That summer I never will forget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 10 apr. 2015
  • Status: Færdig
Gabrielle eller også kendt som Gaby, for en helt uforglemmelig sommer som hun aldrig havde regnet med. En sommer fulgt af: kærlighed, nye venskaber, sorg og forvirelse.

7Likes
34Kommentarer
4010Visninger
AA

3. The beach

Vi sad lige nu i Liams bil på vej hjem til mig. Jeg sidder bare i bilen og kigger ud af vinduet, imens jeg sidder og smuge lytter til Harry og Nialls samtale. De sidder og hvisker til hinanden, men man kan næsten høre hvad de siger. Og jeg har et par gange hørt mit navn blive nævnt så, der er jo sådan set ikke noget galt i det, da det indgår mig, vel? Never mind... Jeg kunne se mit hus længere nede ad vejen. Jeg fortalte Liam hvor jeg boede inden vi kørte, hvis du skulle undre dig over hvordan han ved hvor jeg bor. Det er jo ikke sådan at han er synsk, men det tror jeg heller ikke at du tro vel, eller gjorder du? Lige meget. I hvert fald har han lige parkeret bilen ude foran mit hus.

Jeg spænder min sikkerhedssele op, åbner bildøren, og stiger ud. Det er faktisk mærkeligt at man siger at man siger, "spænder en sikkerhedssele op", nå man siger "spænder", som betyder at man gør den strammere? Jeg ved godt at jeg siger at jeg er klog, og det er jeg skam også, men de navne de finder på til ting er mærkelige, de fleste af dem. Okay lad os få det her på det rene, jeg er klog og mærkelig i nogen tilfælde. "Jeg kommer lige om lidt." Sagde jeg til drengene. Jeg så at de alle nikkede så jeg løber hen til hoveddøren, finder min nøgle frem fra min taske, låser døren op, og går ind. Jeg løber med det samme op på mit værelse, åbner mit skab, finder mit badetøj. Jeg vælger bare at Tag det på inde under mit normale tøj. Efter jeg har fået mit badetøj på, jeg ud på badeværelset for at finde et håndklæder, derefter, finder jeg mine solbriller inde på mit værelse.

Jeg tager alt sammen med neden under, for at lægge det i en ´taske pose´ hvis du ved hvad jeg mener. Det er ikke en pose, og heller ikke en taske, men en lille blanding. En taske pose. Okay nu bliver det for meget. Da jeg har fundet alt, går jeg ud til hoveddøren, åbner den, for derefter at gå ud af den, for derefter at låse den igen. Jeg går hen imod bilen. Jeg kommer om på siden af bilen der hvor jeg skal gå ind. Jeg åbner bildøren og sætter mig ind. Alle drengene kigger på mig, hvad sker der for det? Det er faktisk lidt. Mærkeligt. "Hvad!" Drengene begynder selvfølgelig bare at grine, efter mit spørgsmål, selvom det ikke engang er sjovt. lidt efter begynder Liam at køre igen...

 

 

Liam stopper bilen, da han parkerer den på parkeringspladsen, ved siden af stranden. Vi alle sammen stiger ud. Louis, åbner bagagerummet, hvor drengene har lagt deres ting. Vi alle sammen går ned på stranden. Da vi for sat alle vores ting på sandet, smider drengene deres trøjer, så de kun står i badebukser. Gud, jeg tror lige jeg døde Men helt ærligt, hvem ville ikke det, hvis der stod 5 super lækre drenge i bar overkrop? Jeg selv smider tøjet, så jeg kun står i bikini. Var det kun mig der misforstod den sætning. Nej, tak. Der er faktisk ganske lidt på stranden i dag. "Hvem kommer først," råbte Harry og spurtede ned i vandet, med, Liam, Niall og Louis efter sig. Zayn derimod, blev oppe. Jeg lægger mit håndklæde på sandet ved siden af Zayn. "Skal du ikke også ned i vandet?" Spurgte jeg Zayn, da han bare havde sat sig på sit håndklæde. "Nej, skal du ik?" Spurgte han med et smil og et løftet øjenbryn. Inden jeg nåede at svare råbte Harry efter os. "KOM NU, KYLLINGER." Råbte han. Mig og Zayn kiggede kort på hinanden. "Skal vi." Jeg nikkede som svar på hans spørgsmål. Vi begge rejste os op, og gik ned til vandet. Jeg stak kort foden i vandet for at mærke om det var koldt, men ganske overraskende, var det okay varmt. Jeg gik ud i vandet til det var nået op til mine lår. Drengene derimod var gået længere ud i vandet så det gik dem til brystet.

 

"kommer du ikke længere ud?" spurgte Niall. "Nej tak." Jeg er ´faktisk ikke den største fan af strande eller jo, men ikke hvis jeg selv skulle ud i vandet, da jeg er bange for hajer. Det kan godt være i tænker "Hajer kommer ikke så langt ind og did og dad" men jeg har hele tiden den bagtanke, at de bare venter på en. Derfor går jeg aldrig så langt ud i vandet, eller for den sags skyld bare ud i vandet hvis jeg er alene, på stranden.

 Da jeg havde været ude i vandet lidt, valgte jeg at gå tilbage og tage sol. Man kunne jo ligeså godt udnyttet solen når den endelig var her. Jeg tog mine solbriller på, da jeg havde lagt mig ned på håndklædet. Man kunne tydeligt høre drengen have det sjovt nede i vandet. Jeg kan stadig ikke tro hvor søde de er i mod mig, i starten dag jeg mødte dem på den der bænk i parken, troede jeg at de bare var den slags drenge der, gik i byen hver aften og drak sig fulde og tog en pige med hjem hver aften, ja alle sådan nogen ting, men der kan man jo bruge det udtryk der hedder "Man skal ikke skue hunden på hårene" er det ikke det man siger?

Da jeg havde ligget og solet mig i noget tid, satte jeg mig op og tog mine solbriller af. jeg kiggede ud imod vandet, men jeg kunne ikke se drengene. De var da ikke bare gået vel? Jeg kiggede lidt rundt for at se om jeg kunne se dem, men nej. jeg valgte at jeg ville prøve at ringe til en af dem, da jeg ikke gider til at lede hele stranden igennem. Doven. Jeg ved det, hihi.

jeg tog min taske der lå ved siden af mig, tog min mobil op af den. Jeg gik ind i kontakter, og fandt den første om var Harry. Jeg gik ind under opkald, og skulle lige til at trykke ring, da alle drengene kom bagfra og gav mig verdens største chok. jeg tror aldrig jeg har skreget så højt før. Mit hjerte var lige ved at hoppe ud af brystet på mig. "Fuck jer." Råbte jeg, men blandede det med grin. Alle drengene stod og grinte. "hey, det er ikke sjovt." "Du sidder da selv og griner." Kom de fra Zayn. Ja okay dumt sagt, da han jo har ret, jeg sidder selv og flækker af grin. Men det er også fordi jeg ikke er den type, der bliver hurtig sur, fornærmet og sådan noget. Men det var ikke så meget det han sagde der fik mig til at tie stille, det var mere det at han talte. Jeg kiggede overrasket på Zayn, som bare stirrede dumt på mig. "Hvad?" Spurgte han da jeg ikke fjernede mit blik fra ham. "Du talte." Alle drengene begyndte igen at få grineflip.

"Yeahhhh. troede du ikke jeg kunne det eller hvad?" Spurgte han.  Jeg rejste mig op fra håndklædet. "Jo, selvfølgelig, gjorde jeg det, du siger bare ikke så meget. Det er også derfor du er den mystiske af jer i mine tanker." Igen, igen stirrede de alle bare på mig. Zayn skulle lige til at sige noget, da Niall afbrød ham. "Hvem er jeg i dine tanker?" Spurgte han, og lænede hoved hen til mig, med et løftet øjenbryn, og et kækt smil på læberne. "Det ku du lig af vide var." Smilede jeg...

 

 

Vi var kommet hjem fra stranden, og sad nu og spiste aftensmad hjemme hos, Harry og Louis. De har været en rigtig god da, ikke fordi dagen er slut, men altså, du ved hvad jeg mener. Ik. "Bliver du ik og overnatter?" Kom det fra Liam. "Desværre jeg skal hjem og fodre min kat, og sådan." Var det kun mig, der synes det lød ret dumt? nej godt så. "ÅÅ kom nuuu". En af os kan køre dig hjem, så du kan fodre din kat, og så kan du komme tilbage og overnatte." Louis som havde sagt det, så på mig med hundeøjne.  

"Okay okay. Så lad gå. Hvem køre.?" "MIG!" Råbte Harry hen over bordet. Jeg sad og fniste lidt af ham." Jeg sad og kiggede lidt på Harry. "Hvaaad? jeg elsker bare katte. Jeg nikkede...

 

Mig og Harry sad i hans bil, på vej hjem til mig. Det var begyndt at blive mørkt udenfor, men okay klokken var også 20:11, sååå ja. Vi sagde ikke rigtig noget i bilen, indtil at jeg ikke kunne holde min mund mere. Der er et spørgsmål jeg har holdt inde længe, og ja, det er faktisk noget jeg vil spørger drengene om hver for dig, når jeg er i et rum, eller bare alle med dem. Jeg har allerede spurgt Louis, som sagde nej. "Harry, kan jeg spørger dig om noget, måske?" Spurgte jeg ham, ja hvem skulle ellers have spurgt, skulle han have talt sig selv i tredje person, nej det tror jeg ikke. "Ja selvfølgelig." Smilte han. "Okay, men du må ikke misforstå det vel." "Nej, det lover jeg." Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg er nervøs? Det er jo bare et almindeligt spørgsmål ik. "Har du en kæreste?" Han kiggede overrasket på mig. Jeg sagde jo han ikke måtte misforstå det. Dumme Harry. "Nej det har jeg ikke, hvorfor da?" Han sad bare med et smil på læben. "Ik for noget. Det kunne bare være rart af vide." "Okay, men nej det har jeg ikke."

Jeg ved ikke hvorfor, men det føles sværere at skulle spørger Harry end det var at spørger Louis, hvorfor mon det? 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...