Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163189Visninger
AA

48. Quickie morgenstund!

Amalies synsvinkel:


Jeg lå og stirrede ind i et par smukke brune øjne. Hans brune hår var stylet i bobbet strit og han havde sort t-shirt på. Han havde altid været så smuk at betragte. Jeg flyttede mit fordrukne blik lettere til siden og så den lille blonde charmetrold på hans arm - Jaxon selvfølgelig!

Jeg sukkede og vendte mig om på ryggen i sengen og så nu op i loftet - Justin havde altid været min drømmefyr, men han gav mig ikke de samme sommerfugle i maven, som Jannick formåede. Ja, han havde mig kort sagt med hud, hår og hjertet med.

"Duk duk duk!"

"Amalie, er du opp...", mere nåede min mor ikke at sige, da jeg vendte min opmærksomhed hen mod hende, hvor hun stod i dørkarmen og så lettere fortørnet på mig, mens hun holdte fast i dørhåndtaget.

"Nå, du er vågen - se at stå op! Klokken er halv syv!", sagde hun striks og i næste sekund dukkede Samuel kravlende op mellem hendes ben i hans nattøj med en legetøjspistol i sine hænder.

"Bang bang Mali - du død!", udbrød han med hans søde pattestemme. Jeg sukkede og himlede med øjnene og vendte mig med siden til, med ansigtet ind mod væggen igen.

"Giv mig fem minutter...", mumlede jeg kvæstet og kunne helt sikkert give Samuel ret i at jeg var bang-død! Jeg havde dårligt lukket et øje i nat, kun pga alle de tanker, der havde fløjet rundt i mit hoved og mit allerede alt for store savn til Jannick. Nu var jeg allerede blevet bevendt med at sove sammen med ham - særligt den sidste uges tid, hvor vi havde været på lejrtur sammen.

"Godt, fem minutter og ikke mere Amalie - Jeg har aftalt med skolen, at du ikke skal have mere fravær!", kom det i en striks tone fra min mor i værelset og jeg sukkede træt med dynen puttende ved min mund.

Jeg hørte, at hun lukkede døren roligt efter sig og jeg kunne høre svage stemmer fra min mor og Samuel, der sikkert var gået ud på badeværelset, eftersom Samuel skulle ordnes inden børnehaven. Jeg sukkede trist og endnu engang skulle de skide tårer rende ned mod min pude.

Hvis folk troede jeg var lykkelig og havde det godt hvor jeg var, så tog de grueligt fejl. Jeg følte mig placeret som en indsat i et fængsel, eller en prinsesse, der var taget til fange i det høje tårn af den onde dronning.

"Dik!"

"Dik!"

Jeg røg op at sidde i sengen og så med hamrende hjerte hen mod mit vindue, der stod åbnet på klem.

"Jannick...", mumlede jeg håbefuldt og tøvede ikke sekundet med at flå min dyne væk og jeg småløb de få meter hen til vinduet og fjernede haspen fra vinduet og åbnede det helt og endelig følte jeg, at jeg kunne smile lykkeligt, da jeg så Jannick stå med bar overkrop nede i hans have omme på den anden side af hækken og han smilede kærligt op til mig.

"Godmorgen prinsesse - sovet godt?", spurgte han med et lille grin efter sig. Mit smil blegnede og jeg rystede på hovedet.

"Jeg har dårligt lukket et øje skat..", svarede jeg lavt, men Jannick kunne vidst sagtens høre det. Han nikkede med et svagt smil.

"Det skal nok gå baby - alt skal nok ordne sig.", forklarede han og jeg bemærkede, at han lige tog et hvæs af sin smøg. Jeg sukkede tungt og nikkede svagt og hvilede mit hoved op ad vindueskarmen, mens jeg så med et drømmende og fortabt blik ned på ham.

"Jeg savner dig allerede så meget..", sukkede jeg. Jannick nikkede med et kærligt smil.

"Det er gensidigt baby, men vi skal nok klare den.. Du må være stærk baby..", svarede han med et kærligt smil og tog endnu et hvæs af sin smøg. Jeg nikkede med et svagt smil, som langtfra var helhjertet, og det var ikke fordi jeg ikke ville give Jannick helhjertede smil. Det var bare svært fordi jeg savnede ham så inderligt.

"Nå baby, jeg skal ind i bad og ordnes inden job - Kommer du lige forbi og får et morgenkys, inden du smutter i skole?", spurgte han med et charmerende smil. Jeg fnes og nikkede febrilsk.

"Jeg ville hellere end gerne mere end bare kysse dig skat..", fnes jeg frækt, så han selv grinede og blinkede frækt med det ene øje.

"Det tvivler jeg slet ikke på baby og jeg havde med glæde givet dig en masse p... Jeg mener en masse opmærksomhed!", grinede han smørret, så jeg ikke kunne lade være med at brase ud i et højt grin.

"Haha skat, du er så fræ..."

"Amalie - stå ikke der og pjat!"

Jeg sukkede trist over at høre min mors tilstedeværelse i mit værelse et sted bag mig, og det var tydeligt, at Jannick vidst godt var klar over hvad der foregik. Han nikkede med et svagt smil og gik væk fra hans hæk, mens han skød sit skod andetsteds i hans have.

"Nå jeg må hellere! Vi ses baby!", sagde han med et trist smil, så jeg nikkede med et trist suk og følte bare mit hjerte blev knust endnu engang - kun pga min mors tilstedeværelse.

Jeg stod og betragtede Jannick på afstand, hvor han åbenbart sked på naboerne ved at rende rundt i kun røde Calvin Klein boksershorts. Ja, jeg havde skam intet imod det! Han forsvandt ind ad terrassen i baghaven kunne jeg se.

"Amalie!", lød det striks, så jeg sukkede og fjernede mig fra vinduet, som jeg lukkede til igen og så med et suk bagud, hvor min mor stod og så med et striks og afventende blik hen  på mig med hendes arme over kors.

"Ja mor...", sukkede jeg og hun gik endelig ud af værelset igen..

~

"Du skal hente Samuel i dag Amalie!"

Ja, jeg hørte skam godt hendes stressende og strikse tone, selv om jeg sad med blikket ned i min skål cornflakes med mælk, som jeg bare sad og rodede fjernt i med skeen. To mundfulde.. To skide mundfulde var det blevet til!

"Amalie?!", lød det i en bestemt og hård tone fra min mor så jeg så med et tungt suk hen på hende, hvor hun sad ved bordenden og nærmest tvangsfodrede Samuel med havregrøden, kun fordi alt skulle gå så stressende stærk her fra morgenstunden af. Jeg sukkede og nikkede meget svagt.

"Ja mor...", mumlede jeg trist og så atter ned på min cornflakes, der virkede så triste og bløde og slatne efterhånden -trist tilværelse.

"Undskyld, hvad sagde du Amalie? - Kom igen!", lød det i en flabet og striks tone fra min mor.

"Ja!", svarede jeg hårdt, mens jeg så sukkende ned i maden.

"Måske, skulle du ikke være så hård ved hende skat?"

"Du Henrik, blander dig fuldstændigt uden om!", lød det i en snerrende tone fra min mor. Jeg sukkede og rejste mig fra stolen og tog den næsten fyldte skål morgenmad med mig.

"Sig mig barn, skal du slet ikke have din morgenmad?!", lød det i en målløs tone fra min mor efter mig, men jeg nægtede pure at se tilbage på hende.

"Jeg er ikke sulten..", mumlede jeg og fortsatte direkte ud i køkkenet, hvor jeg hældte mælk og slatne cornflakes ned i køkkenvasken, hvorefter jeg skyllede skålen under hanen og til sidst satte skålen i opvaskemaskinen.

Jeg begav mig fra køkkenet og videre ud i hallen og op ad trapperne, for at gå op og børste mine tænder..

~

Jeg greb ud efter mine sorte vans med hvide såler fra skohylden og tog på på skift, mens jeg stod lænende op ad den ene væg her i hallen.

"Sig mig, går du allerede? Klokken er kun kvart over syv?"

Jeg sukkede tungt over at høre min mors irriterende stemme i hallen og jeg så opgivende op på hende, mens jeg fik min anden vans ordenlig på ved hælen.

"Ja.. Jeg har alligevel intet at foretage mig til morgen, så kan jeg lige så godt tage i skolen nu..", mumlede jeg træt. Ja, normalt plejede jeg ikke at være så hurtigt ud af døren, eftersom jeg gerne smuttede hjemme fra omkring kvart i otte, når jeg skulle i skole. Min mor så undrende hen på mig med armene over kors.

"Amalie, der er noget du gemmer for mig!", sagde hun bestemt. Jeg sukkede og så træt hen på hende.

"Og hvis jeg gør - hvad så?", svarede jeg bare dumt og samlede min skuldertaske op fra gulvet og tog den over skulderen, mens jeg så træt på min mor.

"Altså, du vover på at gå ind til Jannick - Amalie! Jeg forbyder dig!", vrissede hun olmt med udskudte øjne, som slet ikke klædte min mors normale perfekte, smukke og ungdommelige ydre. Jeg smilede flabet og nikkede, mens jeg greb fat  i dørhåndtaget.

"Watch me..", mumlede jeg fuldkommen koldt over for hende og gik ud af døren og ned ad de enkelte trappetrin og hen mod min cykel, der stod klar og repareret fra cykelsmeden af henne under carporten.

"Glem nu ikke at hente Samuel i dag!", råbte min mor efter mig.

"Bang!", lød det lettere højt fra hoveddøren der smækkede hårdt i, så jeg næsten var tilbøjelig til at tro, at huset ville brase sammen, hvis det kun havde været bygget af træ. Yup, min mor og jeg var helt sikkert på kant med hinanden, og hun kunne skælde og smælde på mig, alt det hun ville, men hun skulle fandeme ikke bestemme om jeg ville være sammen med Jannick eller ej - Det var mit valg og ikke hendes eller nogen andens.

Med et suk, fik jeg låst min cykel op og jeg vendte den i indkørslen, hvor fælgen på forhjulet skinnede blankt og spritny. Jeg pustede tungt ud og smilede svagt for mig selv over hvilken smuk sommer det var gået hen og blevet. Jeg trak cyklen med mig nogle meter til venstre for mig hen ad fortorvet, hvor efter jeg parkerede min cykel op ad hækken til Jannicks forhave og låste den igen. Ja, jeg kunne i princippet have ladet min cykel stå i vores carport, til jeg skulle videre til skolen, men jeg nægtede at skulle se på min mors fjæs, hvis vi stødte på hinanden ved indkørslen, så hellere parkere min cykel her uden for Jannicks forhave.

Jeg småløb op ad stien i forhaven op til Jannicks hoveddør, kun fordi hvert sekund med ham i mit hoved talte. Jeg trak straks ned i dørhåndtaget og til min glæde, havde Jannick låst op for mig, så jeg bare kunne gå ind. Jeg lukkede med et smil døren bag mig.

"Hey skat?!", kaldte jeg begejstret.

"Ude i køkkenet smukke!", hørte jeg ham svare, så jeg med hastige skridt løb mod køkkenet og opdagede ham stå og hælde kaffe op til sig selv. Han så med et smil over skulderen.

"Skal du have lidt kaffe baby?", spurgte han, så jeg nikkede med et fnis og tøvede ikke med at gå helt hen til ham og lagde mine arme rundt om livet på ham bagfra. Jeg puttede mit hoved op ad hans varme ryg.

"Jeg har savnet dig..", mumlede jeg stille og i det samme vendte han sig omkring med fronten til mig og jeg gispede svagt, da han løftede mig op at sidde på køkkenbordet. Han lagde sine hænder om mine hofter og gav mig sit særlige blik, der tydeligvis viste begær. Jeg fnes svagt og lagde mine arme om nakken på ham og nød hans tætte nærvær.

"Og jeg har savnet dig baby..", svarede han lavt. Jeg lukkede øjnene og splitsekunder efter, smagte jeg blidt på hans dejlige bløde læber. Kors, hvor havde jeg savnet hans arme omkring mig og hans dejlige læber. Vi udviklede hurtigt vores kys, da jeg hurtigt smagte hans dejlige tunge. Jeg afbrød dog tungekysset med ham, men Jannick helmede heldigvis ikke, eftersom han flyttede hans dejlige blide kys ned ad mine nakke, så jeg ikke kunne lade være med at nyde følelsen af hans hår glide mellem mine fingre.

"Mmh...", stønnede jeg stille.

"Hvornår skal du på arbejde...", mumlede jeg nydende med lukkede øjne og nød hans læber på min hals og hans store hænder om mine baller.

"Mmm... Om en halv time baby...", mumlede han mod min hals. Jeg smilede tændt og greb fat om hans hoved og tvang ham til at se på mig.

"Kan vi så ikke nå en quickie inde i sengen?", fnes jeg og bed mig tændt i underlæben. Jannick smilede frækt og jeg gispede, da han greb fat om mig.

"Det skal du ikke spørge om to gange baby..", svarede han frækt og han bar mig hele vejen ind i soveværelset.

- Morgenkaffen kunne vidst godt undværes...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...