Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163292Visninger
AA

8. Kærlighed i luften?

Jannicks synsvinkel:

Jeg spejdede hen mod min haveindgang, for at holde øje med om hun kom. Jeg måtte indrømme, at til trods for jeg dårligt kendte hende og jeg vidste, at hun kun var seksten år, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på hende. Min søde og smukke unge nabo. Hun gjorde et eller andet ved mig og det irriterede mig grænseløst, at jeg tænkte sådan om hende. Hun var jo for pokker kun lige blevet seksten år. Jeg sukkede svagt og tog endnu en slurk af min øl. Jeg havde intet sagt til mine venner at hun ville komme forbi. Jeg havde bare siddet og chattet med hende fra min iPhone på Facebook, så ingen havde mistænkt noget som helst.

"Skal vi tage et slag kort?", spurgte Mikkel opstemt. Jeg smilte smørret.

"Ja, hvis du kan finde dem der inde? Så vidt jeg ved, har jeg ikke pakket dem ud fra flyttekassen endnu!", svarede jeg med et smørret smil.

Mikkel nikkede med et blink med øjet og rejste sig.

"Jeg finder dem!", svarede han og han stod og bundede sin øl og krøllede dåsen sammen og kastede den over ved de sorte sække med haveaffald i hjørnet i forhaven.

"Der står spil og musik på flyttekassen. Den står i hjørnet af stuen på den anden side af sofaen, så vidt jeg husker?!", svarede jeg med et svævende spørgsmål og så op på Mikkel.

Han nikkede med et smørret smil og gik ind mod huset.

"Jeg finder dem sikkert?!", svarede han, mens han forsvandt ind ad den åbne hoveddør.

Jeg så pr automatik over mod haveindgangen igen, bare for at se om Amalie skulle dukke op, men intet skete. Jeg mærkede et klask på min bare overarm.

"Damn, hvad er det der er så interessant ved den haveindgang? Du sidder og falder i staver hver gang!", kom det med et smørret grin fra Frederik.

Jeg smilte svagt og trak på skuldrene og rystede på hovedet.

"Ikke noget!", svarede jeg med et svagt smil og tog endnu en slurk af min øl.

"Ikke noget?", gentog Leo med et flabet grin.

Yup, den var helt sikker. De troede slet ikke på mig. Jeg hørte pludseligt nogle snakke ude på den anden side af hækken. Jeg kunne ingen se, men jeg genkendte Amalies stemme og fnis. Hun var ikke alene, eftersom jeg kunne høre en fyrs stemme. Jeg sukkede svagt. Var vel til en vis del skuffet. Jeg tillod mig alligevel at rejse mig og begive mig ud mod fortorvet.

"Hvor skal du hen Jannick?", hørte jeg Leo og Mikkel spørge nærmest synkronisk, men jeg havde ikke tid lige nu.

Jeg nåede ud på fortorvet og så nu Amalie gående sammen med en fyr der havde typisk street wear på og omvendt kasket på. Hverken hun eller han opdagede mig.

"SKULLE DU IKKE HAVE EN KOLD ØL?!", råbte jeg hurtigt.

Hun og fyren vendte sig om flere meter væk fra mig. Amalie smilte på en tøvende måde med hendes hænder nede i hendes forlommer på hendes ret slidte jeansshorts. Fuck, nu stod jeg og fik ligefrem frække tanker om hende. Hun så pokkers lækker ud. Fyren så undrende på mig med et løftet øjenbryn. Han kom gående hen mod mig og jeg følte at han betragtede mig et øjeblik. Amalie stod lettere forlegent i baggrunden.

"Hvem fanden er du?", spurgte fyren på en flabet måde.

Jeg betragtede ham med et skævt smil. Noget sagde mig, at han spillede røv-smart. Typisk drenge i den alder. Jeg smilte svagt til ham og rakte min hånd til hilsen.

"Jeg er Jannick, Amalies nabo, og du er?", spurgte jeg.

Han gloede bare på en overlegen og flabet måde på mig og min hånd, uden at hilse.

"Nå!", svarede han fuldstændigt flabet og koldt.

"Hvad rager det mig, at du er nabo til Amalie? Tror du ikke bare du skal lade hende være? Er du ligesom ikke klar over at Amalie kun er seksten år? Men det vidste du vel godt? Så tag og skrub af fister!", svarede han med et røv-smart attitude og grinte flabet.

Jeg grinte bare tørt. Ikke det fjerneste, at jeg lod mig kue af sådan en lille umoden knægt. Jeg var da fuldkommen kold over for hans ord.

Han vendte sig bort og gik tilbage til Amalie, der stod på en undskyldende og uskyldig måde. Han greb fat i hendes arm og trak af sted med hende. Hun så tilbage med et undskyldende og bebrejdende ansigtsudtryk.

"Sorry!", nåede hun at sige, så jeg lige kunne høre det og så var de væk om hjørnet.

Jeg sukkede hårdt. Spurgte du mig personligt, ja så ville jeg ikke tøve med at indrømme, at den knægt Amalie var sammen med nu, var en højrøvet idiot, der ikke vidste bedre. Den knægt havde ingen manér og var garanteret ikke den skarpeste kniv i skuffen.

Nok kendte jeg ikke Amalie særlig godt, men jeg havde i den korte tid siden jeg flyttede ind i går, fået det indtryk, at hun var en rigtig sød pige med hjertet på det rette sted, men om noget ret naiv og letpåvirkelig. Jeg håbede virkelig ikke, at den idiot påvirkede hende i forkerte retninger. Det fortjente hun ikke..

Amalies synsvinkel:

Vidste ikke helt, hvad der gik af Marcus, men han kunne åbenbart ikke lide Jannick? Det forstod jeg sådan set ikke, for Jannick virkede til at være utrolig sød og flink og så kunne jeg faktisk godt lide Jannicks humor. Jeg havde seriøst savlet over Jannicks lækre nøgne overkrop, da han havde vist sig på fortorvet. I mine tanker havde jeg overfaldet ham og gået amok på hans bløde og varme læber, som jeg slet ikke kunne glemme smagen af i nat. Marcus holdte stadigt i hårdt greb om min arm, selv om vi var gået godt og vel halvtreds meter.

"Altså, slip mig dog!", udbrød jeg lettere irriteret.

Marcus stoppede op og slap min arm. Han sukkede.

"Sorry søde. Mine jaloux følelser rendte vidst nok lidt af med mig før...", sagde han stille.

Jeg smilte forsigtigt og nikkede svagt.

"Du skal ikke være jaloux på Jannick. Han er bare min nye nabo...", svarede jeg med et lille forsigtigt smil. Marcus smilte svagt.

"Han er jo også for gammel til dig smukke...", grinte Marcus smørret. Jeg smilte nærmest ikke.

"Han er tyve år...", mumlede jeg mens jeg så hen på nogle pink roser, der stammede fra en rosenbusk til en forhave hvor vi stod ude foran.

"Han er da bare gammel. Jeg kan bare ikke lide ham!", svarede Marcus og han fik min opmærksomhed på den måde. Jeg smilte tøvende.

"Han er ikke gammel...", mumlede jeg med et svagt smil.

Marcus trak på skuldrene og smilte slet ikke. Jeg havde vidst lidt svært ved at læse hans signaler lige i nuet.

"Skal vi gå videre eller hvad?", spurgte han på en irriterende måde. Jeg så forundret på ham.

"Du er ikke sur på mig vel?", spurgte jeg nervøst. Marcus smilte svagt.

"Nej da smukke... Kom, så går vi!", svarede han og han lagde sin arm om min lænd, så jeg straks følte en brusende varme i min krop.

Jeg fniste genert. Marcus blinkede frækt med øjet, så jeg følte at jeg smeltede.

"Okay...", svarede jeg stille.

Han overraskede mig fuldstændigt, da han gav mig et flygtigt kys på min kind. Mit hjerte hamrede voldsomt i mit bryst og jeg vidste næsten ikke hvor jeg skulle gøre ad mig selv. Vi begyndte at gå videre og der blev intet sagt i mellem os de første mange minutter.

Jeg valgte at bryde tavsheden, da vi var nået ud til den store vej, til vi fortsatte mod vejen der førte mod Roskilde Strandpark.

"Hvad skal vi?", spurgte jeg forsigtigt.

Marcus smilte smørret og så flygtigt på mig, mens vi gik.

"Tja, bare nyde vejret og gå lidt rundt? Vi kan smutte lidt ned i strandparken, var det noget?", spurgte han med et charmerende smil.

Mine kinder brændte kunne jeg mærke. Jeg nikkede med et genert smil.

"Det kan vi da godt!", svarede jeg glad.

Tror ikke jeg havde følt mig så glad og heldig længe. Dette jeg og Marcus gjorde lige nu, havde været en drøm for mig længe. Vi nåede lidt efter ned til strandparken og vi gik over til et af træerne og lagde os ned på græsset i skyggen. Der var en del andre mennesker omkring, men vi kunne sagtens have privatliv omkring os. Marcus lagde sig på siden med armen støttende under hans hoved og han så ned på mig med et charmerende smil. Jeg fnes stille.

"Jeg troede virkelig, at du og Lea havde noget kørerne?", spurgte jeg stille med et lille fnis.

Marcus smilede på en lettere ligegyldig måde og trak på skuldrene. Han så væk et øjeblik.

"Nope, det er bare hende, der klistrer sig op ad mig, sådan er hun bare!", svarede han lettere monotont og så ned på mig igen og sendte mig et lille smil. Jeg smilte forsigtigt.

"Kan du så ikke bare bede hende om at lade dig være?", spurgte jeg yderligere.

Han grinte smørret og han overraskede mig fuldstændigt ved at lægge sig halvt oven på mig. Så jeg følte mit hjerte stoppe i sekunder. Varmen og sommerfuglene spredte sig som en steppevind i min krop.

"Så mange spørgsmål...", svarede han med en hæs og grødet stemme.

Jeg sank en klump og han lå nu så tæt, at jeg så lige ind i hans klare blå øjne og jeg følte varmen fra hans mund.

"Huh...", udstødte jeg med et lille magtesløs støn.

Han gjorde mig fuldkommen svag. Jeg lukkede øjnene og sekunder efter smagte jeg på hans bløde og varme læber. Jeg var fuldstændigt solgt. Han kyssede fantastisk. Han skilte pludseligt mine læber og det gav et lille elektrisk stød i min krop, da jeg blev invaderet af hans varme tunge i min mund.

Jeg følte pludseligt en hånd gramse og massere min røv. Jeg kunne ikke lade være med at stønne. Fuck, det var første gang jeg tungekyssede med nogen og så lige Marcus. Han tog mig fuldstændigt med storm.

"Mmh Marcus... Du er så dejlig...", stønnede jeg og han fjernede sin mund og kyssede mig ned ad min kavalergang.

Han begyndte at massere godt på mit ene bryst uden på min top. Jeg lå og blev helt salig.

"Brrrrr.... brrrrr.... brrrrr....", kunne jeg høre svagt og straks fjernede han sig og satte sig op og tog sin telefon. Jeg satte mig lettere fortumlet op.

"Yup?!", svarede han i sin iPhone og han rejste sig pludselig. Han smilte ned til mig.

"Et øjeblik!", sagde han i sin iPhone. Han så på mig med et smøret smil.

"Bare bliv her smukke. Jeg er straks tilbage!", sagde han bestemt.

Jeg smilte rødmende og nikkede og betragtede ham gå ned ad bakkeskråningen ned mod vikingeskibsmuséet. Jeg sukkede og følte mig pludseligt alene.....

Jeg sad og ventede på ham og plukkede bare i det lysegrønne forårsgræs. Sig mig, kom han slet ikke tilbage? Syntes, at jeg havde ventet på ham i over tyve minutter nu.

Jeg følte en brummen i min lomme og jeg fiskede min iPhone op ad min stramme forlomme. Kunne se, at jeg havde modtaget en besked fra Marcus. Jeg sukkede og åbnede beskeden.

"14.37 - Sorry smukke, noget vigtigt kom i vejen, så blev nød til at smutte videre. Ses i skolen i morgen ;)"

Jeg sukkede skuffet og rejste mig og begav mig hjem ad.

"Fedt...", mumlede jeg sarkastisk..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...