Watching You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 7 maj 2014
  • Status: Igang
Jeg vågnede af en lyd ude i gangen. Jeg kunne høre en listen, og døre der åbnede sig. Men jeg var alene hjemme i nat? Jeg åbnede døren stille og listede ud på gangen. Der var mørkt, og pludseligt, greb et par hænder mig om munden. Jeg blev ført hen til en lejlighed med et kæmpe sikkerhedssystem, så jeg ikke ville undslippe. Men jeg kan ikke forstå om han er er god eller ond.

0Likes
0Kommentarer
145Visninger
AA

1. Fanget

Jeg åbnede mine øjne hurtigt, da jeg hørte en lyd komme ude fra ude fra hoveddøren. Jeg kiggede hurtigt på mit vækkeur. Klokken var 2:47. Jeg satte mig op i sengen, lyttede godt efter hver eneste detalje. Lyden var der igen. Lyden af en nøgle, der prøvede at låse en dør op. Mit hjerte begyndte at hamre, for jeg var alene hjemme, da mine forældre var ude at rejse. Jeg skyndte mig at tage min mobil. Jeg krammede mobilen let, og da jeg hørte, døren blev låst op, skyndte jeg mig hen i et hjørne, bag min dør. Fodtrin. Jeg hørte fodtrin. Fodtrin komme nærmere og nærmere. Trinene lød som et par fine lædersko, der gik langsomt hen ad gulvet. Mit hjerte begyndte at banke, og mine hænder begyndte at ryste. Fodtrinene gik rundt omkring, langsomt. Jeg tog min mobil op til ansigtet, ville låse den op. Men den var løbet tør for strøm. Jeg tænkte inde i mig selv, at det bare ikke kunne passe. Jeg havde kun en T-shirt og et par shorts på som nattøj, så jeg kunne ikke lægge mobilen ned i en lomme. Fodtrinene bevægede sig ned mod kælderen. Trip... trap, var lydene fra skoene, der gik ned ad trappen. Hurtigt, men forsigtigt, åbnede jeg døren. Jeg kiggede forsigtigt, inden jeg trådte langsomt ud. Jeg havde bare fødder, så jeg larmede ikke meget med mine fodtrin. Jeg listede mig gennem gangen og ud i stuen. Med store lydløse skridt var jeg næsten fremme ved hovedøren. Jeg hørte ét trin bag mig, og pludseligt, greb et par hænder fat om min mund. Jeg prøvede at slå mig fri af hans greb, men han var for stærk. Jeg mærkede ham ved mit øre, tysse på mig.

"Shhh... Jeg gør dig ikke noget, hvis du gør som jeg siger," sagde han med en beroligende stemme, men, hvordan kunne det være beroligende? Jeg kæmpede lidt endnu, men mærkede jeg blev svagere. Jo mere han tyssede, jo mere slappede jeg af. Til sidst slappede jeg helt af. Da han mærkede, jeg slappede af, gled hans hænder langsomt fra min mund, ned af min hals, skulder og stoppede ved overarmen. Han holdt et fast greb. Han skubbede mig lidt frem ad, så jeg begyndte at gå. Hans ene hånd, slap min arm og hev en stol hen foran mig. Der var mørkt, men jeg kunne lige tyde genstandene omkring mig. Han tog fat om begge mine arme igen og satte mig ned på stolen. Jeg kiggede på ham, min kunne kun se hans silhuet. Han var høj, bredskulderet, slank. Men da jeg opdagede jeg sad og stirrede, kiggede jeg over på døren, døren jeg skulle ud af. Han havde næsten hypnotiseret mig med sin bløde stemme. Han gik lidt rundt i stuen og kiggede, og imens han kiggede væk, sneg jeg mig langsomt væk fra stolen. Mit hjerte bankede ikke så hurtigt mere, på grund af hans beroligende stemme. Jeg var kommet ud i forgangen og var snart ude.

"Bare rolig, jeg har låst døren," sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig forsigtigt om. Han stod bare lænet op ad væggen. Jeg løb hen til døren, og han havde ret, den var låst. Jeg tog fat om låsen, drejede den. Jeg tog hurtigt fat i håndtaget, men døren ville ikke åbne. Jeg kiggede hurtigt længere op ad døren, ekstra låsen var slået til! Den sad for højt oppe, til at jeg ville kunne nå den.

"Man skal jo huske at låse den ordenligt, så der ikke kommer nogle onde mennesker," sagde stemmen tættere på end før. Et par hænder dukkede op, ved siden af mit hoved. Jeg lukkede øjne sammen, stillede mig tæt op ad døren, ansigtet helt ind til døren. Jeg begyndte at ryste. Hænderne greb fat i mine skuldre og trak mig stille tilbage i stolen.

"Det er lang tid siden, jeg har prøvet, hvor der er nogen der modtager det her så pænt!" sagde han ,en rosende stemme. Han kiggede lidt rundt omkring sig, og så på mig igen.

"Er det ikke lidt mørkt? Hvor tænder man lyset?" spurgte han stille. Jeg kiggede hen på kontakten. Den var kun en meter fra, hvor han stod. Nu ville jeg se, hvordan han så ud, måske en jeg har set før i tv'et?

"Faktisk, lige ved siden af dig," sagde jeg helt rolig, som jeg snakkede til en ven. Han kiggede til højre for at finde stikkontakten, selvom den tydeligvis var til venstre for ham. Jeg pegede med en finger hen på kontakten. Han kiggede og lagde mærke til dens eksistens. Han lyste op og nikkede.

"Åh.. Der var den jo! Den har jeg ledt efter. Tak skal du have," sagde han og jeg svarede ham med et lille nik. Han gik hen og tændte lyset. Han havde et flot jakkesæt på, et slips, og som jeg sagde, et par lædersko. Jeg kiggede op på hans ansigt. Et pænt ungt ansigt, nok en 20-årig, sat brunt hår og blå øjne. Jeg observerede hver eneste detalje.

"Jeg flot, ikke?" spurgte han og satte sit jakke sæt. Jeg løftede panden.

"Hvis du havde puset dine sko, ville du havde været flottere," sagde jeg med et pokerface. Han nikkede forståeligt, hvilket jeg synes var mærkeligt. Han var bare mærkelig. Hvad skulle han forstille at være? En tyv? Hvorfor har han så ikke fundet nogle ting at stjæle? Hvad ville han overhovedet med MIG?! Ville han kidnappe mig, eller noget? Få mig til at lide, måske... Men han virkede sød nok. Jeg åbnede munden, skulle til at sige noget, men lukkede den hurtigt igen. Han kiggede undrende på mig. Han nikkede, som tegn på, at jeg godt måtte sige noget.

"Hvad laver du egentlig? For hvis du er en tyv, er du ikke en særlig god tyv," sagde jeg tilstående. Han grinede bare af mig. Han grinede af mig i et stykke tid. Han tog sin hånd ned i sin jakkelomme, fiskede et stykke foldet papir op. Han foldede det ud og viste det til mig. Det var et stort billede af mig. Små billeder af mine tætteste venner, bekendte og familie. En masse information om mig, min adresse, hvor jeg gik i skole, min fritids interesser, mobilnummer, alt! endda et andet billede af mit værelse, og mig der sover i det! Hvordan kunne denne mand, vide så meget om mig? Han satte sig på hug, og jeg satte mig tilbage i stolen af forskrækkelse. Jeg begyndte at blive lidt mere bange end før, eller meget mere.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...