You're my drug | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2014
  • Opdateret: 15 maj 2015
  • Status: Igang
DETTE ER EN 2'er af min movella "Different" så jeg ville anbefale at læse den først. Uden Louis og resten af drengene, som er den gode side af May, falder hun tilbage i en mørk fortid. Fest, druk, sex og stoffer står på ting over de ting som May skal igennem for at glemme smerterne. Niall prøver desperat at komme igennem til den hårde facade som der er blevet bygget op. Men hun står fast. Men hvad sker der når hun møder 5 velkendte personer et halv år efter,efter endnu en druktur. Vil det blot være et møde, eller vil der for alvor blive leget med ilden. Og er der nogle som bliver brændt, eller kommer nogle derfra uden nogen form for skader. Only the future will tell. *anstødene scener kan opstå ~ læsning på eget ansvar*

152Likes
153Kommentarer
16887Visninger
AA

11. Kapitel 8 - The Talk ★

Mays synsvinkel:

Jeg sukkede for mig selv da Louis’ blik ramte mit, og han så selv ud til at sukke en smule. Jeg havde ikke lyst til at se ham, han gjorde mig vred, ked af det og helt igennem flov. Han havde gjort mig flov over mig selv, han var skyld i at jeg var blevet som jeg var engang. Den pige jeg for altid havde prøvet at gemme væk, men han havde fucket godt og grundigt op på mit liv, og jeg kunne ikke lukke ham ind så han kunne ødelægge det en gang til.

Jeg så på Niall som der så lige så forvirret ud som mig. ”Jeg lover dig May, jeg troede ikke de kom” sagde han ærligt og jeg så ned og rystede på hovedet. Jeg kunne ikke det her.

”Hvad laver i her, jeg troede i skulle være hos Harry i dag” lød det fra Niall og han rejse sig op og gik langsomt hen mod drengene,  jeg holdt dog bare mit blik ned mod jorden. Det hele gjorde ondt inden i. Jeg hadede ikke at have kontrol over mine følelser. Jeg burde være ligeglad med Louis, og glemme ham. Men jeg kunne ikke. Han smil, stemme, vores kys, vores intime tider. Jeg savnede dem, men jeg kunne ikke tillade mig selv at give mig til ham, det kom ikke til at ske.

”Vi kedede os lidt, så vi ville bare se hvad du lavede” sagde Zayn og så så hen på mig. Niall sukkede dog og så lidt ned. ”Okay så… ” mumlede han og jeg kørte en hånd igennem mit hår inden jeg rejste mig fra sofaen, hvilket fik dem alle til at se på mig.

”Jeg må hellere komme hjem” mumlede jeg og gik forbi drengene og jeg fik kort øjenkontakt med Louis og han så forfærdelig såret ud. Men han fortjente at være såret.

”May, lad nu vær” mumlede Niall og jeg rystede bare på hovedet og gik ned af gangen. Jeg sukkede for mig selv. Hvorfor skulle de også komme nu, jeg havde endelig en dejlig dag sammen med Niall, en dag hvor jeg endelig kunne være mig selv, og bare hygge mig. Men som altid skulle Louis ødelægge det.

Jeg mærkede så en hånd der tog fat om mit håndled og jeg så tilbage og ind i nogle blå øjne, og jeg bed mig hårdt i læben. Jeg havde givet mig selv hundrede procent til den dreng, og jeg ville aldrig give mig selv til ham igen. 

”Louis slip mig nu” hviskede jeg og han rystede på hovedet og trak mig ind på det nærmeste værelse og låste døren. Jeg snøftede og så ned i jorden, jeg kunne ikke holde det her ud.

”May, hør på mig” hviskede han og jeg rystede på hovedet, jeg ville ikke høre på hans tomme undskyldninger. Jeg hadede ham, og han skulle ikke gøre det her mod mig.

”Louis jeg skylder dig intet” hviskede jeg og så op i hans øjne og han slap mit håndled og lod et såret suk forlade hans læber. Det var hårdt.

”May, giv mig 5 minutter” sagde han og jeg så kort på ham. Det var svært at overbevise mig selv om at han fortjente at forklare sig, for jeg havde ikke lyst til at høre hans forklaring. Det var ligegyldige undskyldninger og forklaringer.

”Louis’ hvad får dig til at tro at jeg skylder dig noget som helst? ” sagde jeg en smule hårdt, og det fik Louis til at sukke og se ned i jorden. ”Jeg ved du ikke skylder mig noget, men jeg vil gøre dig den tjeneste bare at høre på mig, du behøver ikke svare, bare hør på mig” sagde han, og jeg så bare ned og sukkede inden jeg lavede en gestus med hånden til at Louis måtte snakke.

Jeg ville sikkert fortryde det.

Louis sukkede en smule inden han tog hans hænder på mine skuldre og placerede mig på sengekanten. Han blev dog selv stående oppe og så på mig med en smule hektiske øjne. Han lignede virkelig en der ikke vidste hvor han skulle begynde.

”May, kan du huske første gang jeg kyssede dig? ” sagde han, og jeg lod mit blik glide ned i jorden, jeg nikkede dog. Jeg glemte aldrig den dag.

”Du havde sagt at vi ikke skulle være mere end venner, og at det var forkert på så mange måde, netop fordi jeg var ældre end dig, og en af Nialls bedste venner.” sagde han, jeg sukkede dog bare og så  stadig ned på et bestemt sted i jorden. Jeg lod mine fingre røre lidt ved hinanden.

”Jeg var knust over at du ikke ville være mere end venner, men jeg ville ikke presse dig til noget du ikke ville, derfor lod jeg dig gå, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke på dig i lang tid, faktisk holdt jeg aldrig op med at tænke på dig… Da du så kom med på ferie var jeg opsat på at jeg ville have dig, jeg var ligeglad med at jeg var ældre, eller jeg var bedste venner med Niall, jeg kunne ikke forestille mig et liv uden dig” sagde han stille og trist. Jeg så på ham og sukkede selv.  Jeg vidste ikke hvad jeg selv skulle tro om alt det her. Om jeg skulle stole på ham.

”Den aften hvor jeg igen kom til at kysse dig, den aften som der satte det hele i gang. Der hvor vi endte sammen. Jeg var lykkelig, og jeg vidste at det her var ment to be. May, jeg elsker dig for fanden” hviskede han så til det sidste. Jeg må indrømme at han sagde han elskede mig, gjorde mig varm, men jeg kunne ikke selv forestille mig og ham sammen igen, for jeg havde stadig det der skete i mit baghoveder.

”Den aften du forlod mig…. Den aften var den værste dag i hele mit liv. Jeg græd i flere timer. Ikke kun fordi jeg havde mistet dig, men fordi jeg vidste jeg havde såret dig. Jeg havde udnyttet dig, og jeg havde den grimmeste smag i min mund” sagde han og så på mig med sårede øjne. Jeg var glad for at høre ham indrømme at det var ham der lavede fejlen, og han da stadig kunne se det han gjorde havde været så forbandet klamt og forkert.

”Det burde du også” mumlede jeg og det fik Louis til at sukke.

”Jeg ved det May. Jeg har haft den grimmeste smag i munden lige siden, og det vil jeg havde langt ud i fremtiden” mumlede han og jeg så op på ham. Det hele gjorde mig forvirret.

Forvirret over hvad jeg skulle tro. Skulle jeg stole på at han havde ændret sig? Jeg kunne ikke selv finde ud af det i mit hoved og det irriterede mig og gjorde mig så forbandet forvirret.

Jeg mærkede sengen bøjede en smule ned og jeg vidste Louis havde sat dig ved siden af mig. Jeg mærkede en hånd tog fat i min og jeg lukkede mine hårdt i, jeg turde ikke åbne dem da jeg var bange for at tårene ville løbe over.

”May giv mig en chance for at gøre det hele godt igen” hviskede han mod mit øre og det hele blev bare for meget.  Jeg rev min hånd til mig og så på Louis som der så såret på mig. En tåre rendte ned af min kind. Jeg tørrede den febrilsk væk da jeg ikke ville vise Louis hvor såret jeg var. Men på den anden side følte jeg at han skulle have lov til at se hvor meget sorg og smerte han havde påført mig.

”Hvordan kan du sidde der og bede mig give dig en chance til!” sagde jeg højt og  det så ud til at komme som et chok for Louis. Jeg gik lidt frem og til bage mens tårene randte ned af mine kinder.

”Louis du ved ikke hvor meget du sårede mig… Du brugte mig, og du udnyttede mig” græd jeg og det så ud til virkelig at ordene sårede Louis, men jeg var ligeglad. Han skulle vide hvor meget smerte han havde påført mig.

”Du ved ikke hvor meget lort jeg er gået igennem bare for at glemme dig. Jeg tager stoffer for at gøre mig skør så jeg ikke tænker på dig, men selv der vil du ikke ud af mit hoved, og jeg prøver at være sammen med andre drenge, men du er den eneste jeg tænker på” græd jeg og så på Louis som der så ud til at væmmes ved tanken om jeg havde været sammen med så mange drenge.

”Jeg har påført mig selv så meget smerte du skulle tro det var løgn! ” råbte jeg og det fik Louis til at gnide hans hænder i hans ansigt. ”May stop” bedte han imens han så ned. ”Nej Louis, du skal vide jeg har sat hver fucking nat og grædt mig selv i søvn imens jeg har skåret i mig selv, jeg har taget piller, og prøvet på alt for at få dig ud af mit hoved! ” skreg jeg til sidste imens mine tåre randte ned af mine kinder.

”Stop forhelvede! ” råbte Louis og han rejste sig op. Han pressede mig op mod væggen og jeg vred mig i hans greb.

”Nej Louis, du skal vide jeg har været på kanten til selvmord på grund af dig! Du er så fucking selvfed og egoistisk at du overhovedet prøver at få mig tilbage! ” skreg jeg ind i ansigtet på ham.

”May hold din kæft, jeg elsker dig forhelvede og jeg har gjort nøjagtigt det samme som dig! ” råbte han igen og jeg lod et hulk forlade mine læber.

”Du har fortjent det” hviskede jeg så og jeg så ordene sårede Louis for en tåre rendte ned af hans kind.

”Du elsker mig ikke, ikke en – ” jeg blev afbrudt af et par læber der blev presset mod mine læber og mine følelser sprang inde i mig. Da han havde trukket sig væk så jeg bare ind i hans blå øjne. Jeg havde savnet hans øjne.

”Jeg kan ikke det her” hviskede jeg inden jeg vred mig ud af hans greb og åbnede døren. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle. Jeg var så forbandet forvirret, og jeg havde givet mig til ham igen. Jeg hadede mig selv for det. 

Jeg gik ind i stuen hvor nogle drenge sad med forvirrede øjne. Jeg snøftede og tog min jakke og skænkede dem ikke et blik.

”May hvad sker der” sagde Niall og jeg så på ham med tåre der randte ned af mine kinder. Jeg rystede bare på hovedet. ”Jeg går” hviskede jeg for ikke at min stemme skulle knække og jeg skulle bryde fuldstændig sammen.

Jeg vendte mig rundt og så et par blå øjne som der selv havde tåre randene ned af dem. Jeg stod stille bare og så på ham.

”May vær sød at lad vær at gå” hviskede Louis og jeg så på ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre mere.

Drengene sad bare og så på os. Jeg kunne godt forstå de ikke vidste hvad de skulle gøre i sådan her en situation. Jeg vidste ikke hvad jeg selv skulle gøre.

”Hvorfor skulle jeg blive hos dig Louis, giv mig en god grund” hviskede jeg imens en tåre stille trillede ned af min kind. Jeg kunne mærke den, og det gav mig kuldegysninger.

”Fordi jeg elsker dig May, jeg elsker dig så højt og jeg har lært af mine fejl, jeg kan ændre mig, og jeg kan vise dig det, hvis du bare giver mig en chance” hviskede han. Jeg så ind i hans øjne. Jeg havde lyst til at give ham en chance. Men jeg vidste at hvis jeg gjorde og han så gjorde det samme igen, så skulle jeg igennem hele turen igen, og det vidste jeg ikke om jeg kunne holde til en gang til.

”Louis hvis jeg giver dig en chance til, og du såre mig igen, så ved du godt hvordan det ender ikke? ” hviskede jeg og ja jeg hentydede til at jeg ville tage mit eget liv. Men det var sandheden. Jeg havde været så tæt på første gang, og hvis jeg skulle igennem det igen, vidste jeg hvor jeg ville ende.

”May det må du ikke sige” sagde Louis imens han så såret på mig.

”Louis du ved jo at det ender sådan” hviskede jeg og så op på ham. Han sukkede inden han tog fat i min arm og trak mig ud i gangen så drengene ikke skulle overvære det hele.

”May, bare giv mig en chance, og så lover jeg at jeg aldrig nogensinde vil gøre sådan noget ved dig, jeg vil være den bedste kæreste du kunne drømme om, og jeg kan invitere dig ud, uden at være nervøs om nogen skal se os, jeg er ligeglad med om nogen ved vi er sammen, nej jeg ville være stolt over folk skulle vide du min, for jeg elsker dig med hele mit hjerte” hviskede han og jeg så op i hans øjne.

Hvordan gjorde han det der.

”May, giv mig en chance, og jeg lover dig, du vil ikke fortryde det” hviskede han og tog mine hænder. Jeg havde ikke lyst til at blive såret igen, men jeg følte samtidig at jeg havde brug for ham, og han lød så overbevisende.

Jeg så op i hans blå øjne og en tåre trillede langsomt ned af min kind og Louis tørrede den blidt væk med hans tommelfinger og hans berøringer brændte mod min hud. Jeg nussede blidt min kind mod hans håndflade.

”Lov mig det” hviskede jeg så og så op i hans øjne.

”Jeg lover det” hviskede han inden han med overvældende passion presseede hans læber mod mine og jeg måtte stramme mit greb om ham.

Han trak sig væk og hans mundvige bøjede sig en smule op i et stille smil. Jeg gengældte det svagt og bed mig i læben. Det hele var virkelig dumt, men jeg måtte indse, jeg ville gerne være sammen med Louis, jeg ville være sammen med ham. Om han så valgte at såre mig, den chance tog jeg.

 

 

Jeg sad inde i sofaen og lænede mig op af Louis. Drengene havde sat en film på da vi alle sammen ikke vidste hvad vi skulle lave. Så vi så mig og Nialls Harry Potter film færdige. Det var jo ligesom mig og Nialls filmaften.

Jeg mærkede Louis’ fingre blidt tegnede cirkler på min arm og jeg nød følelsen.

Drengene havde egentlig været enormt glade da vi kom tilbage og Louis holdt fat i min hånd. De sagde intet, men de kunne vel godt se at vi var sammen igen. Det sagde vel sig selv.  Men jeg var alligevel glad for de ikke havde spurgt sådan ind til det hele, men det gjorde de heldigvis ikke. De sendte os bare nogle drillende smil, men for pokker, de er vel drenge.

Jeg lod et gab forlade min mund da jeg var ved at være enormt træt. Jeg havde været tideligt oppe, og mig og Niall havde gået rundt hele dagen, så jeg var udkørt.

”Er du træt? ” sagde Louis stille og jeg nikkede og sendte ham et stille smil. Jeg bed min ii læben. ”Bare gå ind og sov, jeg kommer om lidt” sagde han. Harry var faldt i søvn i sofaen, og Liam var smuttet ind på hans gæsteværelse. Niall og Zayn kæmpede med at holde sig vågne, og det samme gjorde mig og Louis vist også.

Jeg rejste mig op og gabte stille. Jeg gav så Niall et kram og et kys på kinden inden jeg smuttede ind på det gæste værelse som der tilhørte Louis normalt. Jeg trak min trøje over hovedet og spændte mine bukser op. Jeg trak dem så ned og lagde det pænt sammen. Det blev placeret på en stol i hjørnet af værelset og jeg puttede mig under dynen og gabte. Jeg var fandme træt.

Der gik ikke længe inden døren blev åbnet og Louis kom ind på værelset.

Jeg sendte ham et træt smil og han trak hans trøje over hovedet. Jeg må indrømme jeg studere hans krop. Og jeg studerede den grundigt. Men jeg var vel pige stadig. Han kom med et hæst grin. ”Det kunne du godt lide? ” sagde han med et drillende smil. Jeg grinte men nikkede så. Han grinte bare hæst og rystede på hovedet inden han trak hans bukser ned og han derfor grinte hæst.

Han gik hen i sengen og puttede sig under dynen og jeg sendte ham et smil.

Han trak mig ind til ham og jeg lagde mit ansigt mellem hans skulder og hans bryst, da mit hoved passede perfekt der. Jeg smilte stille for mig selv.

”Jeg elsker dig May” hviskede han og jeg smilte ved lyden af de ord.

”Jeg elsker også dig” hviskede jeg stille og han smilte ved lyden af mine ord. Han placerede så hans læber mod mine.

Jeg følte mig tryg i Louis’ arme og jeg følte at det var her jeg hørte hjemme. Jeg bed mig i læben og lukkede mine øjne. Lyden af Louis’ rolige åndedræt fik mig til at falde til ro. Jeg var endelig hjemme i Louis’ arme igen. Men jeg havde stadig en tanke.

Ville det vare ved?


Hvor sødt altså. Jeg er helt vild med Mouis, de er da for søde. Men tror i at Louis fucker op i det igen? Og hvad håber i på der sker. 

Jeg håber i kunne lide kapitlet. Jeg skrev det  faktisk da jeg skulle lave min OSO opgave. Hovsa. 

Skriv endelig hvad i kunne lide, og ikke kunne lide, så jeg ved hvad jeg skal fokusere på. 

 

Elsker jer

 

xoxo

Rebecca V

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...