That summer I never will forget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 10 apr. 2015
  • Status: Færdig
Gabrielle eller også kendt som Gaby, for en helt uforglemmelig sommer som hun aldrig havde regnet med. En sommer fulgt af: kærlighed, nye venskaber, sorg og forvirelse.

7Likes
34Kommentarer
3998Visninger
AA

1. summer vacation

Endelig, endelig er det sommerferie, uden mennesker der har ignoreret en, eller ikke engang kender ens navn selvom man har samme fag, og ja bare en sommerferie hvor man bare kan være sig selv, har det sjovt... alene. Jeg har sådan set ikke rigtigt nogen venner så min sommerferie kommer til at foregå med mig selv og ingen andre.

Men man kan vel også godt have en sjov lang sommerferie helt alene, det har jeg prøvet før, selvom jeg må indrømme at det ville være sjovere med nogen veninder som man kan have det sjovt med i stedet for ens bedsteven, som er en kat. ja du hørte rigtigt min bedsteven er en kat. Nå men klokken havde lige ringet og vi havde sommerferie nu. Jeg kan ikke vente med at komme ud og sole mig, og ikke at skulle tidligt op og gøre sig klar, ikke tidligt i seng, men bare gøre som det passer sig.

 

Jeg gik ned af gangen og var på vej mod udgangen, da min Iphone ringede. Jeg tog den op af min lomme og så at det var min mor som der ringede. Jeg trykkede besvar opkald og tog den op til øret. "Hello." Sagde jeg. "Hej skat, jeg ville bare lige spørger om du er sikker på at du ikke vil med hjem til din onkel?" Nåå ja det havde jeg næsten glemt, min mor vil gerne have mig med hjem til min onkel, da hun ikke vil have at jeg er alene hjemme hele sommerferien. "ja mor jeg er sikker, og du skal ikke bekymre dig om mig, jeg kan sagtens være alene hjemme, jeg er jo trosalt 18år." "Ja det ved jeg godt men jeg er sikker på at han ville blive glad for at se dig igen, i har ikke set hinanden i næsten 2 år, så mon ikke det var på tide?" "Mor du ved jeg ikke kan lide ham." Jeg hader min onkel, han er aldrig sød ved mig, jeg skal gå i seng klokken 9, jeg må ikke tage noget at spise, uden jeg først har spurgt ham om lov, og jeg må ikke gå nogen steder uden at han ved det, hvis min mor og far nu ikke er hjemme.

 

"Okay det bestemmer du selv, selvom jeg synes du skal tage med." "Tak mor, men hvornår tager i af sted?" spurgte jeg om. "Klokken 17:25." "okay, nå men vi ses." Og med de havde jeg lagt på. Med den samtale jeg havde haft med min mor var jeg allerede halvvejs hjemme. Jeg gik igennem parken. Jeg elsker London om sommeren, eller i det hele taget bare London. Da jeg gik igennem parken så jeg 5 drenge side på en bænk lidt længere fremme. De så da meget søde ud. Jeg kunne ikke lade være ed at tabe nogle tåre, da det miner mig om min eks kæreste. Jeg havde slået op med ham da jeg så at han havde kysset med en anden pige. Jeg ved godt det lyder dumt, men det havde bare ramt mig så hårdt.

Da jeg gik forbi drengen så jeg at de alle kiggede på mig. Det så faktisk lidt sjovt ud, på den måde at de alle bare sad på stribe, og gloede på mig, men alligevel var det også lidt mærkeligt. Men som den pige jeg er kunne jeg ikke lade være med at stoppe op og kigge på dem, og sige en lille kommentere til dem. "Tag et billede, det holder længere." Jeg slap et lille fnis ud. Men som jeg ikke troede de ville gøre, kiggede de alle sammen på hinanden, og nikkede så. De tog deres mobiler op af lommerne og tog et billede af mig. Jeg kiggede overrasket på dem. "Hvad du sagde selv at vi skulle gøre det." Smilte en af drengene der har brunt krøllet hår. Jeg smilte lidt mærkeligt, men gik så videre...

 

Jeg er nået hjem og smed mine sko i gangen. "Åh godt, du hjemme, du skal lige hjælpe mig med min kuffert, jeg kan ikke lukke den." sagde min mor panisk til mig. jeg fulgte med hende ind på hendes og min fars værelse. "Hvis du bare sætter dig på kufferten så lyner jeg den." Det er så typisk min som der altid skal overfylde sin kuffert vær gang hun skal et sted hen. "Mor, er du sikker på at du behøver alt det her?" Spurgte jeg hende om da jeg opdagede at hun allerede havde en kuffert stående ovre ved siden af døren, der også så ud til at være propfyldt.

 "Ja selvfølgelig, så meget er der altså heller ikke." Jeg kunne ikke lade være med at lave store øjne. "Mor du har 2 propfyldte kufferter". Hun nåede ikke at svare da vi kunne høre hoveddøren gå op. "Det er sikkert din far, han har været ude og købe en håndtaske til mig, da der ikke er nok plads i min." Hun gik ud af værelset da hun havde fået sin kuffert lynet. Jeg gik ud af værelset, for at gå ind i stuen. Jeg satte mig ned i sofaen...

 

Klokken er 16:41 og min or og far skulle køre nu hvis de skal nå toget klokken 17:25. "nå men vi må ter og af sted hvis vi skal nå det. "Jeg sagde farvel til min mor og far, og lukkede døren efter dem. Jeg satte mig ind i stuen igen, og begyndte at tænke ovre hvad jeg skal foretage mig. Inden jeg havde tænkt mig ordenligt om gik jeg ud i gangen for at tage mine sko på. Jeg tænkte at jeg kunne gå en tur, bare nyde den friske luft imens jeg går rundt i parken, ja det kunne være dejligt. Så derfor valgte jeg at gøre det...

 

 

Jeg var nået hen i parken og fulgte bare stien. Jeg gik og tænkte over hvad jeg kan få min sommerferie til at gå med. Jeg er alene hjemme hele ferien så det ville blive kedeligt bare at sidder der hjemme sammen med en kat.

Jeg stoppede lige pluslig op og kiggede hen over græsplænen længere henne. Der stod nogen drenge og spillede fodbols. Der var vidst, 1.2.3.4 og 5 drenge stod der og spillede fodbold. En af drengene kom til at sparke bolden lidt for langt væk, så den havde retning mod mig. Den trillede næsten helt hen til mig. En af drengene kom løbene hen for at samle bolden op. Han kiggede på mig. Heeeey vent lidt er det ikke ham drengen fra tidligere. Ham og 4 andre drenge der havde taget et billede af mig da jeg var kommet med en kommentar til at de bare sad og stirrede på mig. Hvor at han havde sagt "Hvad du sagde selv at vi skulle gøre det" eller sådan noget ligne sagde han i vært fald.

 

Han stod og stirrede lidt på mig. "Tag et billede det holder længere." Hvorfor skal jeg altid komme med den kommentar, når nogen stirre på mig? "Nu kan jeg huske dig." Sagde han lige pluslig. "Du er hende pigen fra parken tidligere i dag, der bare havde sagt "tag et billede det holder længere" hvor vi derefter så havde gjort det." Fortsatte han. "Ja, det er jeg." svarede jeg. Jeg kunne mærke mine kinder begyndte at rødme. Jeg bliver altid flov når nogen fremmede genkender mig. "Stalker du os, eller sådan noget?" Spurgte han om med et kæmpe stort smil plantet på læberne. Jeg rystede hurtigt på hoved og lavede store øjne. "HARRY, KOM NU VI HAR IKKE HELE DAGEN" Det var en af de andre drenge som kaldte på ham. "JO VI HAR, LOUIS" råbte han tilbage. Jeg kunne ikke lade vær med at fnise lidt over hans svar.

 

De andre drenge kom løbene hen til os. "Heeeey, er det ikke hende pigen fra tidligere i dag?" Spurgte ham der hed Louis som jeg havde fundet ud af at han hed.

"Jo, det ligner hende". sagde ham af drengene med lyst hår. Igen blev mine kinder røde. "Awww du rødmer jo helt:" Sagde Harry og tilføjede et smil. Ja ham vidste jeg jo også hvad hed da Louis havde råbt hans navn. "Nå men jeg må til at gå. Hej hej" og med de ord var jeg på vej til at gå. Lige indtil at der var en der tog fat i min arm og sagde ven. Jeg vente mig om og så at det var Louis. "Vil du ikke være med til at spille fodbold?" Spurgte han om.

Jeg har aldrig rigtig spillet fodbold før, men jeg kan heller ikke sige ja af 3 grunde: 1. Jeg er elendig til det, jeg prøvede engang at spille det i 5 klasse tror jeg vidst nok det var, og jeg faldt 3 gange eller sådan noget og jeg scorede 2 selvmål, det var så pinligt. 2 grund er at det ville være mega pinligt hvis de så hvor elendig jeg var. 3 grund, jeg kender dem ikke, jeg har kun mødt dem 2 gange. "Nej tak, jeg kan ikke finde ud af det."

Jeg rødmede af flovhed. "Det gør ikke noget. har du aldrig hørt, øvelse gør mester?" Spurgte han om. "Nej tak, og jeg kan desuden ikke spille i de her sko, og jeg kender jer ikke:" Han nikkede forstående. jeg skulle lige til at vende mig om og gå da han sagde noget. "Vil du så sidde og kigge på". Spurgte han. Altså jeg havde jo sådan set ikke andet at lave, så hvorfor ikke. Jeg nikkede. "Super!" udbrød han glad. "Kom." Sagde han. Jeg fulgte med ham hen til de andre drenge. De andre drenge kiggede på mig. Jeg smilede bare til dem, og gik hen og satte mig på bænken, der stod på græsplæne lige ved siden af der hvor de spillede.

Drengene havde spillet i et kvarter cirka, da en af dem kom hen til mig, det var ham med det lyse hår. "Hey hva så." Spurgte han mig om og tilføjede et stort smil. Jeg må indrømme af de drenge her har ingen skønheds fejl. "ik så meget" Svarede jeg. Lidt efter kom de andre drenge hen til os. "Vi gider ikke og spille mere, så vi tager hen og for noget af spise, vil du med." Det var Louis som lige havde sagt det, og spurgt om jeg ville med. Faktisk var jeg lidt sulten så hvorfor ikke. "Jo tak". Svarede jeg og rejste mig op...

 

Vi var noget hen på Nandos da det var den der lå tættest. Vi gik ind og satte os ned, da vi havde bestilt.

 

"Hvad hedder du egentlig?" Spurgte ham med det lyse hår. "Gabriella, men bare kald mig Gabi". Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Han nikkede. "Mit navn er Niall, det der er Louis, Harry, Liam og Zayn." Han pegende på vær dreng da han sagde navnene. Jeg nikkede. Jeg er faktisk rigtig intelligent så jeg skal nok huske deres navne. "Hvor gammel er du?" Spurgte Liam om. Se jeg kan godt huske deres navne. "18." Svarede jeg. "Vil du med hjem til os bagefter vi holder film aften?" spurgte Harry om. Jeg sad og tænkte lidt. På den ene side kunne det blive sjovt, men på den anden side er de jo i realiteten fremmede, selvom de virker helt vildt søde. "Jo det kunne vil blive sjovt." Sagde jeg. Det kunne vil ikke skade, at jeg prøvede, at være sammen med dem, jeg sad jo trosalt og spiste med dem lige nu. "Fedt." Sagde han...

 

 

 

 

 

Det her var så mit første kapitel håber i kunne lide det.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...