Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163627Visninger
AA

36. It isn't over yet!

Amalies synsvinkel:

Jeg følte at jeg skulle sidde og holde øje med alle, der var omkring mig. Det var langtfra en fed følelse. Evigt på vagt over for andre. Følelsen var ubehagelig. Et ark papirer blev lagt foran mig. Jeg sukkede hårdt.

"Problemregning...", mumlede jeg.

"Rolig Amalie, jeg ved du kan...", kom det stille fra ham.

Jeg så op på ham og nikkede ad min matematiklærer, Steen, hvor ved jeg betragtede ham gå videre og dele arkene ud til alle i klassen. Mit blik fangede Stefans klamme smil. Jeg sukkede og så straks væk fra hans blik.

En hel uge var gået og jeg havde været i nogenlunde fred, bortset fra skulende blikke fra flere elever på skolen. Ja, selv fra elever, der gik klasser under mig. De hviskede om mig i krogene, men de sagde det ikke åbenlyst til mig. Der var blevet nævnt mit navn flere gange på toiletterne, hvor randomme elever, som jeg ingen anelse havde om hvem var, der havde skrevet, at jeg var en luder og flere gange havde jeg måtte viske eller vaske de skide bemærkninger væk.

Jeg havde efterhånden helgarderet mig med en lille spritflaske, som jeg ufortrødent tog med mig, hver gang jeg skulle på toilettet, for det kunne ske at grimme ord om mig, var blevet skrevet om mig. Hver dag havde jeg taget mig i agt for andre omkring mig og intet var heldigvis, det der skete mest af.

Jeg så stadigt til Jannick i smug, men han var desværre først hjemme ved en aftentid, fordi han havde startet på sit arbejde. Jeg bebrejdede ham ikke. Selvfølgelig skulle han passe sit arbejde, ellers ville han jo ikke have råd til at bo der hvor han boede. Min mor og Henrik vidste intet om Jannicks og mit hemmelige forhold, men vi var også meget påpasselige. Jeg havde ikke sovet hos ham i lange tider. Det var i hvert fald en lille uges tid siden sidst. Jeg savnede ham meget. Ja, jeg var desværre nok blevet meget bevendt med Jannick i hele den uge, som han havde været hjemme.

"Problemregningen er til på fredag, så i har præcist disse to timer nu og frem til fredag, så jeg regner med at se positive resultater, da de vil betyde en hel del for jeres samlet standpunktskarakter - For glem nu ikke, at eksaminerne nærmer sig! Det bliver hårdt, særligt de næste to ugers tid lige inden den tredje uge med eksaminerne nærmer sig og ikke mindst sommerferien.

- Jeg kommer til at skulle savne en del af jer, da jeg ved en del af jer skal starte på efterskoler, htx, hh og så videre, hvor i mod en lille del vil blive tilbage på skolen her til tiende klasse, hvor i vil blive slået sammen med de to andre 9'ende klasser, da vi allerede ved, at det nok vil række til godt og vel femogtyve elever på to tiende klasser.

- Never mind, i må meget gerne gå i gang med denne problemregning i lige har fået nu og jeg vil sætte stor pris på, at der bliver arbejdet i dyb stilhed og er der problemer, så nøjes med at række fingeren op, for jeg tolererer ikke larm i timerne her, og det er med rette henvendt til dig Nick og særdeles dig, Stefan, for i er da nok de mest ukoncentrerede drenge her i klassen!",  forklarede vores matematiklærer.

Jeg kunne ikke lade være med at smilte smørret over det. Hvad bare Steens ord, havde været nok i sidste ende, men det var de bare ikke. Stefan så flygtigt tilbage og jeg stoppede straks mit smil, hvor i mod, han smilte på den mest klamme og utvetydige måde. Jeg sank en klump i halsen. Jeg håbede virkelig ikke, at han havde noget for? Jeg sukkede og så ned på min problemregning og gik i gang med dem.

Jeg følte en pludselig brummen i min shortslomme og tog diskret min iPhone op fra min lomme og tjekkede under bordpladen. Mit hjerte bankede bare en anelse stærkere af glæde over at se hans navn på displayet. Jeg åbnede straks beskeden.

"Hey sexy... Jeg inviterer dig hermed på date på restaurant Hansens Hyggehule, på J. A. Hansens adresse ergo, naboen! :P Vel mødt diskret kl 17:57 (Lyder så godt med et uligt klokkeslæt, lol) Dresscode: Behagelig, sexet og gerne lidt til den lækre fantasi og dejlig velduftende ;) - Kokken (det mig) vil sørge for lækker italiensk specialitet med en sød og lettere tør drue til og kokken vil rent ud sagt SKIDE på at du kun er 16 år ;) På denne restaurant er aldersgrænsen 16 år, så er det på plads ;) - Desserten vil være HOT og en lækker surprise!... Vel mødt! 1000 kys, kærlighed, knus og knep (shyy) the chef ~ Loverboy. - Jannick."

Sommerfuglene gik amok i min mave og jeg kunne allerede dårligt vente. Jeg vidste at sådan en sms fra Jannick, betød virkelig meget kvalitetstid og han havde med garanti tidligere fri til aften, kunne jeg forestille mig. Jeg smilte stort og sendte en hurtig sms til ham.

"Du kan være sikker på, at jeg kommer, LOVERBOY :o* - Amalie."

Der gik kun få sekunder, så så jeg han allerede havde svaret.

"Du vil komme på alle måder, baby ;) - oh, back to work! Love you <3 - Jannick."

"Love you too <3 - Amalie."

Puha, hvor jeg glædede mig...

~

Jeg stod og fumlede med min mors cykel. Ja, jeg havde måtte låne den, mens min egen var på cykelværkstedet. Ja, bare tanken om grunden bag hvordan den var kommet til skade, gav mig ubehagelige kuldegysninger. Episoder, der blot havde været opstået for knap et par uger tilbage, som jeg ikke ville mindes. Jeg sukkede og det gøs endnu mere i mig, da jeg så et par sorte og hvide sneakers foran mig nede på den anden side af min mors cykel. Jeg genkendte straks de sneakers.

"Amalie... Kan vi snakke sammen?", spurgte han med en kvalm og fucking følsom stemme.

Altså, hvad fanden bildte han sig ind? Jeg så olmt op på ham og rettede mig op og så ham i øjnene.

"Hvad tror du selv, Marcus? Nej!", svarede jeg koldt og prøvede, at holde en vis facade foran mig.

"Amalie, tilgiv mig nu? Jeg har jo sagt undskyld før - Vil du ikke nok høre på mig?", bad han med et bedrøvet blik og med frustration i stemmen.

Fuck, han var en god skuespiller! Så god, at jeg kun lige var på nippet til at tro på ham. Jeg fnyste tørt.

"Voldtægtsforbryder...", svarede jeg lavt med et ulmende raseri inden i mig, der var tæt på at gå i udbrud.

Marcus så bedrøvet ned i asfalten uden at sige noget. Jeg nærmest flåede min mors cykel væk fra cykelstativet og stirrede olmt på en foroverbøjet Marcus og jeg satte mig op på cyklen og begyndte at køre væk fra ham. Mit hjerte slog hårdt i brystet og nogle forvildede tårer rendte ned ad mine kinder, som jeg hurtigt tørrede væk. På ingen måde, havde jeg lyst til at lade mig gå på af sådan en klam stodder, som jeg stadigt slet ikke kunne forstå, jeg faktisk havde været forelsket i.

Jeg sukkede hårdt og nåede frem til det berømte lyskryds og der var rødt igen. Alt hvad jeg tænkte på nu, var at komme hjem og få mig et skønt bad og bare gøre mig lækker for Jannick til aften. Jeg kunne pludseligt ikke lade være med at fnise over sms'en fra ham, så jeg tillod mig at gribe efter min iPhone for at tjekke beskeden ud igen, fordi den seriøst fik mig til at grine.

"Jamen dog, hvor er verden dog lille!"

Det isnede ned ad min ryg over hans stemme. Jeg sank en hård klump og skulle til at træde på pedalen.

"Ikke så hurtig smukkedukke!"

Det vendte sig i min mave - særligt da han greb hårdt fat i min arm bagfra. Jeg magtede ikke at se på ham.

"Slip mig Stefan!", udbrød jeg med en svidende tåre i øjenkrogen.

"Hvad tror du selv?", svarede han hårdt og stod nu til min venstre side.

Han var på sin sorte scooter. Jeg så med en kvalmende grimasse på ham.

"Slip mig!", udbrød jeg igen.

Stefan smilte skævt og gav mig elevatorblikket.

"Synes du ikke, at du skylder mig noget - Luder?", nærmest hviskede han tæt på mit ansigt.

Bare hans øgenavn på mig, fik mig til at miste besindelsen og jeg sendte ham et spytklat i ansigtet på ham.

"Hvad fanden, din klamme luder?", udbrød han og så målløs på mig.

Jeg skyndte at træde i pedalen og kørte min vej, selv om der var rødt og bilerne kørte, så nåede jeg alligevel helskindet over.

"Se dig dog for - Møgunge!"

"Dyyyyyyt!"

"Dyt dyt!"

"I unge mennesker er en skamplet for samfundet!"

Ja, ordene røg ud fra billister, men jeg var ligeglad og mildest talt rædselslagen og det var ikke for trafikken men for en vis Stefan.

"Efter hende!"

Mit hjerte slog hårdere i brystet, da jeg kunne ane Stefans råben i baggrunden. Sig mig, havde jeg slet ikke bemærket, at de var flere end bare ham? Jeg så mig flygtigt tilbage og nåede at registrere Stefan, Nick og Serkan på deres scootere. Flere nåede jeg ikke at registrere. Jeg trådte hurtigere til i pedalerne og følte mig, som til en stresset træningstime til spinning.

Fuck, hvor havde jeg det ikke godt nu. Jeg var virkelig bange og jeg fortrød bitterligt, at jeg havde spyttet Stefan i ansigtet. Jeg nåede næsten svinget mod villavejene, hvor jeg boede, men som et kæmpe chok, dukkede Tobias op foran mig med hans metallic blå scooter - Altså fuck drenge og deres scootere!

"Hvor tror du, at du skal hen?", kom det grinende fra ham og han tvang mig væk fra svinget, så jeg drejede skarpt den modsatte vej.

Jeg tonsede af sted og det begyndte at snurre ømt i mine lægmuskler. Jeg begyndte at græde ustyrligt.

"HJÆLP MIG!", skreg jeg fortvivlet, da jeg kørte forbi nogle gående, men de ignorerede mig fuldstændigt.

Jeg satte automatisk farten op, da det gik ned ad bakke ned gennem strandparken.

"Iiiiihhh!", skreg jeg op, da Stefan kom kørende ind foran mig og jeg styrtede på cyklen og landede hårdt i græsplænen.

Sekunderne gik så stærkt at jeg dårligt kunne følge med, da en hånd greb fat hårdt i min arm...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...