Dead? (one shot)

Beatrice (Tris) lever i et samfund der er opdelt i faktioner: De Sanddru: de tror frem for alt på ærlighed. Puritanerne: tror på uselviskhed. Pacifisterne: er fredselskere. Intelligentsia: stræber efter viden. Skytsenglene tror på tapperhed. Hun har selv valgt skytsenglene, men har fundet ud af at hun er en divergent som de ville slå ihjel, men hvad gør hun da four (Tobias) lige pludselig en dag forsvinder? og er døden tæt på?

3Likes
7Kommentarer
306Visninger

1. The dead.

 

Mørke var det hele jeg kunne se, jeg åbner langsomt mine øjne men der er ikke noget at se, mit værelse er lille og mørkt jeg kigger mig omkring på værelset hvor er Four eller skulle jeg nu sige Tobias, nå jeg kalder ham bare Tobias. Der var ikke nogle lige i nærheden jeg blev bekymret Tobias var altid den der sov længe, men nu var han her ikke det var mærkeligt jeg vendte mig om på den anden side af sengen der stod vækkeuret. Klokken var kun 6 om morgenen der forgår noget mystisk her, jeg rejste mig hurtigt op og skyndte mig at hoppe i nogle jeans og en T-shirt, så tog jeg nogle sko på og gik ud af værelset.

 

Jeg gik ned af gangen og ind i køkkenet, der stod Caleb ”Godmorgen har du set Tobias? ”  Caleb kigger op fra hans kaffe som han har stirret på indtil jeg kom ind af døren, ” Nææ… sover han ikke altid med dig? ” jeg kigger lidt undersøgende på ham, men han reagere ikke på mit blik ”Jo, det plejer han. Men han var der ikke her til morges da jeg stod op. ” Caleb kigger op på mig, så siger han ” Jeg hørte noget larm i morges, men vidste ikke hvad det var. ”
 ” Når du siger i morges mener du så kl. 4 om morgenen eller noget helt andet? ” spurgte jeg ham nysgerrigt.
” Jeg mener at kl. var halv 4 eller deromkring da jeg hørt hoveddøren blev lukket, jeg troede bare det var dig. Du plejer jo at gå ud om morgenen og komme hjem sent igen. ” sagde han og gav mig et blik der sagde at jeg skulle fortælle ham det hele.
” Hvad snakker du om? Jeg går aldrig ud om morgenen ”
” Gør du ikke? Hvis det ikke er dig må det jo være Four der skred om morgenen ” Sagde han.
Jeg vendte mig om og gik ud af døren, ”Hvor skal du hen?” råbte han efter mig. ”Ud og finde Tobias” råbte jeg tilbage, inden jeg åbnede døren. Solen ramte mig med et par stråler, jeg holdte hånden op foran mig og bøjede hovedet, sådan gik jeg videre.
 

Jeg gik rundt, og ledte efter Tobias. Men jeg kunne ikke finde ham nogle steder. Han var væk, så kom jeg i tanke om det han kunne være gået ned til skytsenglenes hovedkvarter.
 

Jeg hørte lyden af tog hornene, lidt efter kom toget jeg fandt den første dør og greb fat om håndtaget, så svingede jeg mig ind.  Jeg holdte fat i håndtaget og lænede mig ud, vinden rev i mit korte hår, det var ved at blive langt igen.
Da toget var ved at nærmere sig der hvor jeg skulle springe af, gjorde jeg mig klar til at spring, det var længe siden jeg havde sprunget fra et tog, så jeg var lidt nevøs. Toget nærmede sig og jeg lænede mig ud af lige da taget begyndte tog jeg en dyb indånding og sprang, jeg landede på fødderne, der gik et stød igennem mine fødder da de ramte taget.

Jeg kiggede mig omkring, det var her jeg sprang fra første gang, jeg kiggede ned og der gik en kuldegysning igennem mig. Jeg skulle springe her fra jeg vidste godt der var et net i bunden, men det gjorde mig stadig nevøs at springe. Jeg lukkede øjnene og sprang, jeg landede hårdt på nettet, Jeg viklede mig ud af nettet og hoppede ned. Det var mørkt men jeg gik videre jeg kunne godt vejen udenad, da jeg kom ud af tunnelen så jeg Tobias. Han sad med siden til mig, hvorfor sad han der? Også helt alene, han kunne have vækket mig. Jeg følte mig såret, stolede han ikke nok på mig til at tage mig med, eller havde han bare brug for lidt alene tid? Nå pyt nu har jeg fundet ham og det er det vigtigste.
” Tobias? ” Tobias vendte sig om, da hans øjne kiggede på mig vidste jeg med det samme at der var noget galt, hans øjne var ikke som de havde været før. Han var anderledes. Han kiggede forvirret på mig, men så var det som om noget slog klik for ham, han begyndte at gå hen imod mig jeg stod bare og kiggede på ham. Da han kom helt hen til tog han fat om min hals og pressede sine hænder om min hals, der dansede sorte prikker for mine øjne, og det sidste jeg så var Tobias som lænede sig over mig.

Jeg vågnede ved at der var en der prikkede til mig, jeg lukkede mine øjne op, men der var ingen. Så kom jeg i tanke om hvad der var sket, jeg spærrede mine øjne chokeret op, nej det kunne Tobias aldrig finde på at gøre mod mig, jeg havde ondt i hovedet og var svimmel. Jeg kiggede rundt for at være sikker på der ikke var nogle, men jeg så intet. Jeg hørte tog hornene, og var hurtig på benene jeg skulle væk her fra og det skulle være lige nu.

Jeg gik ind af døren, ind til huset jeg var helt tom for følelser. Min hjerne blev ved med at sige at det var løgn, men jeg så ham jeg følte det da hans hænder lukkede sig om min hals. Det var virkelig. Caleb kom mig i møde midt i døren til stuen, ” Hvad er der sket? ” han kiggede bekymret på mig, og jeg begyndte at fortælle helt fra start til slut. Hvordan jeg var ankommet og hvordan Tobias havde prøvet at dræbe mig. Caleb kiggede chokeret på mig, jeg begyndte at græde, Caleb satte mig på sofaen, han satte sig selv ved siden af og lagde trøstende sine arme om mig.

” TOBIAS! ” Jeg løb ned af gangen, jeg vidste ikke hvor jeg var. Men jeg kunne ikke lide stedet, jeg kiggede mig skrækslagene rundt. Tobias løb bag mig med en kniv i hånden, jeg blev ved med at løbe men han var hurtigere, han kom op foran mig og spærrede for vejen. ” Lad mig gå, vil du ikke nok ” jeg kiggede bedende på ham, men hans øjne var kolde. Han løftede armen og huggede kniven ned af. ”

Jeg vågnede med et skrig, jeg kiggede på mig selv, pustede ud. Så hørte jeg en lyd, det var lyden af døren der åbnede. Hvor skulle Caleb hen på det her tidspunkt, jeg listede ud af sengen skyndte mig at trække i nogle bukser, tog jakken på og mine sko.
Jeg skyndte mig ned af gangen, og ud af døren. Da jeg kom ud så jeg Caleb han hoppede på toget jeg ventede lidt og hoppede så selv på, den her gang var det meget nemmere. Jeg kiggede ud og ventede til Caleb hoppede af, det gjorde han ved skytsenglenes hovedkvarter, jeg blev forvirret hvad skulle han der, efter han var hoppet ned på nettet hoppede jeg af toget, jeg nåede det lige så kiggede jeg ned men kunne ikke se noget som helst.

 Jeg ventede nogle minutter og hoppede så selv ned, jeg så efter Caleb men han var ikke nogle steder at se så jeg gik gennem tunnelen og videre forbi, der så jeg Caleb han snakkede med Tobias. Hvorfor gjorde han det? Hvad skulle han med ham? Jeg lyttede bedre efter der fandt jeg så ud af at de skændes, lige pludselig slog Caleb, Tobias og Tobias slog igen de tumlede rundt og sparkede og slog hinanden, men jeg kunne ikke gøre noget jeg kiggede bare mine ben, var som limet fast til jorden. Men så skete der noget jeg aldrig havde troet der ville ske, Tobias tog en kniv frem og før jeg kunne gøre noget svingede han kniven. Det sidste jeg hørte var mit skrig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...