Livet Efter Døden

"Jeg landede i vandet. Vandet bandt reb rundt om mig, og jeg blev langsomt trukket ned under bølgerne. Efter at have kæmpet, måtte jeg opgive.. Jeg lod mig trække ned. Jeg lukkede øjende og kunne mærke presset. Det hele blev sort." Da Anastasia drukner og mister livet, tror hun at det hele er slut. Men livet var langt fra slut, da Anastasia kommer op til dødsriget, hvor man enten bliver Engel eller Dæmon. Anastasia finder sammen med hendes Søster Silinan, og kæmper i dødsriget sammen med hende. Deres job er at hjælpe menneskerne nede på jorden, hjælpe dem så de ikke ender ligesom de gjorde.

8Likes
8Kommentarer
600Visninger
AA

2. Som Engel

~~Jeg åbnede øjende stille op igen. Jeg var ikke alene mere. Der var 100 måske 1000 mennesker her. De gik rundt i deres lange smukke hvide kjoler, og med store smukke vinger, og en lille elegant glorie.
Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde også en hvid lang kjole på. Jeg kørte mine hænder ned langs den. Det var en dejlig afslappende følelse..

Jeg kiggede rundt på menneskerne der vandrede rundt omkring mig. Var min familie der et sted? Mine søskende? Min mor og far?
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre nu, hvor skulle jeg gå hen? Hvor skulle jeg lede? Jeg kiggede ud til siden, og så en stor smuk vinge. Var det min? Jeg rørte den med min hånd. Det føltes underligt, jeg kan ikke beskrive det, men den var?? Blød og hård på samme tid..
”Ana!!”
Jeg hørte en pige råbe, jeg kunne med det samme genkende stemmen. Jeg vendte mig om, og så min søster komme løbende hen mod mig ”Sil” Råbte jeg. Hendes øjne lyste op. Hun kastede sig i mine arme.
”Har du set mor og far og Asta?” Spurgte hun.
Jeg kiggede ned i jorden. Jeg havde håbet hun selv havde det..
”Nej.. Nej det har jeg ikke”
Jeg kunne se hvor trist det gjorde Sil

”Anastasia og Silinan”
Der stod en kvinde foran os.
Jeg kiggede spørgende på Sil, for at se om hun vidste hvem kvinden var.
Hun rystede på hovedet. Jeg kiggede igen på kvinden.
”Jeg er den engel der skal hjælpe jer med at falde til, her i dødsriget. Mit navn er Alfdis. Mit job her i dødsriget er at hjælpe de ny tilkommende engler som jer, den første uge i er her.
I har også fået tildelt et job i dødsriget, og da i er i familie sammen, skal i arbejde sammen.”
Da i er i familie? Skal vi så også arbejde med vores forældre, og Asta?? Og hvorfor står de ikke her sammen med os lige nu?

”Ved du hvor vores forældre er? Og vores søster” Spurgte Sil, med sin stille blide stemme.
Jeg kiggede op på Alfdis igen, og håbede på hun kendte svaret.
”Jeg kender desværre intet til resten af jeres familie” Svarede Alfdis stille.
”I morgen ville jeg vise jer rundt i dødsriget, og i skal i gang med jeres nye arbejde.. Kom hjem og få jer en god søvn”
Hun tog vores hænder og gik afsted.
Vi fulgte efter hende, vi havde ikke rigtigt noget valg. Jeg kiggede ud på alle de andre mennesker, eller engler.. Hvad man nu kan kalde dem. De gik rundt og snakkede, og så ud som om de havde det godt?

Jeg kiggede fremad igen. Jeg tog fat i min søsters hånd, og klemte den stramt mellem mine hænder, både for at vise hende tryghed, og for at jeg selv kunne føle mig lidt mere tryg.. Alfdis var væk igen.
”Er det.. Vores hjem”? Spurgte jeg.
Sil pegede ned på dør-måtten, hvor der stod vores navne ”Anastasia og Silinan O. Fair.
”Det tror jeg”
Jeg tog fat i håndtaget, det var helt glat og skinende, jeg trak det ned, og pressede døren stille ind.

Jeg trådte ind af døren og skimmede hurtigt rummet. Jeg tog mine hænder op, og skulle til at lyne min jakke ned.. Men der var ingen jakke kun en kjole.. Det var en vane.. Jeg bed læben sammen, og kiggede over på Sil, der smilede opmuntrende til mig.
Jeg kunne tydeligt se at det var falsk

Vi gik hele huset rundt, det var lille og hyggeligt, men det var ikke ligesom der hjemme.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...