Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163184Visninger
AA

2. En helt almindelig skoledag...

Amalies synsvinkel:

".... - Og nu Amalie - Kan du give mig seks tabellen?", spurgte Mads vores matematiklærer.

Jeg nikkede med et smil og skulle til at begynde.

"Sex...", blev der mumlet et par rækker bag mig, efterfulgt af hans og flere andres grin i klassen.

Jeg så mig irriteret tilbage på Stefan, klassens oplæste nar. Han var lækker af udseende og én af Marcus' venner. Smukke Marcus Larsen, som jeg var håbløst forelsket i. Hadede den konklusion, at jeg var forelsket i én, der var så populær, lækker og som fik mit hjerte til at springe flere oktaver over, hver gang jeg mødte hans klare blå øjne.

Det dumme ved det hele var, at han sås sammen med Lea Holmberg, skolens og i mit tilfælde klassens populære pige, der ikke havde andet end dårlige kommentarer til overs for mange. Særligt fandt hun mig, som en skydeskive og det skulle tit gå ud over mig. Ofte kunne jeg ikke forstå hvorfor?

"Ja, vi siger tak for din forfriskende kommentar Stefan!", kom det sarkastisk fra vores lærer. Flere grinede stadigt.

"Kan vi få noget ro nede bag ved tak?!", kom det yderligere i en ret bestemt tone fra Mads og al grin forstummede til det mindste.

Jeg sukkede og Mads gav mig et sødt smil, så jeg fik en svag varme i kinderne. Vores matematiklærer var da sød. Nok var han 32 år, men en pæn mand. Dog var jeg ikke forelsket i ham, men han og jeg havde særligt en form for kemi, fordi jeg gik så meget op i mine lektier. Okay, indrømmet! Jeg havde en særlig kemi med næsten alle mine lærere. De så mig som en mønster elev, med orden og styr på lektierne. Jeg glemte sjældent nogle afleveringer og jeg blev lovligt tilgivet fordi det skete så sjældent.

"Amalie?", tilføjede Mads med et lille smil. Jeg nikkede.

"Seks, tolv, atten, fireogtyve, tredive, seksogtredive, toogfyrre, otteogfyrre, fireoghalvtres, tres!", remsede jeg op i én køre. Flere fnes bag mig.

"Tak Amalie.", smilede Mads. Jeg nikkede..

~

Jeg var på vej mod biblioteket, eftersom vi havde læsetime i dansk. Jeg gik som altid alene. Det var trist det var sådan, men sådan var mit liv typisk. Jeg smilede blot til andre, for at vise at jeg ikke var det mindste svag over for noget.

"Flyt dig din fede luder!", blev der pludseligt sagt fra min ryg af og jeg blev skubbet ind i væggen på gangen mod biblioteket.

Jeg så lettere fortumlet på Lea, der grinte ledt af mig sammen med Kamilla og Nina, hendes to veninder, der var mindst lige så dumme. Jeg sagde ingenting og betragtede dem blot fnise og sende mig lede blikke. Jeg sukkede hårdt og gik blot videre.

"Jeg fatter ikke, at du sådan lader dig køre rundt af alle?"

Spørgsmålet fik mig til at dreje min opmærksomhed til venstre, hvor jeg så Christian, klassens lille nørd. Han gjorde aldrig noget ud af sit udseende. Hans kommunefarvet og pjuskede hår, der nok sjældent så en kam og hans småtykke briller og fregner på næsen, der skjulte et okay kønt drengeansigt.

Han smilte meget svagt og hans korte ben traskede forbi mig. Hans 1.57 cm, var pænt fordelt på hans overkrop og ben og hans tøj var som taget ud fra en typisk halvfjerdserstil, men trods det, at han var nørd, så respekterede folk ham, at han var en særling og lod ham for det meste være, men mig?

Jeg forstod ikke hvorfor folk skulle pine og jokke på mig hele tiden. Ja, sidst jeg så mig i et spejl, så mente jeg bestemt ikke, at jeg var grim. Jeg lignede meget min mor og jeg syntes min mor på 35 år var vildt smuk og meget ungdommelig at se på, måske bland andet derfor hun havde fundet Henrik på 28 år, der var som forblændet i min mor.

Deres heftige og ungdommelige kærlighed havde resulteret i min søde og ret kønne lillebror Samuel på fire år. Jeg elskede ham helt sikkert og han var lyset på de mørke dage for mig, men han tog vidst også ret meget af opmærksomheden i hjemmet. Når jeg havde brug for at tale alvorligt med min mor, så havde hun nærmest aldrig tid. Hendes evige replik:

"Du er så ung og smuk, du kan umuligt have problemer? Skal du ikke være sammen med dine venner eller kæreste?"

Hvis hun dog bare var klar over, at jeg hverken havde en kæreste eller venner. Hun mente bare at mit liv måtte være perfekt, for det var hendes absolut. Jeg savnede min far meget ofte. Han døde i en bilulykke for knap seks år siden. Det var et under, at min mor var kommet videre, for jeg havde tit svært ved at slippe ham og når jeg følte at ingen hørte mig, så cyklede jeg ofte hen til kirkegården, hvor min far lå og bare satte mig på hans gravsted og talte stille ned til ham. Fortalte ham om alt hvad jeg følte jeg måtte ud med. Det var til tider hårdt, for tårerne kunne jeg tit ikke holde tilbage..

Et stød af kildrende strøm gik gennem min krop, da jeg i flygtige sekunder mødte Marcus' klare blå øjne, som stod ovre ved vinduespartierne i biblioteket. Han smilte på en smørret måde, så han fik mit hjerte til gå grassat. Han fugtede sine sexede læber, jeg drømte om at kysse og kørte sin ene hånd gennem sit lækre strithår, der til dels mindede som en mellemting mellem Justin Biebers og Niall Horans frisurer.

Ja, det kunne vel ikke komme bag på nogen, at Marcus var boybelieber? Selv var jeg belieber, men holdte det for mig selv. Justin Bieber var definitionen af lækkerhed, men en typisk drøm i mange unge pigers drømme, så han måtte blot være ved drømmen, men her var Marcus ligesom det reelle billede og han var ikke bare fantasi, for han var hér på min skole og gik i min parallelklasse.

Jeg drømte meget tit om ham og jeg ville fryde mig hvert sekund hvis han var min, men drømmen var fjern, det vidste jeg. Lea tog hans opmærksomhed hele tiden. Marcus fjernede sit smil fra mig og med et lydløst suk og sænket hoved, begav jeg mig over mod reolerne med skønlitteraturen.

"Hvis du så meget som bare glor på Marcus igen, så smadrer jeg dig...", kom det med en spydig hvisken fra min venstre side af.

Jeg så flygtigt chokeret på hende og så hurtigt væk fra hende igen.

"Det bestemmer du ikke Lea...", svarede jeg lavt og straks mærkede jeg et ret hårdt greb om min underarm. Jeg turde dårligt se hende i øjnene.

"Se på mig din luder...", hviskede hun spydigt.

Jeg lod mit blik finde hendes gråblå øjne. Hendes lange og velplejede blonde hår indrammede hendes kønne ansigt perfekt, men hendes blik var koldt og dræbende.

"Jeg sagde, du skal ikke glo på ham... Forstået?", tilføjede hun stift.

Jeg sank en klump og nikkede svagt.  Hun slap min arm med et hårdt rusk.

"God pige...", kom det sarkastisk fra hende og hun vendte sig omkring og gik hen til Marcus, Nina, Kamilla, Lasse og Stefan.

"Bitch...", mumlede jeg og kunne mærke gråden var ved at overvinde mit ansigt.

Jeg gik med fattede skridt ud af biblioteket. Jeg ville ikke lade dem se mig knække foran dem. Jeg hastede ud på et af enmandstoiletterne og låste af og satte mig grædende på wc'et. Jeg hulkede for livet løs, blot så jeg kunne komme af med de værste tanker. Jeg rev fat i noget toiletpapir og pudsede min næse og pludseligt fandt mit grædende blik endnu en ny ond status, skrevet med sort sprittush et sted på væggen nær toiletpapiret.

"Jeg elsker pik... Ring til mig på 27 29 32 23 <3 Amalie Christensen 9B"

Jeg begyndte at tude endnu mere, for det var slet ikke mig der havde skrevet det og nogen havde fundet ud af mit mobilnummer. Jeg panikkede og skyndte mig hen til vasken og tog noget toiletpapir, vand og masser af sæbe på og skyndte mig tilbage og begyndte febrilsk at gnubbe hårdt på flisevæggen - Ønskede og håbede, at jeg kunne fjerne det..

 

~

Hej piger! Tak fordi, at I vil give min nye movella en chance, som IKKE er med Justin Bieber. Uhuuu, skal nok blive en god udfordring... Håber I vil følge med og jeg håber at kunne leve op til forventningerne... Hvis der er noget I synes virker for overdrevet, så føl jer frie til at kommentere. I må også kommentere alligevel om det så er ros eller kritik! Alt modtages med kyshånd <3

- Ida :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...