Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163292Visninger
AA

17. Lifesaver.

Amalies synsvinkel:

Det var svært det her. Jeg følte at jeg sad i klemme. Jeg var håbløst forelsket i én der uden tvivl faktisk var vild med mig, men han ville ikke gøre noget ved det. Jeg sukkede hårdt og sad blot og stirrede ud i luften. Det var frustrerende. Jeg kunne høre ham i badet. Han fløjtede på en random melodi. Bare tanken om at han stod derude i badet, nøgen og våd. Jeg rystede irriteret på hovedet og sukkede hårdt.

"Driiiiiiiing!"

Jeg stivnede. Der var nogen der ringede på døren. Jeg sukkede. Vidste i princippet ikke hvem det kunne være? Jeg så hen på min clockradio. Den var 14.17. Jeg sukkede og rejste mig og begav mig ud af mit værelse og begav mig ned ad trappen. Jeg kom ud i entréen og åbnede hoveddøren. Jeg sukkede lydløst, da jeg så Marcus stående foran døren. Jeg lod døren være på klem op ad mig. Han smilte svagt.

"Er du okay?", spurgte han med et svagt smil og jeg kunne mærke, at han betragtede mig fra top til tå. Han grinte tørt.

"Du har jo slet ikke skiftet tøj eller noget siden i går?", spurgte han yderligere.

Jeg sukkede svagt opgivende.

"Jeg har ikke haft tid...", mumlede jeg. Marcus grinte smørret.

"Ikke haft tid?", gentog han med et sarkastisk smil og løftet øjenbryn.

"Du har jo slet ikke været i skole? Har du bare sovet dagen væk eller hvad?", spurgte han med et tørt grin. Jeg sukkede hårdt.

"Jeg har haft brug for det...", svarede jeg stille.

Marcus smilte charmerende. Det smil, der altid havde klædt ham mest syntes jeg. Han trak på skuldrene, mens hans hænder var vel placeret i hans forlommer på hans baggybukser.

"Kan jeg komme ind?", spurgte han med et smørret smil. Jeg sukkede.

"Hvorfor?", spurgte jeg træt i stemmen.

Marcus grinte uforstående og så med undren på mig.

"Hvorfor? Ja fordi jeg gerne vil være lidt sammen med min kæreste? Er det ikke meget logisk?", svarede han med et spørgsmål. Jeg sukkede hårdt.

"Jeg har ikke lyst til at være kæreste med dig...", mumlede jeg træt og skulle til at lukke døren i, men Marcus stoppede døren med sin fod.

"Næ hov? Hvad er der med dig baby? Det kan du da ikke bare sige?", kom det målløst fra ham.

Jeg så opgivende på ham og sukkede hårdt.

"Marcus... Jeg vil ikke være din kæreste, okay?", svarede jeg beslutsomt.

Marcus fjernede sig slet ikke fra døren. Det irriterede mig grænseløst.

"Come on main? Det kan du sgu da ikke bare gøre? Er du ikke klar over hvor meget jeg holder af dig?", spurgte han febrilsk.

Jeg prøvede at lukke døren, men Marcus strittede i mod. Jeg sukkede hårdt.

"Marcus... Jeg er kommet i tvivl okay? Du gør det virkelig ikke let for mig, jeg behøver tid okay?", svarede jeg forvirret.

"Please baby, bare sig det ikke er slut? Jeg er så vild med dig at det gør helt ondt i pikken!", svarede han på den anden side af døren. Jeg måbede.

"I pikken? Ja, sikke en smuk måde at udtrykke sig på!", svarede jeg sarkastisk.

"Ej sorry baby, men du ved ligesom hvad jeg mener ikk'?", svarede han med et tørt grin.

Jeg sukkede hårdt.

"Det virkede ikke ligefrem overbevisende Marcus?", svarede jeg træt og stillede mig op ad døren, men Marcus' fod stadigt blokerede. Jeg sukkede.

"Sorry baby, det var forkert udtrykt! Jeg holder virkelig meget af dig, giv mig nu en chance mere, please?", bad han bag døren.

Jeg sukkede opgivende.

"GÅ NU!", svarede jeg frustreret.

"Ikke før du giver mig en chance mere baby?", svarede han bag døren.

Jeg følte mig splittet, virkelig splittet!

"Please baby? Det må ikke være slut?", gentog han bag døren.

Jeg sukkede og vendte mig om og åbnede døren en lille smule og så ud på ham. Han smilte slet ikke, men så rettere frustreret ud.

"Kom nu baby?", gentog han, mens han strøg sin hånd på min kind. Jeg sukkede hårdt.

"Du betyder virkelig meget for mig...", sagde han stille, mens han stadigt kærtegnede min kind.

Jeg følte mig slet ikke tryg ved Marcus. Jeg havde en helt andens ansigt på min nethinde. Én der allerede var hos mig ovenpå.

"Jeg er ikke vild med dig...", svarede jeg frustreret og begyndte at skubbe på døren.

"FOR FANDEN AMALIE! DET KAN DU IKKE GØRE VED MIG? JEG TROEDE DU VAR VILD MED MIG? DU ÉR EN NARREFISSE! IKKE EN SKID MINE VENNER HAR GJORT NOGET MOD DIG PÅ SKOLEN! DU LYVER OG SAVNER OPMÆRKSOMHED! LUDER!", råbte han op og jeg begyndte at græde rædselslagen.

Jeg prøvede at lukke døren.

"Så stopper festen kammerat!", overraskede Jannick mig bagfra og puffede mig væk fra døren.

Han flåede døren op og Marcus stod og så ret chokeret ud. Jannick greb fat i Marcus skulder.

"Ved du hvad? Jeg er fandeme blevet træt af dig. Du lader bare Amalie være, er du med?!", kom det fnysende fra Jannick, mens han prikkede Marcus i brystet.

Jeg stod og var helt målløs. Jannick virkede så behersket og som om han havde fuldstændig kontrol over situationen.

"Gider du slippe mig din bøsse?", svarede Marcus olmt.

Jannick begyndte at grine sarkastisk.

"Kæft, kan du ikke komme på noget bedre knægt? Du er da så pokkers umoden og du har slet ikke føling for hvad pokker der foregår omkring dig? Ved du hvad? Hvis jeg finder ud af, at du bare krummer et enkelt hår på Amalie mod hendes vilje, eller du begynder at sprede ondsindede rygter om hende, så pas på! Jeg vil jagte dig og dine lige så intetsigende venner så meget, at du og dine venner vil fortryde jeres utilgivelige handlinger! Er du med?!", kom det i en harmfuld smøre fra Jannick.

Marcus forstummede og jeg kunne fornemme at han blev lettere bleg i ansigtet. Han nikkede svagt.

"S... selvfølgelig...", mumlede Marcus chokeret.

Jannick nikkede olmt og puffede let til Marcus. Marcus så flygtigt hen på mig, inden han så hurtigt på Jannick igen og han løb ned ad indkørslen og hoppede op på hans mountainbike. Jeg så Marcus køre af sted i susende fart.

Det var kommet fuldstændigt bag på mig, det Jannick havde gjort. Han smilte meget svagt og lukkede hoveddøren for os og låste den. Jeg stod i sekunder op ad væggen og betragtede ham. Jeg tøvede ikke med at kaste mine arme om hans nakke. Han lagde armene om mig. Jeg puttede mit hoved op ad hans skulder.

"Tak...", sagde jeg i al taknemmelighed.

"Ingen årsag smukke...", svarede han stille og jeg følte et blidt kys på min pande.

Jeg sukkede frydende og nød bare at stå og putte op ad ham. Han duftede fantastisk efter badet. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe ham igen. Hvorfor kunne jeg ikke bare få ham?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...