Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163349Visninger
AA

4. Fra københavner til roskildianer.

Jannicks synsvinkel:


Dagen havde været lang. Ja det var takken man måtte tage for at flytte. Det havde været med mange overvejelser at jeg ville finde en lejlighed i Roskilde, men mange lejligheder var dyre eller ikke tilpassende til mine behov.

Jeg krævede plads til mig selv og mine møbler og jeg ønskede mit eget otium, ønskede bare mit eget lille sted. Jeg havde fået læreplads i Roskilde, så jeg ønskede selvfølgelig at bo i Roskilde selv om den ikke mindede særligt meget om København, men kender du det, når man bare trænger til nyt og nye omgivelser? Sådan havde jeg det og min familie syntes kun det var fedt at jeg turde tage springet.

Grunden til at flytte var nok ikke kun det med nye omgivelser, men også fordi jeg ikke magtede at skulle rende på min ekskæreste i tide og utide. Vi havde haft et ret turbulent forhold i næsten tre år særligt det sidste års tid havde været hårdt for os. Min mor syntes kun det var godt at jeg ville slippe tøjlerne og flytte til Roskilde. Min søster Anja støttede mig i alt. Hun passede på mig.

Hun var dog 27 år men det generede mig ikke, at hun var syv år ældre. Vi havde altid haft et rimeligt tæt forhold. Hun var fantastisk og det samme var mine to nevøer, som hun sørgede for at opdrage og opfostre alene ved vores mors hjælp og min hjælp, når jeg havde muligheden for det. Muligheden ville dog ikke være nær så stor nu hvor jeg var flyttet til Roskilde.

Jeg havde nærmest uden tøven slået til, da jeg fandt ud af at dette gamle hus var billigt til salg. Det stod stadigt fint og blot med en masse kærlighed, håndværk og maling hist og her så skulle jeg nok få sat skik på huset. Mine fire bedste venner ville komme i morgen formiddag og så skulle vi sammen begynde at sætte hus og have i stand. Det krævede en masse arbejde det var jeg sikker på men jeg glædede mig meget med tanken på hvor lækkert et hjem jeg formentligt ville opnå at få.

Jeg fulgte min søster ud til hendes bil på vejen. Mikkel og Bo var smuttet for en times tid siden. De havde været en stor hjælp med flytningen. De ville komme i morgen igen sammen med Frederik og Leo, så kunne løjerne gå løs. Jeg gav Anja et stort knus.

"Det skal nok blive godt Nicnak...", sagde hun med et lille grin i knuset.

Jeg grinte svagt. Var vant til hendes kælenavn. Tror hun havde kaldt mig det kælenavn, ja like forever! Jeg slap knuset om hende og gav hende et flygtigt kys på kinden.

"Hils Nikolai og Sebastian fra mig!", sagde jeg hurtigt.

Hun smilte med et nik og gik hen og åbnede døren til hendes bil og satte sig ind.

"Skal jeg nok - Jeg ringer til dig!", svarede hun og lukkede døren efter sig.

Jeg nikkede og betragtede hende køre sin vej, mens hun dyttede. Jeg vendte mig mod min indgang og fik et lille chok, da der pludseligt stod en ung pige med platinblonde lokker og mørk dip dye i hendes hårspidser. Hun var helt klart en smuk pige. Sig mig, var det ikke selv samme pige fra i eftermiddags? Jeg smilte svagt.

"Hej...", sagde hun lavt.

Jeg nikkede blot med et smil og begav mig forbi hende og op mod min åbne hoveddør.

"Undskyld tidligere... Jeg er bare så d.....", begyndte hun og jeg vendte mig om mod hende og hun forstummede og kiggede med små fnis i flakkende retninger.

Noget sagde mig at hun led af voldsom generthed, eller var det usikkerhed? Jeg smilte til hende med løftet øjenbryn.

"Ja?" spurgte jeg nysgerrigt, eftersom hun ikke fik sagt sin sætning færdig.

Hun fnes stille og gik forsigtigt over til mig og rakte hånden mod mig.

"Jeg tænkte ikke rigtigt over hvad jeg sagde tidligere, sorry...", begyndte hun, mens hun så forlegent væk fra mig et øjeblik.

Jeg grinte svagt og nikkede og gav hende hånden.

"Helt okay... Så du er min nabo?" svarede jeg og spurgte nysgerrigt.

Hun så på mig og nikkede med et lille fnis. Nu jeg så hendes øjne på nært hold, så havde hun jo sindssygt flotte blå øjne.

"Velkommen til kvarteret - Jeg hedder Amalie." svarede hun.

Jeg smilte og slap hendes hånd og placerede mine hænder afslappet i mine forlommer.

"Jeg hedder Jannick - lige flyttet fra København.", svarede jeg og fugtede mine læber.

Hun nikkede med et smil. Alt var bare som stille mellem os. Akavet? Yup! Jeg trak på skuldrene.

"Nå men... Jeg vil gå ind og få et bad og slappe af, såeh... Vi ses vel lige pludseligt?" svarede jeg med et svævende spørgsmål og pegede bagud med min ene tommelfinger.

Amalie nikkede med et forlegent smil.

"Selvfølgelig... Så vil jeg ikke forstyrre mere Jannick...." svarede hun med et lille fnis og klappede sine hænder sammen, for der efter at placere dem i hendes stramme baglommer på hendes hvide korte denimshorts. Hun grinte genert.

"Jeg har vidst også lidt lektier for til i morgen?!", grinte hun fjantet. Jeg smilte og nikkede.

"Ses!" svarede jeg blot og vendte mig mod min hoveddør og gik ind.

"Ses!" hørte jeg bag min ryg og jeg lukkede døren.

Jeg tog en dyb indånding mens jeg stod op ad hoveddøren og kørte min ene hånd gennem mit lange filtrede strithår. Ja, jeg trængte helt sikkert til et bad.

Jeg gik hurtigt ud i køkkenet og kiggede ud af vinduet hvor jeg kunne se Amalie gå med meget langsomme og tøvende skridt ud af indgangen. Jeg smilte smøret. Hun var virkelig en smuk pige, men havde jeg ret i mine anelser, så var hun nok ikke lige min alder.

Jeg sukkede hårdt og begav mig mod mit badeværelse, der var tudegrimt i 70'er stil. Jeg skulle helt sikkert renovere badeværelset. Glædede mig meget..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...