? "Så Flora, hvor end du tager hen, så er det okay." Siger mor så. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...