Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163627Visninger
AA

25. Ready for the big night!

Amalies synsvinkel:

Det havde været ret underligt, at møde Jannicks mor allerede. Jeg havde godt nok ikke følt mig særlig velkommen hos hende. Jeg havde følt, at hun havde dømt mig, blot på mit ydre. Jeg var skræmt for hvad hun mon tænkte og troede om mig nu, særligt efter Jannick havde stået fast ved, at han ikke ville have at jeg skulle gå.

Jeg stod og tog en pæn men ikke for oversminket makeup på. Ville vise omverdenen, at jeg ikke behøvede at se "lillepige-agtig" ud, når jeg var sammen med Jannick. Jeg havde valgt at tage én af mine ynglings-kjoler på til aftenens anledning. Jeg vidste godt, at biffen ikke var det vilde luksus, men Jannick havde sagt, at jeg godt måtte tage noget pænt tøj på, da han havde idéer for, at vi skulle på en rigtig pæn restaurant inden da. Om hvor vi lige skulle i byen henne vidste jeg ikke endnu, men på en måde håbede jeg at det ikke blev i Roskilde. Jeg vovede derfor at gøre det ekstra ud af mig selv med kjolen. Det blev til en stram turkis minikjole, med lav rygudskæring. Nok en anelse sexet, for Jannicks vedkommende, men det ville tiden kun vise. Min mor havde selv været med mig ud at købe den engang, da vi sidste sommer var i Syd Spanien, så det var ikke fordi at alle mulige andre havde nøjagtig samme kjole som jeg. Kort sagt, den var unik.

"Hold da op! Skal du til fest?", kom det fra min mor af, mens jeg stod og glattede mit hår.

Jeg smilte stort og rystede på hovedet. Min mor så undrende på mig og placerede sig en lille meter bag mig, så jeg så hende i spejlet.

"Hvorfor ser du så sådan ud?", spurgte hun undrende. Jeg fniste forelsket.

"Jeg har en date!", fniste jeg. Min mor smilte stort.

"Nå da da! Med ham den søde Marcus? Var det ikke det han hed?", grinte min mor smørret. Jeg sukkede hårdt og smilte langtfra.

"Nej, ikke Marcus men en anden!", svarede jeg blot. Min mor så undrende på mig.

"Jamen, jeg troede, at du og Marcus var blevet kærester?", spurgte min mor undrende. Jeg sukkede og greb fat i en ny tot hår og glattede.

"Nej, han var et dumt svin rent ud sagt!", svarede jeg med et kort suk og koncentrerede mig om mit hår. Min mor så målløs ud.

"Hvad? Jamen, han var da ellers så sød og hjælpsom?", spurgte min mor forfærdet. Jeg smilte overfladisk.

"Tro endelig ikke på det! Han er du, en nar-røv, selvglad og et dumt svin man ikke kan stole på!", svarede jeg og slukkede glatte-jernet og begav mig forbi min mor og gik ind på mit værelse igen. Jeg satte mig på sengen og tog mine sorte pumps på, der glitrede svagt i et særligt lys.

"Jamen, hvad har Marcus da gjort?", kom det pludseligt ovre fra min mor af, der havde fulgt mig til værelset. Jeg sad lettere overskrævs og kæmpede en lille kamp med at få lukket de smalle spænder ved anklen på skoene. Jeg sukkede og så flygtigt op på hende.

"Det er bare noget han og hans lortevenner har gjort...", mumlede jeg og tog en dyb indånding, for ikke at knække sammen.

"Okay skat... Du må jo sige til, hvis du har brug for at snakke?", svarede min mor med et svævende spørgsmål.

Jeg smilte svagt og rejste mig op og gik hen og tog min korte sorte pæne læderjakke på, som hang på en bøjle i mit tøjskab.

"Det går mor. Jeg vil smutte nu mor. Min date venter mig!", svarede jeg med et svagt smil og gav hende et kys på kinden og greb efter min lille sorte skuldertaske.

"Hvem er han?", spurgte min mor hurtigt. Jeg smilte kærligt.

"Han er fantastisk!", svarede jeg blot og begav mig ned ad trapperne.

"Hvor gammel er han? - Kommer han og henter dig her eller hvad?"

Spørgsmålene røg ud af min mors mund hele tiden og det trættede mig. Jeg sukkede svagt og standsede midtvejs på trappen og så op på hende.

"Han er... atten år!", svarede jeg lettere nølende og begav mig ned til hoveddøren.

Vidste ærlig talt ikke hvad min mor ville sige, hvis hun fik af vide, at jeg skulle på date med én på tyve år? Fedt, løgn på løgn. Det var snart ved at være en evig dårlig vane jeg kom med.

"Atten år? Hold da op! Så dur dem fra dit klassetrin ikke?", grinte min mor smørret.

Jeg smilte og rystede let på hovedet og trak ned i dørhåndtaget.

"Vi ses mor!", svarede jeg glad.

Min mor nikkede med et smil.

"Hav en god aften skat!", sagde hun glad og lukkede døren efter mig.

Jeg kunne sagtens mærke at jeg stadig var noget uvant med at gå i høje sko. Jeg gik forsigtigt over til hjørnet af villavejen, så min mor ikke kunne se mig længere. Jeg tjekkede min iPhone for at se hvad klokken var.

"Halv seks...", mumlede jeg.

Havde en aftale om at mødes med Jannick omkring her og på det her tidspunkt, men jeg kunne ikke se ham nogen steder? Jeg sukkede og det irriterede mig faktisk, at både jeg og han havde glemt at udveksle telefonnumre. Vi havde bare ikke tænkt på det. Jeg gik ind på min Facebook, for at se om jeg kunne fange ham der. Kunne ikke helt se om han var online, men der var ikke andet for at prøve.

"Hey sexy! Står og venter på dig <3"

Jeg ventede lidt, men der skete ikke noget, så jeg kunne lige så godt fordrive tiden lidt, ved at sætte mig over på bænken på den anden side af vejen. Straks brummede min iPhone og så chatten med Jannick poppede op.

"Sorry baby... Jeg er på vej! Havde blot nogle ting jeg skulle have styr på og så ringede Bo lige og vi fik snakket i lige lovlig lang tid, så jeg kom lidt sent i bad, men bare rolig smukke. Jeg skynder mig... Er der inden for et kvarter ;) <3"

Jeg grinte svagt og tøvede ikke med at svare ham.

"Okay skat, kan dårligt vente... ;) <3 Kys kys!"

"Kys kys baby <3"

Jeg grinte forelsket og lagde min iPhone i min lille sorte håndtaske. Sad og trippede lidt rastløs begyndte at synge lavmeldt.

"Let me tell you a story, about a girl and a boy.... He fall love with his best friend.....", sang jeg stille men blev pludseligt afbrudt.

"Nå da da, hvem har vi her?"

Stemmen skar sig som knive i mig og jeg så op og så Stefan og Tobias stående foran mig med en Nettopose fyldt med dåser, der kunne ligne øl og summersby. Jeg så med rædsel op på dem. Stefan smilte smørret og betragtede mig rigtigt.

"Kæft, du ser godt ud. Gir du noget fisse?", grinte Stefan ledt.

Tobias smilte bare smørret. Jeg rejste mig fra bænken og ville gå hjem til Jannick, men jeg blev grebet fat i armen.

"Hey hey, ikke så hurtig smukke!", kom det fra Stefan.

Jeg fandt hans blik og stod og vred min arm i håb om at han ville slippe mig.

"Slip mig!", røg det frustreret ud af mig.

"Gu vil jeg da ej!", svarede han flabet og han hev mig ind til sig og greb hårdt rundt om mig bagfra.

Jeg prøvede alt i min magt for at kæmpe mig fri af hans arme, men lige lidt lykkedes det.

"SLIP MIG SÅ STEFAN!", råbte jeg hysterisk, men han begyndte at skubbe mig hen mod nogle buske.

Jeg skreg op og pludseligt så jeg Tobias stikke af fra os. 

"Hvor fanden skal du hen?", råbte Stefan.

Jeg prøvede at vride mig ud af Stefans arme.

"SLIP MIG SÅ!", skreg jeg og jeg blev noget chokeret i næste sekund, da Stefan pludseligt slap mig.

"HVAD FANDEN HAR DU GANG I DIT SVIN?!", hørte jeg Jannick råbe voldsomt op.

Jeg vendte mig med det samme og så nu Jannick give Stefan en knytnæve lige i ansigtet på ham. Jeg var målløs.

"Hvad fanden laver du dit svin?", kom det chokeret fra Stefan, der tog sig straks til munden og næsen eftersom Jannick havde givet ham en blodtud.

"DU HOLDER DIG KRAFTEDEME FRA AMALIE! ER DU MED? ELLERS BLIVER DET VÆRST FOR DIG SELV!", råbte Jannick vredt i hovedet på Stefan.

Stefan så målløs på Jannick og stak af i løb. Jeg rystede i kroppen og mærkede tårerne overvælde mig. Jannick betragtede mig i sekunder og han tøvede ikke med at omfavne mig. Jeg græd stille og svang mine arme rundt om ham.

"Er du okay baby?", spurgte han stille. Jeg nikkede i knuset.

"Kom baby...", sagde han stille og han trak mig hen til en sølvgrå Audi.

Jeg var pænt overrasket, da han åbnede døren til passagersiden for mig.

"Er det din bil?", spurgte jeg målløs.

Jannick smilte smørret og rystede på hovedet.

"Det er en kammerat jeg låner den af!", svarede han med et lille smil.

Jeg nikkede med et smil og satte mig ind i bilen. Jeg betragtede Jannick lukke døren for mig og han gik om på den anden side af bilen og satte sig ind bag rattet. Han smilte kærligt og åbnede handskerummet for mig og straks så jeg en lille boks Kleenex servietter.

"Så kan du få lidt styr på makeuppen smukke!", smilte han smørret med et blink med øjet.

Jeg grinte svagt og nikkede.

"Tak skat!", svarede jeg taknemmelig.

Han smilte og tog selen på og gav mig et flygtigt kys på min kind.

"Ingen årsag baby. Nu skal vi to bare have en god aften sammen, aftale?", smilte han smørret.

Jeg nikkede og tog min sele på og vippede skærmen fra loftet i bilen ned og spejlet kom frem. Jannick begyndte at køre. Hvortil vidste jeg ikke endnu, men jeg vidste én ting nu. Så længe jeg havde Jannick hos mig, så var jeg i sikkerhed. Jeg var lykkelig og lettet over, at han var dukket op i tide..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...