Watching You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 7 maj 2014
  • Status: Igang
Jeg vågnede af en lyd ude i gangen. Jeg kunne høre en listen, og døre der åbnede sig. Men jeg var alene hjemme i nat? Jeg åbnede døren stille og listede ud på gangen. Der var mørkt, og pludseligt, greb et par hænder mig om munden. Jeg blev ført hen til en lejlighed med et kæmpe sikkerhedssystem, så jeg ikke ville undslippe. Men jeg kan ikke forstå om han er er god eller ond.

0Likes
0Kommentarer
147Visninger
AA

3. Den hvide bygning

 Bilen stoppede. Jeg pegede på bandanaen om mit hovedet. Der var stille, og ikke et ord blev sagt. Hvad ville han nu gøre? Fandt han et våben frem, måske? Løj han, og ville aflevere mig til ham Lee fyren? Jeg tog armene ned på låret igen. Et par ru hænder greb fat om mine kinder. Hænderne drejede mit hovedet mod vinduet. Hvad skal der nu ske? Bandanaen blev løsnet og der blev pludselig lyst

"Kan du ikke se jeg nikker?" spurgte han. Mine øjne var lidt slørrede. Jeg kunne tyde at han smilede. Jeg gnubbede mine øjne. Han var pludselig maget tæt på mit ansigt. Jeg får et chok og hopper lidt tilbage.

"Du har grønne øjne. Det er sjældent man ser det!" Mine grønne øjne opdagede hans isblå øjne. Smukke lyse blå øjne. Han trak sig væk. Han trådte ud ad den røde bil. jeg satte mig tilbage i sædet. Jeg måtte kunne slippe væk. Men jeg var bare så træt. Så mange kræfter er brugt. Jeg lukkede øjne. Forstillede mig være derhjemme. Jeg hørte bildøren åbne ved siden af mig. Min krop rejste sig, men mine øjne ville ikke rigtig åbne. Et pust på mit øjenlåg. Hurtigt åbnede jeg øjne.

"Hvis man puster på øjenlågene, vågner man hurtigere," fortalte han mig. Jeg kiggede ud ad døren. Jeg så en stor bygning. Lejligheder? Jeg trådte ud ad bilen, kiggede på den store hvide bygning med lejligheder. Det var ikke nyt, og det var et ret dødt kvarter. Hvor var vi?. Han gik hen imod bygningen. Af en mærkelig grund fulgte jeg bare med. Hvorfor flygter jeg ikke? Svaret er klart; Det er mørkt, jeg er træt, og han er så meget større og stærkere end mig. Han fandt en nøgle frem og 'bippede' sig ind i opgangen. Han holdte døren for mig, jeg trådte ind. Døren gav en slam bag os, så jeg fik et chok. Vi fortsatte hen til elevatoren. Elevatoren var rød, lille og lugtede af gammel parfume. Jeg vendte mig om og så, spejlet var smadret. Et kuldegøs gik gennem mig.

"Bare lad vær med at genere nogen." sagde han mens vi kørte op. Vi kørte op på sjette sal i den lille elevator. Vores fødder tumlede ud ad den kolde elevator og hen til hans hoveddør på højre side af elevatoren. Han tog sine nøgler frem igen. Han åbnede døren. Jeg trådte langsomt ind i lejligheden, uden at tænke mere over, hvad der kunne ske. Han gik direkte ud til køkkenet. Jeg fulgte langsomt efter, og da jeg var nået derud, tilbød han mig en øl. Jeg nikkede pænt nej tak.

"Sikker? Det er ellers Tuborg.." Han stillede øllen tilbage i køleskabet. Han viste vej hen til køkkenbordet, hvor jeg kunne sidde. Jeg satte mig ned. Han roede stadig i køleskabet. Jeg kunne se ret meget af lejligheden fra køkkenet. Det var ikke en stor lejlighed. En ren fin lejlighed. Det var tydeligvis ikke her han boede normalt.

"Hvad hedder du?" spurgte jeg. Han kiggede hen på mig.

"Michael, men du kan kalde mig Mike." svarede han og tog en slurk af sin øl. Jeg nikkede. Han kiggede tilbage i køleskabet. Jeg kiggede lidt videre rundt i køkkenet.

"Katelyn, men du kan kalde mig Kate." afbrød jeg stilheden. Han kiggede forundret på mig. Jeg smilede, og han begyndte bare at smågrine.

"Det ved jeg."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...