Livet Efter Døden

"Jeg landede i vandet. Vandet bandt reb rundt om mig, og jeg blev langsomt trukket ned under bølgerne. Efter at have kæmpet, måtte jeg opgive.. Jeg lod mig trække ned. Jeg lukkede øjende og kunne mærke presset. Det hele blev sort." Da Anastasia drukner og mister livet, tror hun at det hele er slut. Men livet var langt fra slut, da Anastasia kommer op til dødsriget, hvor man enten bliver Engel eller Dæmon. Anastasia finder sammen med hendes Søster Silinan, og kæmper i dødsriget sammen med hende. Deres job er at hjælpe menneskerne nede på jorden, hjælpe dem så de ikke ender ligesom de gjorde.

8Likes
8Kommentarer
605Visninger
AA

8. Ild

 

Vi vandrede gennem byen. Det var en flot solskindag, og alle havde taget det gode humør med.
Sil stoppede pludselig op, og tog fat på min skulder.
”Kan du lugte det?”
”Lugte hvad”
”Brandt? Det lugter brandt”
Jeg kiggede rundt om os, der lå cafe’er og restauranter over det hele.
”Det er sikkert noget mad der er brandt på.. Kom lad os nu gå videre”
”Nej.. Det er noget andet, nogen..”
Hun begyndte at gå med hastige skridt.
”Kom! Denne vej”
Hun satte tempoet op, og jeg måtte følge efter hende.
Hun gik og gik, målrettet mod et eller andet. Vi var gået væk fra byen, og ud i et lille kvarter, kun med få huse.

Nu kunne jeg se det, et hus der stod i flammer. Hvordan kunne hun lugte det? Så langt væk?
”Vi må hjælpe dem! Måske er der nogen der inde”
”Men”
”Det er det vores job er! Kom”
Hun tog min hånd, og begyndte at løbe mod huset.
Hun stoppede om og kiggede forbavset over mod det.
”Hvad er det” Spurgte jeg.
Jeg kiggede søgende hen mod det.. Og fik øje på det.. Eller jeg fik øje på ham.
Han var iført en sort kjole, og sorte vinger, og røde øjne.
”En dæmon” Hviskede jeg.
Han stod og grinte uden foran huset. Jeg gættede på det nok var ham der havde startet branden.
”Han lader os ikke komme ind” Hviskede jeg.
Hun gik hen mod ham og tog fat i hans hoved.
”Hva? Har du tænkt at dræbe mig eller hvad? For så er du lidt sent på den” Sagde han og begyndte at grine.
”Gid jeg kunne” Svarede Sil.
Hans øjne åbnede sig pludselig, som om han havde set.. Ja et spøgelse.. Han begyndte at skrige, og fald sammen.. Imens han skreg. Sil gik overraskede og bange et par skridt væk fra ham..
Hvordan kunne Sil gøre det? Hvordan kunne hun lugte brand? Hvordan kunne hun få ham til at føle sådan en kraftig smerte?

Jeg løb hen mod hende, og tog fat i hende, og løb en i huset. Jeg kunne høre en pige skrige.
Jeg løb igennem ilden, og kunne ikke mærke noget..  Jeg kom ind til det, jeg troede havde været stue. Det hele stod i flammer.
Jeg fik øje på pigen.. Jeg ville skyde på hun var omkring de 8 år. Hun stod henne i et hjørne, klemt op at flammerne. ”HJÆLP” Skreg hun, i mens hun hostede, og var ved at blive kvalt i røgen.
Jeg løb hen til hende, og bar hende op. Jeg holdte hende fra munden, og gjorde så kun rent luft kunne ryge i gennem til hende.

Jeg nærmede mig udgangen, og lagde hende på jorden et stykke væk fra flammerne..
Hvorfor kommer der ingen! Tænkte jeg. Er der ingen der kan se at huset står i flammer!!?
Sil kom løbende ud fra huset, med en voksen kvinde i hendes arme. Hun så ikke ud til at være ved bevidsthed.
”Er der andre i huset” Råbte jeg.
”Nej”!
Hun lagde kvinden ved siden af barnet.

Der kom en kvinde løbende hen mod huset. Hun løb hen til kvinden og barnet. Og tog din mobil op. Jeg formodede at hun ringede efter 1-1-2. Hun begyndte at give hjertemassage til kvinden. Pigen græd ved siden af.
”Hvordan kom i ud” Spurgte hun.
”Det ved jeg ikke.. Jeg kan ikke huske hvad der skete” Halvskreg pigen.
Ambulancen kom kort tid efter, og bar dem begge ind i ambulancen. Det hele gik meget hurtigt, og de kørte væk i udrykning med dem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...