That summer I never will forget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 10 apr. 2015
  • Status: Færdig
Gabrielle eller også kendt som Gaby, for en helt uforglemmelig sommer som hun aldrig havde regnet med. En sommer fulgt af: kærlighed, nye venskaber, sorg og forvirelse.

7Likes
34Kommentarer
4002Visninger
AA

6. zoo

Gaby´s synsvinkel:

 

Vi sad lige nu i Louis´ bil, på vej ud i zoo. Jeg glæder mig som en sindssyg. Jeg ved godt jeg er 18 år gammel, men jeg elsker bare zoo. Alle de dyr man kan se. Ja det er bare lige mig. Men vi sad altså lige nu i Louis´ bil på vej der ud. Jeg sad på forsædet. Og eftersom jeg meget hurtig keder mig, skruede jeg op for radioen, da den spillede en af mine ynglings sange, Wannabe. Drengene begyndte at synge med.

De må have hørt den før, fordi de skiftes om at synge. I ved ligesom om at man har øvet den før, og ved lige præcis hvornår man skal synge. Jeg kiggede overrasket på dem alle sammen, med et smil på læberne. De sang jo fantastisk! Lige nu sang Niall, så jeg sad og kiggede på ham imens han sang. "Know don´t go wasting My precious time Get your act together  We could be just fine." Sang han. Det næste sang de alle sammen, så kom Louis. Og sådan forsatte det til sangen var slut. "I synger jo fantastisk!" Udbrød jeg, og kiggede rundt på dem alle. "Tak." Smilede Louis, og kiggede hurtigt på mig, men fjernede igen blikket da han skulle holde øje hvor han kørte. Vi kan jo ikke have at han køre galt vel...

 

Vi var noget ud til zoo, og havde købt billetter. Så lige nu stod vi inde i zoo, og snakkede om hvor vi skulle gå hen først. Vi blev dog enige om, at vi bare skulle gå rundt. Vi gik rundt inde i zoo, da jeg stoppede op og kiggede på en leopard, der var. Det er et virkeligt smukt dyr, efter min mening, men det bringer dårlige minder frem. Da jeg var mindre, var vi i Afrika, på ferie. Når jeg siger vi mener jeg mig, min mor, min far og min lillebror. Ja jeg har en lillebror, Louis på 4år, men jeg taler aldrig om ham. Nå men vi var ude og køre i en af de der biler, man køre rundt i når man skal ud og se de vilde dyr.

Vi se en flok leoparder på LAAAAAANG afstand. Grunden til vi kunne se dem, var at vi havde en kikkert med. Ham der kørte bilen stoppede den, da vi gerne ville se dem. Vi holdte der i lidt tid, da jeg kiggede tilbage. og så at min lillebror var hoppet ud af vognene. Så jeg kaldte på ham, men han reagerede ikke. Min Far, var hoppet ud til ham. Men han var noget et godt stykke væk. Min far løb nærmest hen til ham, men det var for sent. Der var en leopard, som havde fået øje på ham.

Der løb imod ham, og som det dyr det nu er, var den jo meget hurtigere end min far, så den kom også først. Den tog fat i Louis. Jeg kunne kun høre ham skrige af smerte. Jeg begyndte at græde. Min mor græd også. Ham som kørte bilen tog sit jagtgevær frem, men igen var det for sent. Louis sagde ikke et ord, han bevægede sig heler ikke, men lå blot stille, imens leoparden trak ham væk. Manden skød den. Min far nåede hen til Louis, og geparden som nu også var død. Han faldt ned på knæene lige ved siden af ham. Jeg kunne høre på lang afstand at han græd mens han sagde hans navn.

Selvom geparden dræbte ham, beskylder jeg den ikke for det. Det er jo dens instinkt, at dræbe.

Jeg kunne mærke en hånd ligge sig på min skulder. Jeg drejede hoved og så at det var Louis. "Hvad er der galt?" Spurgte han nervøst. Først nu gik det op for mig, at jeg græd. De andre drenge var også henne ved mig, og stirrede nervøst på mig. Jeg kiggede igen ind på leoparden. Jeg kiggede igen på Louis. Jeg forklarede dem alle det. De virkede forstående omkring det. Vi gik videre, og efter noget tid, var vi alle blevet sultne. Så vi valgte at gå hen og tage noget at spise...

 

Vi var kommet hjem igen og sad lige nu ude på deres store Tereses. Og når jeg siger stor mener jeg virkelig stor. Jeg kom i tanke om tidligere i bilen hvor de sang. "Jeg ved hvad vi skal." De kiggede alle sammen på mig. "Hvad." Kom det spørgende fra Niall. "I skal synge en sang for mig." Beordrede jeg dem. De kiggede på hinanden. "Og hvad hvis vi ikke vil." Kom det drillende fra Harry. "Så vil i fortryde det." Sagde jeg og kiggede med et løftet øjenbryn på Harry. "Vi er bare sååå bange." Kom det fra ham.

Jeg rejste mig op. "Fint nok, som i vil." jeg løb ud af teresen. Jeg skyndte mig at låse døren der ud til, så de ikke kunne komme ind. Man kan nemlig ikke åbne den udefra. Harry skyndte sig at rejse sig op, for at prøve at åbne den. "Gaby lås op." Råbte han. Jeg rystede på hoved, og eftersom de andre drenge så ud til at være ligeglade, så måtte jeg jo finde på noget der ville være hårdt for dem. Jeg løb ud i køkkenet, tog Niall´s lækre chips, og gik igen hen til døren. 

Niall så på mig med store øjne. "Hey det mine." Kom det fra ham. Han rejste sig hurtigt op, og kom hen til døren hvor Harry også stod. Jeg åbnede posen og tog en chips ud. "Du spiser den ikke." Kom det fra ham. Jeg proppede chipsen i munden. Han kiggede på mig mede t dræberblik. De andre drenge sad stadig bare og kiggede på. Hvad kan dog være hårdt for dem? jeg har det. Zayn. Han ville ikke kunne undvære sin mobil. Lyder mærkeligt, men det er faktisk rigtigt nok. jeg havde engang taget den, og så begyndte han at kilde mig, helt vildt og jeg er meget kilden, skal det lige siges.

Jeg gik ind i stuen, fandt Zayn´s mobil som lå på bordet. Jeg tog den med hen til døren igen. Den her gang var det Zayn som kiggede på mig med store øjne. "NEJ." råbte han og kom susende hen til døren. Jeg lagde mobilen ned i min lomme. Hvad kan dog være hårdt for Liam og Louis? Okay jeg har virkelig ingen ide. mm, kom nu Gaby, kom nu med en ide. Vent lige lidt jeg er jo i Louis hus, der må da være et eller andet jeg kan finde.

jeg gik rundt i huset, jeg endte dog inde på Louis´ værelse. Jeg kiggede rundt, og så at hans kam lå der. Okay okay, nu må i ikke tro at han er sådan en diva ting vel. Han er bare glad for sin kam. Hihi. Jeg gik igen hen til døren. Jeg tog kammen op og viste Louis den. han kom hen til døren. "Gaby, please." Jeg smilte bare stort til ham. Jeg kiggede på Liam, som bare sad med et stort smil. Jeg sendte ham bare et smil igen. Jeg gik ud i gangen, fandt hans jakke, og tog hans bilnøgle. Han er rigtig glad for sin bil. Jeg gik igen, igen hen til døren, for at vise ham hans bilnøgle. Ligesom alle de andre stod han nu også og stirrede, på mig.

Det skal lige siges, at Harry, kan ikke fordrage kulde, og det er ikke fordi det er specielt varmt i dag, men heller ikke særlig koldt, sååå. "Vil i nu synge for mig." Spurgte jeg om. De nikkede alle sammen. Jeg låste døren op. Men jeg havde ikke lige tænkt over at de kunne snyde mig. Så det endte med at jeg lå på gulvet og blev kildet. Ikke sjovt, siger jeg dig, selvom jeg grinte. Lol. Det endte dog med at jeg fik mi vilje, så lige nu sidder vi alle sammen ud på teresen igen. Der er dog bare den forskel at alle drengen har taget den ting som jeg tog af deres, så den sad de med. Haha. Nej men Niall havde hentet en guitar.

Da han åbenbart kunne spille. Sejt. Jeg har altid gerne ville lære at spille på en. Det må han lære mig en dag. Drengene havde valgt at synge en sang de slev havde skrevet, som de kaldte "They don´t know about us." Den var vildt smuk. De har jo talent inde for musik.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...