Livet Efter Døden

"Jeg landede i vandet. Vandet bandt reb rundt om mig, og jeg blev langsomt trukket ned under bølgerne. Efter at have kæmpet, måtte jeg opgive.. Jeg lod mig trække ned. Jeg lukkede øjende og kunne mærke presset. Det hele blev sort." Da Anastasia drukner og mister livet, tror hun at det hele er slut. Men livet var langt fra slut, da Anastasia kommer op til dødsriget, hvor man enten bliver Engel eller Dæmon. Anastasia finder sammen med hendes Søster Silinan, og kæmper i dødsriget sammen med hende. Deres job er at hjælpe menneskerne nede på jorden, hjælpe dem så de ikke ender ligesom de gjorde.

8Likes
8Kommentarer
596Visninger
AA

6. 14 Dage.

~~Det er nu 14 dage siden vi døde.. For 14 dage siden druknede vi, og havnede her i dødsriget.
Det er ikke blevet lettere.. Vi har efterhånden vent os til tanken om at vi er døde.. Men alligevel.. At man er død er ikke ligesom at smadre sin telefon, som man måske kan tage en uge om at vende jeg til.. Altså ikke at have en telefon.. Men at være død?

Mig og Sils job er at hjælpe til på jorden. Hjælpe de mennesker der stadig er tilbage. Det er hårdt at komme tilbage til jorden.. Men alligevel syntes jeg det er bedre end aldrig at komme der igen.
Det er lang tid siden vi har set Alfdis, hun har sikkert nok fået nogen andre at hjælpe.. Andre der er døde.

Udover ”bare” at være i dødsriget, har vi også mødt folk.. Mødt folk vi har holdt kær, og mistede.. 

Jeg havde været oppe i godt en time nu. Sil sov stadig, og jeg lod hende sove lidt længere. Vi skulle først afsted til jorden om en times tid.
Jeg red mit hår igennem. Jeg behøvede det egentligt ikke. Om morgen.. Alle tider på døgnet sidder kjolen der, og håret er silke.

Jeg pillede de mørke hår ud af børsten. Jeg gik over til vinduet og kiggede ud.
Det føltes underligt at kigge ud, uden at se himmel, uden at se natur.. Kun se hvidt, og hvide huse, og mennesker, med hvide lange kjoler, eller hvide skjorter og sorte bukser.

Jeg kunne høre nogen pusle rundt inde fra værelset af, og blev ret overraskede da Sil altid plejede at sove, indtil at jeg vækkede hende.
Jeg trippede ind på værelset, og Sil sad oppe i sengen.
”Godmorgen” Hviskede jeg stille.
Jeg drejede hovedet stille over mod mig, og smilte svagt.
”Godmorgen” Sagde hun træt.
Hendes ansigts udtryk ændrede sig.
”Jeg havde en drøm igen”
Sil har haft det med at drømme, ikke normale drømme, men drømme med fremtiden.
Hun har haft drømme om folk der kommer til skade, folk der bringer sig selv eller andre i fare..
På den måde har vi kunne nå at ændre det, når vi kom ned på jorden.
”Hvad drømte du” Spurgte jeg.
Hun klemte læberne sammen.
”Det var ikke helt tydeligt.. Men der var den her pige.. Hun.. Vi snakkede med hende, vi var nede på jorden.. ”
”Var hun død”
”Nej.. Nej det tror jeg ikke.”
Vi kiggede tavse på hinanden. Sil rejste sig og gik hen mod mig.
”Det kan jo bare være en normal drøm.. Dem har du vel også”?
Hun gik ud af værelset igen, og begyndte at nynne. Hun plejede aldrig at nynne, men det er hun begyndt på, efter vi kom til dødsriget.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...