Frihed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 30 mar. 2014
  • Status: Færdig
Flora kommer fra fraktionen sanddru. Her er man 100 procent ærlig om alting. Hun har ingen hemmeligheder, ingen frihed og hvis hun lyver kan alle straks se det. Hun hader det! Alt hun bare ville have var frihed. Historien foregår på samme tid som den rigtige "Divergent" bog, så hvis man lægger mærke til det så er Tris, Peter, Caleb, Robert, Susan og flere man "kender" i den. :) Desuden har jeg brugt længe på at få det til at passe med bogen.

2Likes
2Kommentarer
255Visninger
AA

4. Den store dag

Der er nu gået et par måneder efter min fødselsdag og det er tid til egnethedsprøven. Alle på 16 skal testes for at se hvilken faktion de hører til. Skolen vrimler med folk fra alle faktionerne. Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til nogle pacifister der har sat sig på et bord og synger glade sange. "Hej Flora!" Råber Lou til mig fra den anden ende af gangen. "Hej!" Råber jeg tilbage. Hun skynder sig hen til mig. "Er du nervøs?" Siger hun. Jeg er ved at blive træt af det spørgsmål. "Nej." Lyver jeg og smiler. Lou kigger lidt på mig for at se om jeg lyver, men hun gennemskuer mig åbenbart ikke. "Det er jeg!" Siger hun. Lidt efter kommer Elisabeth og Mira. Så skal vi have timer og bagefter er der frokost. Timerne flyver afsted for jeg følger ikke rigtig med. Jeg er så nervøs! Til frokost kan jeg næsten ikke få en bid ned, så nervøs jeg er. Tænk nu hvis jeg bare fik Sanddru! Så blev jeg jo nødt til at blive! Eller hvad nu hvis jeg virkelig fik pacifisterne? Lige pludselig er frokostpausen slut og det er blevet tid. 

Vi sidder og diskutere lidt om hvordan det mon vil foregå indtil de første ti bliver råbt ud. Ingen af dem kender jeg. Ved de næste er Mira i blandt. "Held og lykke!" Siger vi alle 3 og giver hende et lille puf. Da de kommer ud igen kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til hvor hvid i hovedet hun er, men også hvor glad hun ser ud. Hun måtte have fået det hun ville have, tænker jeg. Sikkert sanddru. Men man må ikke spørge til testen, så det gør vi jo ikke. Så går Lou og Elisabeth, som 10 minutter efter kommer tilbage. Elisabeth - med et ansigtsudtryk jeg ikke kan tyde og Lou - der ligner hun skal til at bryde sammen. Jeg begynder at blive mere og mere nervøs. 

Jeg er med i den sidste gruppe. Elisabeth smiler til mig og siger:"Det skal nok gå godt." "Selvfølgelig!" Siger Mira. Lou nikker. Jeg takker dem og går hen til rum 9 hvor en kvinde fra Intilligensa venter. Der er en mystisk form for tandlægestol i rummet og en masse ledninger rundt om. "Hej Flora, velkommen til." Siger hun. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...