Livet Efter Døden

"Jeg landede i vandet. Vandet bandt reb rundt om mig, og jeg blev langsomt trukket ned under bølgerne. Efter at have kæmpet, måtte jeg opgive.. Jeg lod mig trække ned. Jeg lukkede øjende og kunne mærke presset. Det hele blev sort." Da Anastasia drukner og mister livet, tror hun at det hele er slut. Men livet var langt fra slut, da Anastasia kommer op til dødsriget, hvor man enten bliver Engel eller Dæmon. Anastasia finder sammen med hendes Søster Silinan, og kæmper i dødsriget sammen med hende. Deres job er at hjælpe menneskerne nede på jorden, hjælpe dem så de ikke ender ligesom de gjorde.

8Likes
8Kommentarer
598Visninger
AA

13. Nu

~~Det er nu en uge siden, vi lavede aftalen med Signe, om at vi skulle tage kontakt til min familie.. Men hun haft nogle problemer, med familie og sådan.. Altså nye familier.. Hendes liv har ikke været det sjoveste.. Men hun har sagt det hele skulle være på plads i dag.. Og at hun kunne komme i dag..
Så altså i dag var dagen vi skulle sige ordenligt farvel til vores familie.

Vi havde stået tidligt op, altså rigtigt tideligt.. Og stod allerede foran portalen.. Eller nu stod vi inde i den.. Og nu stod vi på jorden.
Jeg kiggede på Sil. ”Nu sker det” Hun smilede varmt..
Signe stod allerede uden foran indkørslen.

”I må altså virkeligt undskylde det først blev nu.. Men jeg er helt klar!”
”Det er i orden.. Vi er glade for du gad, gøre det for os..” Sagde jeg..
”I redede mit liv.. Det her er det mindste jeg kunne gøre”
Vi vandrede over på døren.
Jeg kunne mærke mit hjerte banke kraftigt.. Ville det fungere? Ville de tro på os? Eller ville de tro at Signe var syg?

Signede bankede på den hårde dør.
Lidt efter kom min mor, og åbnede døren stille.
”Kan jeg hjælpe dig med noget” Sagde hun så, med den stemme hun altid laver, når hun skal være høflig. I sær når det er over for små piger.

”Kan jeg komme ind” Spurgte hun.
Mor kiggede underligt på hende og spurgte så ”Hvem er du”?
”Mit navn er Signe.. Jeg har noget vigtigt jeg skal sige”
Min mors blik ændrede sig for mistænksom, til nysgerrig.
”Ana og Sil” Sagde hun så.
Mors øjne åbnede sig kraftigt.. Der var ikke nogen udover vores tætteste venner, og vores Asta, der kaldte os Ana og Sil.
”Kom ind” Sagde hun med en kraftig og alvorlig stemme.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...