Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
162980Visninger
AA

24. Stå fast!

Amalies synsvinkel:

Troede det kun det skete i mine vildeste fantasier, at jeg skulle blive vækket af de dejligste bløde læber, der kyssede blidt på min lettere adskilte læber. Jeg sukkede af fryd og det kildede dejligt i underlivet, da jeg pludseligt smagte hans dejlige varme tunge. Jeg lå blot og nød smagen af ham og følelsen af hans varme hånd der kærtegnede min hofte og fortsatte ned ad mit lår under dynen. Det føltes mere end fantastisk. Jeg havde endnu ikke åbnet mine øjne, men jeg følte heller ikke for det lige i nuet. Lige nu nød jeg bare at vi lå og kælede og tungekyssede. Jeg slangede min højre arm om hans ryg og kærtegnede hans varme ryg.

"Mmh...", mumlede han stille og han fjernede sin mund fra min.

Jeg glippede mine øjne op og så lige ind i hans smukke brune øjne. Han smilte kærligt og en hånd kærtegnede blidt på min kind. Han nærmede sig min mund igen og jeg sukkede stille og lukkede øjnene og tog imod hans læber og tunge igen. Jeg stønnede stille og den kildrende fryd i min krop ville slet ikke stoppe.

Jeg flyttede min hånd fra hans ryg og førte den om mellem os og kærtegnede ham blidt på hans brystmuskler og førte mine blide kærtegn ned ad hans mave. Han rykkede sig meget tættere på mig, så tæt at jeg kunne mærke hvor tændt han var på mig. Jeg stønnede og han flyttede sine kys og blide slik ned ad min hals.

Jeg flyttede min hånd op til hans nakkehår og nussede ham i håret. Det kildede blødt mellem mine fingre. Han flyttede sine blide kys ned af min barm, men stoppede ved blondestoffet på min bh. Jeg åbnede mine øjne og vi fik øjenkontakt.

"Jeg tænder så sindssygt meget på dig baby, men jeg vil ikke presse dig til noget mod din vilje...", forklarede han med en lav hæs stemme.

Jeg smilte svagt og satte mig pludseligt op i sengen. Han lå på siden og så med undren på mig.

"Jeg forstår godt, hvis du ikke vil?", tilføjede han stille.

Jeg smilte kærligt og bøjede mig frem mod ham og lagde min ene hånd på hans kind og kyssede ham blidt og slap ham. Jannick så slet ikke væk fra mig og hans mund stod lettere åben, da jeg åbnede min hægte i bh'en og trak skulderstropperne ned ad mine arme, til jeg var fri af bh'en. Han flyttede sit blik ned på mine bryster i få sekunder inden han så op og fandt mit blik igen. Han smilte med et tændt blik og løftede sin hånd og lagde den om mit højre bryst.

"Du er så smuk... Er du sikker?", spurgte han med en grødet stemme.

Jeg fugtede mine læber og lagde mig ned på ryggen og smilte kærligt.

"Vi kan jo prøve? Det kilder så dejligt i kroppen, når du rør mig...", svarede jeg med et lille smil.

Jannick smilte kærligt og jeg kunne mærke at han masserede og nulrede blidt på min brystvorte.

"Lov mig at sige stop, hvis du ikke vil mere...", svarede han grødet.

Jeg nikkede og kærtegnede hans kind. Han lagde sin mund over min igen og han stoppede slet ikke med at kærtegne mine bryster på skift med hans venstre hånd. Jeg stønnede svagt og følelsen af hans kærtegn sendte en bølge af dejlige gnister i min krop. Han flyttede sine kys ned ad min hals og videre ned til mine bryster. Følelsen af hans tunge der blidt kærtegnede mine brystvorter på skift føltes vildt dejligt. Han var blid og forsigtig.

Det var så meget anderledes end Stefans hårde behandling. Den dumme tanke strejfede mig desværre og jeg begyndte pludseligt at græde. Jannick slap min ene brystvorte og jeg mærkede at han stoppede helt, for der efter at trække mig ind til ham. Jeg græd stille og han kærtegnede mig blidt på ryggen og nussede med hans læber på min pande.

"Shyy... Det er helt okay...", hviskede han trøstende. Jeg puttede mig helt ind til ham.

"Undskyld, men der kom bare et grimt minde op i mig...", snøftede jeg stille.

Jannick nussede og kælede i lange strøg op og ned ad min ryg.

"Det er helt okay baby - du skal ikke undskylde - jeg havde jo ligesom sagt, at hvis det blev for meget for dig, så skal du absolut ikke føle skyld over at du ikke vil alligevel...", hviskede han stille. Jeg snøftede stille.

"Jeg vil så gerne... Du betyder så meget for mig, men mine tanker stritter imod...", snøftede jeg.

"Det er okay baby - jeg vil så gerne gør dig tilpas og få dig til at føle dig tryg...", svarede han stille.

Jeg snøftede svagt og sukkede stille i fryd over hans dejlige strøg på min ryg og oppe i håret.

"Kan vi bare ligge og kysse længe så?", spurgte jeg i et lille hårdt suk.

Jeg hørte et lille grin fra ham.

"Selvfølgelig baby, jeg render jo ingen vegne. Du er min dejlige, søde og smukke kæreste, som betyder alt for meget for mig efterhånden...", svarede han stille.

Jeg løftede min opmærksomhed op, så jeg fandt hans blik. Jeg fniste svagt med et par tårer løbende stille ned ad mine kinder. Han smilte kærligt og jeg rykkede mit ansigt tæt på hans og jeg lukkede øjnene. Jeg elskede hans dejlige kys..

Jannicks synsvinkel:

Jeg betragtede Amalie sidde på knæ på gulvet. Hun var faktisk ret lærenem. Hendes måde at male døre- og gulvpanelerne, var med de perfekte penselstrøg.

"Det klarer du jo fantastisk smukke!", sagde jeg højt i den anden ende af stuen.

Hun grinte smørret og dyppede malerpenslen ned i den lille hvide malerbøtte.

"Yup, jeg er meget lærenem, men noget skal man jo være god til!", grinte hun smørret. Jeg blinkede kækt med øjet og vendte mig mod endevæggen igen for at tape op ved panelerne.

"Skat? Er du hjemme?!"

Jeg stivnede i sekunder og så hen på Amalie, der rejste sig undrende fra gulvet.

"Hvem er det?", nærmest hviskede hun.

"Jannick? Er du hjemme?"

Røsten fra min mor glædede mig ikke synderligt. Ja, forstå mig ret, jeg elskede helt klart min mor, men hvad ville hun ikke tænke og og mindst ikke sige, hvis hun fandt ud af at jeg havde et forhold til Amalie?

Pludseligt dukkede min mor op i stuen. Hun så ikke Amalie stå et stykke væk fra døren af, men hun så til gengæld mig med det samme. Jeg smilte akavet.

"Øh, hej mor, jeg havde ikke regnet med lige at se dig i dag?", svarede jeg pænt overrasket.

Hun kom glædeligt over til mig og hun havde øjensynligt taget en indflyttergave med til mig. Hun svang armene om mig og jeg gengældte knuset. Så typisk som det var, så skulle hun give mig et kys på kinden. Jeg betragtede Amalie, der stod lidt til overs. Klart, hun vidste jo ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. Min mor slap sit knus om mig.

"Jeg ville jo så gerne se dit nye hus skat!", nærmest jublede hun og gav mig gaven, som jeg sagtens kunne fornemme hvad det var. Æsken sagde nærmest sig selv.

"Det er vin ikke?", spurgte jeg med et smørret smil.

Min mor smilte på sin typiske stramme facon, når hun legede hemmelighedsfuld.

"Åben den skat!", jublede hun nærmest og betragtede mig.

Jeg åbnede æsken, der tydeligt stammede fra den lokale vinhandel, der ikke lå langt fra hvor min mor boede. Jeg trak flasken op af æsken.

"Whiskey?", sagde jeg i et spørgsmål.

Min mor nikkede med et stort smil og nu vendte hun sig omkring for at betragte stuen. Hun stoppede brat op, da hendes blik faldt på Amalie.

"Hvem er du?", røg det ud af min mor.

Amalie rødmede kunne jeg se. Jeg smilte med et nik til Amalie, for at hun bare kunne komme hen og hilse på min mor.

"Mor, det her er Amalie, hun hjælper mig med at male. Hun er min nabo!", forklarede jeg med et nervøst bid i min underlæbe.

Amalie smilte stort og rakte hånden frem mod min mor. Min mor så tilbage på mig med undren.

"Din nabo?", gentog min mor med et spørgsmål. Jeg smilte og nikkede.

"Amalie, dette er min mor Lone!", forklarede jeg med et akavet smil. Amalie nikkede.

"Hyggeligt at hilse på.....", begyndte Amalie.

"Hvor gammel er du?", afbrød min mor hende.

Jeg tog en dyb indånding. Puha, min mor virkede ikke synderligt begejstret. Det tegnede slet ikke godt. Amalie så noget forknyt ud og hun så flygtigt på mig, inden hun så på min mor igen.

"Kan du ikke svare pigebarn?", kom det lettere striks fra min mor.

Jeg stod og tog mig opgivende til ansigtet.

"Jeg er... atten..."

Jeg så målløs på situationen, men det virkede til at min mor slappede lettere af.

"Nå, det kom lidt som en overraskelse!", grinte min mor lettere tørt.

Amalie bed sig let i underlæben. Jeg kunne fornemme at min mor åbenbart gjorde hende nervøs.

"Hvad mener du?", spurgte Amalie min mor. Min mor grinte svagt.

"Ja altså, nu må du ikke blive fornærmet eller noget, men hvis jeg nogensinde skulle gætte på din alder, så ville jeg nok skyde på femten eller seksten år, fordi du har sådan et sødt lillepige-ansigt!", grinte min mor.

Damn, min mor gav mig seriøst grå hår med hendes fornemmelser og desværre havde min mor ret, men Amalie havde sagt noget andet og det var vel i den tro at Amalie ville dække over hendes unge alder. Det var bare nervepirrende på ubehagelig måde.

"Så du tilbyder åbenbart at hjælpe min søn med at male?", spurgte min  mor lettere sarkastisk.

Amalie stod og blev lettere forlegen kunne jeg se. Hun vidste tydeligvis ikke hvad pokker hun skulle svare til det?

"Eh, ja...", mumlede hun. Min mor var tydeligvis ikke overbevist.

"Kunne det tænkes at jeg kunne få lidt alene-tid med min søn?", spurgte min mor lettere brysk.

Jeg løftede med undren mit ene øjenbryn. Amalie rødmede kraftigt.

"Jamen?", svarede Amalie forlegent. Min mor så med undren på hende.

"Skal du absolut være her? Jeg forlanger lidt alene-tid med min søn, er det så svært at forstå?", spurgte min mor yderligere. Jeg tog mig opgivende til hovedet.

"Mor, for min skyld gør det ikke noget at Amalie er her lidt - vi er blevet ret gode venner!", forklarede jeg med et smørret smil.

Min mor så bare olmt på mig.

"HVOR gode venner?!", spurgte min mor lettere irriteret.

Jeg sukkede og kørte min ene hånd gennem mit hår.

"Er det ikke lige gyldigt mor?", svarede jeg lettere træt.

Ja, det havde faktisk generet mig en hel del, at min mor bare var dukket op uden at give mig besked inden da. Hvad hvis jeg og Amalie havde ligget og kneppet i givende stund - og min mor så bare vadede ind i huset. Ja altså, det var sgu ikke det smarteste.

"Nej Jannick - Det er ved gud ikke lige gyldigt. Nu er jeg taget den lange vej fra København for at besøge dig, og så forlanger jeg være lidt sammen med dig! Så vær sød og bede din nabo gå hjem til sig selv!", udbrød min mor olmt.

Jeg sukkede hårdt og så flygtigt ned i gulvet. Jeg så op igen og så Amalie stå lettere bag min mor og Amalie så virkelig ked ud af det. Jeg forstod hende udmærket. Jeg havde ligesom lovet at vi skulle bruge noget tid sammen og jeg vidste at Amalie havde brug for støtte. Jeg ønskede ikke bare at sende hende hjem nu. Klokken var trods alt kun lidt i tre om eftermiddagen.

"Nå?!", tilføjede min mor irriteret med armene over kors. Amalie så ret mut ud.

"Jeg skal nok gå...", mumlede Amalie, men jeg greb hurtigt fat om hendes arm og så hende dybt i øjnene.

"Du går ingen steder...", hviskede jeg bedende. Amalie smilte kærligt og nikkede svagt.

"Hvad skal det her betyde?", kom det olmt fra min mor.

Hun så skeptisk på min hånd der stadigt holdte omkring Amalies arm. Jeg slap stille hendes arm og så på min mor.

"Mor, jeg sætter virkelig pris på at du tog din tid, at smutte forbi mig, men jeg og Amalie havde faktisk planer for i dag!", svarede jeg bestemt.

Amalie smilte til mig. Min mor så målløs på mig.

"Smider du mig bare ud? Min egen søn? Det er fredag og....", svarede min mor lettere chokeret.

"Jeg havde lovet Amalie, at vi skulle ude og spise og biffen bag efter, så du kommer temmelig ubelejligt!", afbrød jeg min mor, der måbede voldsomt.

Hun så på skift mellem Amalie og jeg.

"Den lille tøs der?", udbrød min mor.

Jeg skulede irriteret på min mor.

"Du kan påstå hvad pokker du vil mor, men jeg havde en aftale med Amalie og vi to havde intet aftalt, så jeg ser det kun som fair!", svarede jeg bestemt. Min mor fnyste irriteret.

"Ja, der gik sandelig ikke længe for dig at holde dig væk fra pigerne. Jeg troede ligesom du bland andet flyttede til Roskilde for at slippe for Diana, men selvfølgelig springer du på den første og bedste - din nabo... Hah!", kom det spydigt fra min mor og hun var hurtigt skredet.

"BANG!"

Amalie lænede sig op ad mig og jeg så lettere ned på hende. Hun så forknyt ud.

"Undskyld hvis jeg ødelagde noget mellem din mor og dig?", spurgte hun forlegent.

Jeg smilte svagt og rystede på hovedet og vendte mig mod hende og lagde min arme om livet på hende.

"Nej baby, det var jo langtfra planlagt at min mor bare skulle dukke op på den måde jo. Hun har bare så svært ved at forstå, at jeg altså også har mit eget liv...", svarede jeg stille og gav hende et blidt kys på hendes pande.

Amalie smilte kærligt og lagde sine arme om min nakke.

"Din mor kan ikke lide mig...", kom det lettere mumlende fra hende.

Jeg smilte svagt og bukkede mig lettere over hende og kyssede små blide kys på hendes læber.

"Tænk ikke på det baby - Det betyder intet for mig på nuværende tidspunkt om hvad min mor synes. Alt der betyder for mig, er dig...", svarede jeg stille. Hun fniste svagt.

"Du er så dejlig...", svarede hun med et let bid i underlæben.

Jeg smilte forelsket og overfaldt hendes dejlige mund. Hun stønnede svagt og stoppede vores tungekys.

"Skal vi så ud og spise og i biffen?", spurgte hun med et lille fnis.

Jeg grinte smørret og nikkede svagt.

"Ja, hvis du ikke har andre planer for baby?", spurgte jeg med et frækt løftet øjenbryn.

Hun fniste og rystede på hovedet.

"Det vil jeg glæde mig til! Kan vi nå og kæle lidt så?", fniste hun.

Jeg bed mig frækt i underlæben.

"Selvfølgelig baby...", svarede jeg grødet og løftede hende op og bar hende ind mod soveværelset..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...