Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163184Visninger
AA

33. Kærlighed...

Jannicks synsvinkel:

"Hvordan har din dag været baby?", spurgte jeg stille.

Jeg nussede hende blidt på hendes venstre skulder, mens hun lå inderst i sofaen og halvt over mig, mens vi lå og så Live fra Bremen på dvd. Hørte hun lå og sukkede hårdt.

"Ikke den fedeste dag...", svarede hun nærmest mumlende og hun flyttede slet ikke blikket fra tv'et. Jeg sukkede svagt.

"Noget du vil snakke om?", spurgte jeg stille.

Ja, det var lidt utroligt, men selv om vi kun havde været kærester i ret kort tid, så havde den korte tid med alt det der havde været foregået med hende fået mig til at indse, at hun ikke havde de mest almindelige hverdage. Hun så lettere op på mig og smilte langtfra. Hun puttede atter sit hoved på min brystkasse.

"Jeg var ude og løbetræne i dag og jeg mødte desværre Marcus nede på havnen...", forklarede hun med et suk.

Jeg så bekymrende ned på hende.

"Gjorde han dig noget?", spurgte jeg stille med en klump i halsen.

Hun sukkede og rettede sig op at sidde i sofaen. Jeg greb efter fjernbetjeningen og pausede filmen. Jeg rettede mig selv lettere op og betragtede hende. Hun rystede på hovedet men smilte langtfra.

"Han rendte efter mig og tvang mig til at lytte til hvad han havde at sige og det var til trods for at jeg var rædselslagen for hvad han ville kunne finde på, men der skete heldigvis ikke det voldsomme...", forklarede hun mumlende, mens hun så trist ned i skødet på sig selv.

"Hvad ville han tvinge dig til at høre?", spurgte jeg undrende.

Amalie så hen på mig. Hun hverken smilte eller så bare en anelse tilfreds ud. Hun så rettere bedrøvet og fortabt ud. Hun rystede svagt på hovedet og sagde ikke noget. Blot opdagede jeg en tåre rende stille ned ad hendes kind, som hun hurtigt tørrede væk med et lille snøft efter sig.

"Baby? Vil du ikke fortælle det?", spurgte jeg stille.

"Han undskyldte flere gange og han græd... Han bad om tilgivelse og han sagde at hun tvang ham til at gøre det... Ved ikke hvem 'hun' var? - Jeg er så.... forvirret...", forklarede hun og hun begyndte at hulke stille.

Jeg nikkede blot og anede ikke hvordan jeg skulle tolke det hele? Var Marcus tvunget til at voldtage Amalie eller hvad pokker foregik der? Det hele virkede så pokkers langt ude. Jeg vidste kun at det måtte være det rene mareridt, at være Amalie. Jeg sukkede stille og trak Amalie hen mod mig i et inderligt knus.

"Uanset hvad, så vil sådan en ugerning aldrig være til at tilgive... Han gjorde det jo helt bevidst Amalie... Hvis han virkelig føler anger over for dig, så forstår jeg udmærket, hvis du ikke er i stand til at kunne tilgive ham for det han og hans venner har gjort mod dig... Du burde melde det til politiet baby...", forklarede jeg stille, mens jeg kærtegnede hendes ryg.

Hun snøftede ind i brystet på mig. Jeg sukkede stille og gav hende et kys på hendes pande og så flygtigt på mit armbåndsur.

"Måske, du skulle gå hjem nu baby? Klokken er ved at være elleve... Du skulle nødigt bekymre din mor...", sagde jeg stille, selv om jeg i realiteten bare ønskede, at hun blev hos mig.

Amalie løftede sig fra min brystkasse og jeg fangede hendes bedrøvede smukke blå øjne.

"Jamen... Jeg vil være hos dig...", snøftede hun stille.

Jeg nikkede med et lille kærligt smil og trak hende ind til mig igen, hvor ved hun lagde sine arme omkring nakken på mig og puttede sit hoved på min skulder. Jeg kunne mærke, at hun nussede min nakke med små blide strøg fra hendes fingre.

"Burde du ikke fortælle din mor om os?", spurgte jeg stille og kærtegnede hende på ryggen.

Jeg hørte et suk fra hende.

"Jeg tror ikke min mor ville kunne forstå det, så jeg ved ikke om vi måske skulle vente lidt med det?", svarede hun med et spørgsmål. Jeg sukkede svagt og nikkede.

"Du har nok ret baby...", svarede jeg stille. Hun fniste svagt.

"Jeg ved jeg har ret...", svarede hun nærmest hviskende og hun rettede sig op men fjernede ikke sine arme om min nakke og vi så ind i hinandens øjne.

Hun smilte svagt med et bid i underlæben.

"Elsk med mig!", kommanderede hun.

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Jeg nikkede og lagde mine læber over hendes i et blidt og dejligt tungekys, så det kildede skønt i pikken. Jeg slap hendes læber og så hende dybt i øjnene et øjeblik. Jeg kærtegnede hendes kind med min tommelfinger.

"Her eller inde i sengen?", spurgte jeg stille.

Hun fniste og fugtede hendes dejlige læber.

"Inde i sengen og du skal bære mig...", grinte hun frækt, så jeg ikke kunne lade være med at smile smørret.

Jeg nikkede og rejste mig fra sofaen og jeg bukkede mig lettere over hende og løftede hende op i brudeløft og bar hende ind mod soveværelset.

"Burde du ikke ringe til din mor og sige, at du overnatter ude?", spurgte jeg med et smørret smil, mens jeg stadigt bar på hende. Hun fniste og slap med den ene arm om min nakke og kærtegnede mig på t-shirten.

"Det kan sagtens vente elskede...", svarede hun frækt. Jeg løftede undrende det ene øjenbryn.

"Sikker?", spurgte jeg og kom ind i soveværelset og lod hende dumpe ned i sengen. Hun  lagde sig til rette på ryggen.

"Ja, det går nok... Jeg sender lige en sms til min mor...", svarede hun stille med et lille grin og hun trak sin iPhone op af hendes shortslomme og jeg stod og betragtede hende skrive på den.

Jeg besluttede mig for at klæde mig af, til jeg kun havde boxershorts på.

"Så, er den i orden!", kom det humørfuldt henne fra sengen af. Jeg grinte smørret og vendte mig om mod hende og kravlede over hende. Hun fniste.

"Skal du ikke have tøjet af sexy?", spurgte jeg frækt. Hun grinte og nikkede.

"Du skal hjælpe mig skat!", grinte hun frækt.

Jeg nikkede med et smørret smil og satte mig på hug i sengen og jeg åbnede hendes hvide denimshorts og trak dem langsomt af hende. Hendes turkis blondetrusser sad lækkert om hendes lille numse, men jeg ville lige vente med hendes trusser, for det skulle være lidt spændende at pakke hende ud. Jeg skubbede op i hendes lime-grønne stramme top, som hun selv hjalp af sig, selv om hun lå nede i sengen.

Hendes dejlige lange hår blev tvunget op ad så det lå som kaskader hen over hovedpuden. Jeg betragtede hendes smukke krop. Hendes perfekte bryster sad godt i hendes turkis blonde pushup-bh. Jeg bukkede mig forover hende og begyndte at kysse med en masse små erotiske kys på hendes bryster og ned ad hendes mave.

Hun stønnede saligt, og jeg mærkede at hun nussede min hovedbund og hår i nærmest masserende bevægelser med hendes fingre. Det var faktisk vildt dejligt. Jeg blev mere tændt på hende. Hun forstod virkelig at gøre alle hendes berøringer på mig til ren nydelse. Hendes små dejlige støn lød som de bedste lyde i mine ører. Jeg kunne slet ikke få nok af hendes søde stemme.

Jeg tillod mig at øge intensiviteten med mine kys ned ad hendes mave, til jeg nåede ned til hendes trussekant. Jeg kunne allerede dufte hendes særlige duft af kvinde og jeg elskede det. Jeg rejste mig op at sidde på hug og jeg havde vidst nok fået det vildeste jern på, men det gjorde vel heller ikke noget? Jeg betragtede hende og hun glippede hendes øjne op og lå og så på mig. Hun bed sig tændt i læben. Jeg fugtede mine læber og mens jeg holdt hendes intense øjenkontakt, så greb jeg blidt fat i hver side af hendes blondetrusse og trak dem stille af hende.

Vi veg slet ikke øjenkontakten fra hinanden. Hun fniste stille og spredte sine ben meget lidt, men nok til, at jeg kunne pirre hendes dejlige fisse. Jeg holdte øjenkontakten med hende og lod et par fingre nusse hende blidt op ad hendes fugtige revne. Hun sukkede stille og fjernede øjenkontakten og lukkede øjnene.

Jeg lagde mig ned ved siden af hende og lagde mine læber over hendes. Hun gispede svagt, da jeg spredte hendes ben yderligere, mens vi tungekyssede intenst. Jeg lagde hendes ene ben hen over mine ben, så hun rigtigt åbnede sig. Jeg stak blidt min pege og fuckfinger ind i hende og fingerkneppede hende i rolige og langsomme bevægelser. Jeg elskede at høre hendes mumlende støn, mens jeg sørgede for at beskæftige hendes dejlige mund.

"Det er så.... mmh dejligt...", mumlede hun i vores tungekys, så jeg ikke kunne lade være med at trække svagt på smilebåndet.

Jeg flyttede kyssene hen ad hendes kind og ned til hendes nakke. Hun stønnede voldsommere end før.

"Mmh baby... Skal du have dejlig pik?", mumlede jeg og stønnede selv svagt over hendes nydelse.

Jeg elskede virkelig at opleve hende sådan. Hun tændte mig mere end noget andet. Faktisk nok mere end Diana nogensinde gjorde. Amalie begyndte at komme mere og mere. Jeg kunne rigtigt høre hvor våd hun efterhånden var blevet.

Der skulle åbenbart ikke så meget til med en pige som Amalie, der ikke havde været sammen med andre end mig og så desværre også voldtægten. Desværre for mig, skulle jeg vidst aldrig have tænkt på den lorte voldtægt, for det var som om alle mine oparbejdede liderlige følelser røg på gulvet med et brag.

Jeg trak med et bedrøvet suk mine fingre ud af hende og fjernede mig og satte mig op på sengekanten. Billeder af Amalie liggende og lidende af smerte og gråd flimrede for mit indre. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Jeg ønskede slet ikke alt det for hende.

"Hvad er der galt skat?"

Hendes blide og bekymrende stemme trængte ind i tankerne på mig og straks blev jeg omfavnet af nogle bløde og mælkevide arme om mit liv. Jeg rystede på hovedet. Hvorfor skulle grumme billeder som dem poppe op i hovedet på mig.

"Jannick?", hviskede hun bønfaldende i mit øre bag fra.

Jeg tørrede den forvildede tåre væk fra min kind og vendte min opmærksomhed bag over og fandt hendes bekymrende og smukke blå øjne. Hun stødte sin pande mod min.

"Hvad er der galt?", spurgte hun stille.

Jeg sukkede og puffede hende blidt ned at ligge i sengen og lagde mig ved hendes side, så vi lå og stirrede ind i hinandens øjne. Hun nussede mig blidt på min kind, mens hun strøg i små blide bevægelser med hendes tommelfinger.

"Jeg troede du ville?", hviskede hun nærmest.

Jeg sukkede og greb fat i hendes hånd der lå på min kind og kyssede hendes fingre blidt.

"Det var bare alle de tanker omkring...", begyndte jeg, men standsede mig selv, da jeg ikke ønskede at ville gøre hende ked af det, nu hvor hun ellers selv havde lyst.

"Tanker om hvad?", spurgte hun stille med et meget svagt smil.

Jeg sukkede svagt og rystede på hovedet og rullede mig halvt over hende.

"Ikke noget elskede...", svarede jeg stille og fik intens øjenkontakt med hende.

Jeg kærtegnede hendes kind og hun smilte kærligt, så hendes smil smittede af på mig. Jeg indstuderede hele hendes ansigt. Alt fascinerede mig, selv de bittesmå skønhedspletter hun havde på halsen.

"Du er så smuk Amalie... Jeg vil gå gennem ild og vand for dig - du må aldrig tvivle på mig...", hviskede jeg mens jeg kærtegnede hendes kind i blide strøg med mine fingerspidser.

Hun kom med et lille kort grin, der udtrykte kærlighed. Det var jeg helt sikker på. Hun fugtede sine fantastiske læber.

"Jeg tvivler ikke på dig Jannick - du er alt hvad jeg nogensinde har turde at håbe og drømme om...", svarede hun stille.

Jeg smilte kærligt og nærmede mig hendes læber. Hun lukkede øjnene og sukkede stille og følelsen og smagen af hende sendte de dejligste bølger i hele min krop. Jeg var lykkelig med hende. Hun betød alt for mig..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...