Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
162923Visninger
AA

5. Natteravne.

Amalies synsvinkel:


Hvorfor følte jeg lige at jeg ikke kunne falde i søvn med det samme her i nat? Jeg lå og vendte og drejede mig hele tiden i min seng. Jeg endte på ryggen og stirrede op i det oplyste loft. Lyskeglen skyldes lyset fra lygtepælen nede fra vejen af.

Jeg sukkede og satte mig op i sengen og gik hen til vinduet og fjernede krogen så det kunne åbnes helt. Jeg stirrede op på stjernerne. De var smukke og klare og natteluften var fantastisk lun. Jeg glædede mig meget til sommerferien om en lille måneds tid. Vi skulle til Bulgarien i løbet af sommerferien. Ja tænk, det var det jeg glædede mig til ved sommerferien. At komme væk fra Danmark og de narhoveder der fandtes på skolen. Ville absolut ikke savne dem, særligt ikke en vis Lea. Jeg sukkede og skulle til at lukke vinduet til, lige indtil jeg opdagede en dunkel skikkelse trippe rundt nede i naboens have. Jeg måbede.

"Hvad laver du?" spurgte jeg i normalt toneleje.

Skikkelsen stoppede op og der kom et grin. Jeg smilte svagt, da noget sagde mig at det var min nabo.

"Jeg kan ikke sove... Tror jeg lige skal vænne mig til de nye omgivelser?", svarede han med et lille grin.

Jeg smilte og betragtede ham gå ud på fortorvet og han trådte ind under lyset i lygtepælen. Et lille gisp røg ud af min mund da jeg så ham. Han havde kun joggingbukser og nøgen overkrop. Jeg kom vidst til at savle.

"Fuck, du er lækker!", tænkte jeg med et forlegent smil og det var til trods for at jeg sad her oppe i vinduet og så skråt ned på ham. Han sendte et stort smil.

"Kommer du ikke ned og snakker lidt?" spurgte han så mit hjerte begyndte at galopere af sted.

"Jamen min mor og Henrik ligger og sover og klokken er ved at være to midt om natten?", svarede jeg nervøst. Jannick grinte stille.

"- Og? De ligger og sover og vi to kan ikke sove lige nu så er det vel meget oplagt med lidt frisk natteluft, er det ikke?" grinte han stille.

Jeg sank en klump og så tilbage mod min værelsesdør. Alt virkede til at ånde fred og ro. Jeg vendte mit blik ned mod Jannick og nikkede.

"Okay, jeg kommer ned nu!", svarede jeg ivrigt.

Jeg skyndte mig ind og lukkede vinduet og begyndte næsten at hyperventilere. Jeg tændte lampen ved sengen og så mig flygtigt i mit store gulvspejl. Jeg nøjedes med at hoppe i mine morgensutter, der forestillede to hvide kaniner. Grimt, I know, men jeg var ret så ligeglad. Jeg greb hurtigt ud efter min hårbørste og redte mit lange hår, så det ikke lignede det bollegarn jeg havde før pga al den venden rundt i min seng.

"Oh gard! Har han set mig med bollegarn i vinduet?", mumlede jeg med røde kinder.

Pinligt! Måske, det var derfor at han grinte så meget før? Jeg fik styr på mit hår og greb ud efter min the Key og sprøjtede en anelse på min hals bare for at dufte godt. Ja, jeg ved det - Typisk mig! Jeg rettede lige på min sovetop og mine soveshorts. Jeg nikkede til mig selv i spejlbilledet og listede ud i gangen. Alt var stille bortset fra jeg kunne høre Henriks snorken. Jeg listede langsomt ned af trappen og øgede farten til jeg nåede de nederste trappetrin.

Jeg listede gennem gangen og låste forsigtigt op til hoveddøren og åbnede. Hvorfor var det lige at jeg syntes at klikket i døren genlød som et rungende ekko der kunne vække gud og hver mand? Så typisk, men jeg overdrev nok mine tanker?

Jeg lukkede døren stille i og løb ned af de tre trappetrin og ned ad indkørslen. Jeg kom ned til lygtepælen, men han var væk? Jeg sukkede hårdt. Hvorfor havde jeg bare på fornemmelsen at han tog tykt nar ad mig? Det kunne jeg jo have sagt mig selv? Jeg sukkede hårdt og dybt skuffet og vendte næsen mod hjemmet igen og skulle til at gå.

"Går du?"

Hans stemme gav mig de dejligste kuldegysninger. Jeg smilte og vendte mig omkring og sukkede svagt over at se ham i t-shirt nu.

"Øv!", tænkte jeg ærgrende.

Ja indrømmet, jeg ville ikke have haft noget imod, at studere hans lækre abs, men på den anden side, var det måske meget godt, at han havde taget t-shirt på, så jeg ville kunne koncentrere mig. Han smilte og jeg opdagede, at han stod med to krus.

"Jeg tillod mig at hente noget te til os, håber det er okay?", smilte han smørret.

Jeg nikkede med et smil og tog imod det ene krus.

"Har du et godt sted vi kan sidde?", spurgte han med et lille grin.

Jeg smilte rødmende kunne jeg mærke.

"Ja omme i vores baghave, der har vi en praktisk gyngebænk...", svarede jeg stille.

Jannick smilte og fugtede sine sexede læber med sin tungespids, så der gik et sug i min mave over synet.

"Lyder godt, så lad os gå der om og sætte os lidt...", smilte han smørret.

Jeg nikkede og vi gik om i min baghave og satte os på gyngebænken. Jeg kunne dårligt drikke min te, fordi Jannick tog så meget min opmærksomhed. Han sad og gyngede en anelse med benene, så vi gyngede stille, mens han så op mod stjernerne og flakkede sit blik ned igen og betragtede vores have, der kun blev lyst en anelse op af de fire havelygter der var placeret symetrisk i haven. Jeg hørte et stort suk fra ham og betragtede ham intenst.

"I har jo en drømmehave her... Det kunne være lækkert at bo sådan selv...", sagde han stille med et lille grin og så på mig.

Jeg smilte forlegent og glippede genert med øjnene. Han grinte svagt og jeg følte at han betragtede mig intenst, mens han drak sin te.

"Skal du ikke have din te smukke?", grinte han smørret. Jeg sank en klump og så målløs på ham.

"Smukke?", svarede jeg overrasket. Jannick nikkede og smilte kækt.

"Ja, det er dig!", svarede han og blinkede kækt med det ene øje.

Mit hjerte holdte et væddeløb i mit bryst. Sommerfuglene svirrede som besat i min mave og jeg følte jeg næsten fik åndenød, bare fordi han sad og kaldte mig smukke. Altså, hvad sker der lige ved det? Jeg sank endnu en klump.

"Synes du... at jeg er... smuk?", spurgte jeg nervøst. Jannick nikkede og fugtede sine brede læber med et smil.

"Ja, grim er du i alt fald ikke... Du er en meget smuk pige Amalie...", svarede han med et smil.

Han så ned i jorden et øjeblik inden han så op på mig igen.

"Aww, jeg smelter....", tænkte jeg drømmende og udstødte et lille fnis. Han smilte flygtigt.

"Jeg burde måske ikke sige den slags alligevel? Vi er jo ligesom ikke lige gamle?", grinte han akavet. Jeg fniste.

"Jeg er da gammel nok mener jeg selv?!", svarede jeg på en overlegen måde og rankede min ryg.

Ja, lige dette øjeblik hvor han havde sagt at jeg var smuk, havde det givet mig en del selvtillid i nuet. Jannick grinte smøret og stilte sit tomme tekrus ned på terrassen. Han så op på mig.

"Nå, hvor gammel er du så?", grinte han smørret. Jeg smilte genert.

"Jeg blev seksten i marts måned...", svarede jeg med et smil. Jannicks smil blegnede. Han nikkede blot.

"Du er jo temmelig ung i forhold til mig...", svarede han mens han kørte en hånd gennem sit nærmest perfekte hår, selv om det var typisk pjusket og rodet lige nu. Jeg smilte forsigtigt.

"Hvad med dig?", spurgte jeg forsigtigt.

Jannick smilte svagt og rejste sig fra gyngebænken. Han så ned på mig.

"Jeg er tyve år Amalie. Nok for gammel til én som dig. Det siger loven i alt fald...", sukkede han med et svagt smil.

Jeg rystede på hovedet. Forstod intet af hvad han mente? Jeg syntes han havde en dejlig alder og han var vildt dejlig. Så sød og pokkers charmerende og så var han min nabo, så kunne det ikke bare være vildt perfekt?

Jeg satte tekruset ned på terrassen og rejste mig så vi stod op ad hinanden.

"Du er ikke gammel Jannick...", svarede jeg med et drømmende smil og jeg kunne ikke holde mine følelser tilbage, så jeg svang mine arme om hans nakke.

Han var dejlig varm at holde om. Han så med et akavet smil og han greb fat om mine arme om hans nakke og skulle til at vikle dem fra hinanden. Jeg vidste ikke hvad der gik ad mig lige nu? Jeg vidste kun, at han tændte mig enormt, så jeg overfaldt hans læber. Han smagte af te og lettere salt på læberne. Han kyssede flygtigt med, men pludseligt skubbede han mig væk fra ham. Han så langtfra glad ud, men heller ikke sur. Han så mere skuffet ud.

"Det går ikke det her Amalie... Jeg må hellere...", sagde han med en lettere knæk i sin stemme og i næste sekund var han smuttet.

Jeg sukkede trist og satte mig ned i gyngebænken igen. Mærkede nogle tårer rende stille ned ad mine kinder. Var det sådan det føltes at blive afvist? Tænk, at jeg havde været så svag og allerede havde fået oparbejdet så mange følelser over for en fyr på så kort tid? Ja, han gjorde bare noget ved mig? Jeg snøftede stille og puttede hovedet op ad siden i gyngebænken. Græd stille og jeg vidste bare ikke om jeg fortrød min hurtige handling fra før?

- Hans læber havde føltes så dejlig bløde og varme og hans flygtige kys havde smagt så dejligt. Jeg sukkede og gyngede stille, til jeg endte med at gå ind i huset..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...