Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163622Visninger
AA

20. Misbrugt...

Advarsel: Dette kapitel kan være meget hårdt at læse, blot til en orientering - Ida.

Amalies synsvinkel:

Jeg sad og var helt væk i New Moon, ja det er altså Twilight. Behøver jeg at sige mere? Pludseligt blev der lagt en hvid konvolut oven på min bog. Jeg så med undren på den.

"Amalie"

Det var det eneste der stod på konvolutten. Jeg så op og mine øjne fangede Melissa i færd med at dele konvolutter til alle i klassen. Jeg så ned på konvolutten og sank en klump.

"Fuck!", tænkte jeg gruende.

Det var med garanti en invitation til Melissas 16 års fødselsdag? Jeg blev som regel inviteret for det meste, men hvad jeg udmærket var klar over, så var jeg aldrig blevet inviteret til hverken Leas, Ninas eller Kamillas fødselsdage. De undveg mig. Dog havde jeg været med til deres fødselsdage i de små klasser, men det stoppede, da mobningen tiltog.

Huskede egentligt ikke hvorfor Lea begyndte at disse sådan på mig uden videre? Vi havde aldrig været veninder, men vi havde før i tiden ikke haft problemer med at snakke sammen. Siden mobningen begyndte, så var mit liv blevet et indre helvede. Jeg åbnede konvolutten og straks kom der et kort frem. Det var en invitation. Jeg læste det:

"Hej Amalie - Det vil glæde Melissa, at se dig til hendes 16 års fødselsdag på fredag d 23/5 kl 16,00-23,00 på adressen Nørre Å's allé 64, 4000 Roskilde. Venlig hilsen Melissa Damgaard. S.U. senest onsdag d 21/5."

Jeg rynkede svagt på næsen og lukkede kortet og betragtede alle de andre i klassen larme og snakke højt. Så typisk ved fritime. Jeg kunne sådan set opholde hvor jeg end ville, men jeg kunne med garanti være sikker på, at jeg ville blive generet, hvis jeg satte mig et sted hvor der var mest fred omkring.

Hér i klassen var der altid en del til stede, så jeg for det meste var i okay fred. Jeg bemærkede at flere af drengene også havde en hvid konvolut i deres hænder eller de lagde ned i deres tasker. Fedt, en fødselsdag med både drenge og piger. Så typisk! Så kunne jeg være sikker på at Stefan, Serkan, Tobias og Nick fra vores klasse kom med. Jeg sukkede og så hen på Melissa. Hun fangede mit blik.

"Jeg kan desværre ikke komme til din fødselsdag!", sagde jeg pludseligt.

Jeg bemærkede flygtigt Stefans lede smil. Melissa kom hen til hvor jeg sad. Hun var en okay sød pige, men af min opfattelse, så stilede hun efter at følge de andres fodspor og gjorde alt for at opholde sig i nærheden af de populære på skolen, da hun ikke ville stemples som en "udstødt" kunne man vel mest kalde det? Lidt ligesom jeg. Jeg vidste bare at når jeg fik invitationer til fødselsdage, så var det fordi deres forældre ikke ville undlade nogen fra klassen.

"Hvorfor ikke?", spurgte hun med meget svag interesse.

For mit vedkommende virkede hun slet ikke til at være skuffet. Jeg klistrede et falsk smil på læben.

"Jeg skal være sammen med min kæreste!", svarede jeg lige ud og det gav mig en fryd af velvære at jeg kunne sige kæreste.

Det var en helt ny undskyldning jeg kunne komme med.

"Haha, du er sgu da til grin main! Din kæreste? Ikke en skid du har!", kom det med et ledt grin fra Stefan og han irriterede mig ved at sætte sig oven på min bog.

Jeg så irriteret op på ham.

"Gider du godt flytte dig fra min bog?", spurgte jeg olmt.

Stefan lænede sig lettere over mig og nu kom Serkan og Tobias hen. Nick var ikke at se eftersom han nok var ude i skolegården og spille basket med højst sansynlig Marcus og jeg havde ret, da jeg flygtigt så ud af vinduet.

"Hallo din fisse...", var der en hviskende stemme, der brød ind i mine flyvske tanker.

Jeg så med væmmelse ind i Stefans blå øjne. Serkan og Tobias stod og så frydende til. Melissa gik væk med et forknyt ansigtsudtryk. Ja, ingen tvivl om, at hun ikke ville blandes ind i noget. Hun ville bare accepteres af de andre.

Melissa og de andre i klassen gik ud af lokalet. Jeg sank en klump. Jeg vidste ikke hvad pokker drengene havde gang i. Stefan rykkede sig og placerede sin fod med sin sorte sneakers på min stol og pressede den mellem mine lår. Jeg følte slet ikke godt tilpas ved det her. Han hintede med hovedet til de andre og jeg vidste at de havde noget for. Jeg begyndte at blive fortvivlet. Serkan greb pludseligt fat i mine arme bag fra. Jeg vred mig og prøvede at komme ud af Serkans faste og hårde greb.

"Slip mig! Hvad laver I?", spurgte jeg skrækslagent.

Stefan rejste sig og satte sig med fronten oven på mig. Jeg begyndte at græde.

"Lad mig være...", hulkede jeg.

Stefan grinte bare og det samme gjorde Serkan og Tobias.

"Du er en fisse, det er du godt klar over ikke?", hviskede han på en klam måde ved mit øre.

Jeg græd og slog blikket ned.

"Lad mig.... være...", hulkede jeg.

Han begyndte at skubbe min lilla oversize top op. Jeg hulkede voldsomt, da han skubbede min bh op.

"Please... lad være...", græd jeg.

Drengene grinte bare og mens jeg sad og prøvede at komme fri af Serkans hårde greb, så begyndte Stefan at nulre hårdt i mine brystvorter. Det gjorde faktisk ondt.

"Lad være.... Det gør ondt...", hulkede jeg.

"Se på mig din møgluder...", hviskede Stefan.

Jeg glippede mine øjne op og så ind i hans kolde blå øjne.

"Du er faktisk vild lækker. Din krop fejler skam ikke noget...", grinte han frydende og han begyndte at slå et par gange på mine bryster.

"AV! HOLD OP!", hulkede jeg af smerte.

Han hev ned i min bluse, men lod min bh sidde over brysterne.

"Hvis du nogensinde sladrer eller noget, så bliver det værst for dig selv fisse... Du har bare at dukke op til Melissas fødselsdag, er du med?", hviskede han ved mit øre.

Mine tårer rendte ustandseligt ned ad mine kinder. Jeg kunne ikke se på ham.

"SVAR MIG DIN MØGLUDER?!", råbte han i hovedet på mig.

Jeg hulkede voldsomt.

"Er det forstået? Hva?", ruskede Serkan mig bagfra. Jeg hulkede.

"ja....", kom det som et lille piv ud af mig.

"Hvad sagde du fisse?", spurgte Stefan truende tæt på mit ansigt.

Jeg hulkede voldsomt.

"JEG SAGDE JA!", skreg jeg i hovedet på ham og hulkede videre.

Stefan rejste sig endelig fra mit skød.

"God pige!", kom det med et ondt grin fra ham og de andre grinte bare og de forlod mig bare.

Jeg blev efterladt alene i klassen. Vi havde stadigt to engelsktimer i vente, men jeg kunne ikke. Jeg rejste mig skrækslagent fra min stol og rettede på mit tøj og pakkede mine ting i min taske og så var jeg den der var skredet.

Jeg løb ud på gangen og mit ønske om, at drengene ikke var der, så kom både Marcus, Stefan og de andre løbende mod mig. Mit hjerte røg op i halsen. Jeg vendte mig om den modsatte vej i skolegangen og begyndte at løbe min vej.

"Efter hende!", kunne jeg høre Marcus' stemme et stykke væk fra.

Jeg græd og jeg løb så stærkt jeg kunne, men desværre indhentede drengene mig, da jeg nåede ud af en anden udgang fra skolen og endte ud mod den lille skolegård, der aldrig blev brugt. Jeg skreg op, da en hånd fik fat i min arm.

"Hvor fanden skal du hen din luder?", hørte jeg Marcus' stemme.

Jeg hulkede og prøvede at vride mig ud af hans greb. Han og Stefan og de fem andre stillede dem i rundkreds om Marcus og jeg. Jeg skreg så højt jeg kunne.

"HJÆÆÆÆLP MIG!", skreg jeg, men Stefan greb hårdt bag mig og holdte mig for munden.

"Det er takken for at du ikke tror på mig Amalie. Jeg skulle aldrig have betroet mine følelser for dig din møgluder! Du fortjener din straf!", sagde Marcus tæt ved mit ansigt.

"Mmmffgg..", jeg kæmpede med at få mine ord ud af min mund, men Stefans hånd strammede sig om min mund.

Marcus åbnede mine shorts og hev dem og mine trusser af mig med magt. Jeg kunne intet gøre, fordi alle drengene samarbejdede med at styre mig. De tvang mig med vold og magt ned på asfalten og Marcus åbnede sine bukser.

Jeg hulkede voldsomt og mens lyden af drengegrin overdøvede min gråd, tvang Marcus sin pik ind i mig. Det var blot et spørgsmål om minutter, der gik, men mareridtet foregik i slowmotion for mit vedkommende.

Smerten tiltog og kort efter blev jeg efterladt på asfalten, mens jeg stortudede og registrerede drengene løbe deres vej. - Mareridtet var ovre..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...