Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163622Visninger
AA

22. En angst så smertefuld...

Amalies synsvinkel:

"Jeg synes da kun det er dejligt, at du skal sove sammen med en veninde, skat... Husk nu og få de rigtige skolebøger med til i morgen!", forklarede min mor med et stort smil.

Jeg nikkede med et lille smil. Jeg begav mig hen til mit store tøjskab og tog tøj frem til et par dage, vidste egentligt ikke hvorfor, men det gav mig bare en følelse af indre sikkerhed at have tøj til flere dage og ikke bare én enkelt dag. Min mor var så godt som forsvundet ud af mit værelse, inden at hun overraskede mig, ved at dukke op i mit værelse igen blot få minutter efter.

"Forresten - Kan du forklare mig, hvor pokker din cykel er henne?", spurgte min mor undrende.

Jeg smilte falsk og gik forbi hende og ud på gangen og ud til badeværelset for at hente min tandbørste.

"Amalie... Jeg spurgte dig om noget?", kom det lettere striks fra hende ved dørkarmen til badeværelset. Jeg sukkede og så ned i gulvet.

"Den er vidst blevet stjålet?", mumlede jeg med en lille hvid løgn, selv om jeg udmærket var klar over at den stadigt lå henne på skolens cykelparkering med et vildt ekset forhjul. Jeg gruede for at fortælle, at min cykel var ekset pga folk mobbede mig i skolen. Den slags skulle min mor bare ikke vide.

"STJÅLET?", røg det chokeret ud af hende og jeg så hurtigt op på hende.

"Amalie - Den cykel har kostet små sekstusinde kroner! Den må og KAN ikke være stjålet! Hvis du ikke finder den, så garanterer jeg at der går temmelig lang tid før du får en ny cykel!", forklarede hun olmt.

Jeg så bare træt på hende og gik forbi hende mod værelset.

"Nå!", svarede jeg ret så ligeglad med et hårdt suk efter mig.

Måtte indrømme, at jeg ikke skænkede min cykel specielt mange tanker. Der var andre tanker der blokerede mit sind. Problemer så smertefulde, at jeg helst ikke ville tænke på dem. Jeg ville helst kun tænke på én eneste ting, en person der betød alt for mig - Jannick!

"Sig mig, er det det eneste argument du kan komme med? Et skide "Nå"?", kom det olmt fra min mor.

Hun havde armene over kors. Jeg pakkede det sidste tøj ned i min sportstaske og greb efter min skoletaske og sovepose, for det skulle jo ligesom se ud som, at jeg skulle bruge den hos min såkaldte "veninde", men vidste at jeg ikke ville komme til at bruge den, eftersom Jannick havde dyner, eller rettere én stor dobbeltdyne.

"Jeg skal nok lede efter min cykel på et tidspunkt...", sukkede jeg hårdt og gav min mor et flygtigt kys på hendes kind, da jeg gik forbi hende.

Hun sukkede tungt og smilte svagt og nikkede og trak mig ind i et knus og kyssede mig på panden.

"Bare du lover at finde den, det har været en dyr cykel...", svarede hun stille.

Jeg sukkede opgivende og nikkede blot. Gad virkelig ikke tænke på den skide cykel lige nu. Jeg trak mig ud af knuset og så flygtigt på hende.

"Vi ses mor!", sagde jeg hurtigt og begav mig ned ad trapperne.

"Skal jeg køre dig hen til din veninde?", kom det i endnu et spørgsmål bag mig.

Jeg standsede midtvejs op på trappen med et svagt suk og klistrede et falsk smil på læben og så op mod hende.

"Behøves ikke mor, hun bor ikke så langt herfra... Vi ses!", svarede jeg fattet.

Min mor nikkede med et lille smil.

"Vi ses min skat!", svarede hun og jeg fortsatte bevidst ned ad trappen og hurtigt ud af hoveddøren.

Jeg lod mærke til i farten, at min mor betragtede mig oppe fra døren af. Jeg blev nød til at fortsætte forbi indgangen, til Jannicks forhave og jeg så ham stå og glo forundret ude foran hoveddøren.

"Hvor skal du hen?", kaldte han forundret.

Jeg kunne se min mor stadigt stod og betragtede efter mig.

"Hen til min veninde!", svarede jeg med et falsk smil.

Han så helt lost ud og jeg hintede svagt med hovedet hen mod mit hus og han så flygtigt der hen og endelig opdagede han min mor stå og vinke efter mig.

"Nåeh, du må hygge dig hos din veninde!", svarede han med et smørret grin. Jeg grinte selv.

"Tak!", grinte jeg og stak i små-løb væk fra hans hæk.

Jeg løb om hjørnet og smuttede ind gennem genboens hæk, hvor jeg kendte en smutvej fra mine yngre dage. Ja, jeg var slem, men jeg måtte ligesom tage mine snedige metoder i brug. Jeg kunne nu godt mærke at mit smuthul i den hæk var vokset tættere til, de seneste par år, men det lykkedes mig at komme ind til Jannicks baghave.

Jeg opdagede straks hans havedør stod åben, så jeg tøvede ikke med at rende den vej ind, så jeg endte inde i hans stue. Jeg smed blot mine ting på gulvet og betragtede hvor meget han faktisk havde nået siden tidligere på dagen.

Jeg begav mig ud i hans gang og kunne se ham stadigt stå og spejde efter mig ud mod vejen, mens han stod og røg. Jeg listede mig bagfra og han skreg op i sekunder, da jeg prikkede ham i ryggen. Han vendte sig om i grin og tog sig til brystet.

"Hvordan gjorde du det?", spurgte han med et smørret grin.

Jeg smilte frækt og bed mig flygtigt i underlæben.

"Tja, jeg er bare snu!", svarede jeg frækt og trak ham i armen og Jannick smed flygtigt sin smøg på fliserne.

Han smækkede døren efter os og skubbede mig op af væggen i gangen. Jeg elskede følelsen af at han stod så tæt op ad mig. Han begyndte at kramme på mine baller og kyssede mig ned ad halsen.

"Min egen lille magiker...", mumlede han grødet.

Jeg lukkede øjnene og stønnede og nød hans hede kys på min hals og i min nakke. Jeg slangede mine arme om hans nakke og sekunder efter rettede han sig og og jeg så op i hans mørke øjne, for der var ikke meget lys her i gangen.

Han løftede mig op og jeg slangede mine ben om hans liv og sekunder efter smagte jeg på hans dejlige læber og tunge. Jeg stønnede stille og nød hans hænder, der kærtegnede mine baller. Pludseligt bar han mig ind i hans lettere kølige soveværelse og lagde mig ned i hans seng. Jeg fniste tændt.

Han begyndte at klæde sig af, til han kun stod i sine hvide boxershorts. Jeg fniste lettere nervøst og jeg vidste ikke helt hvorfor følelsen af sarte nerver bare opstod nu. Jeg havde ligesom været i seng med ham i går eftermiddags. Han smilte smørret til mig og lagde sig stille ned på siden og nussede mig på maven.

"Skal du ikke have tøjet af baby?", spurgte han stille med et lille smil.

Jeg så nervøst på ham. Han førte sin hånd ind under min lilla oversize top og nussede mig på maven. Mit hjerte hamrede af sted. Han nærmede sig og overfaldt min mund. Jeg lagde mine arme om hans nakke og elskede smagen af hans dejlige læber og tunge. Jeg begyndte at stønne svagt. Pludseligt mærkede jeg, at han lå og fumlede med min bukseknap og lynlås i mine shorts. Mit hjerte ræsede voldsomt af sted. En varm hånd kælede ned i min trusse og jeg mærkede hans fingre, der legede med min revne, men en underlig refleks gjorde at jeg skubbede hans hånd væk med det samme. Jeg havde en følelse af angst i kroppen. Jannick slap min mund og så med undren på mig.

"Er du okay?", spurgte han målløst. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på.

"Nej!", brød jeg ud i gråd og vendte mig med ryggen til ham og hulkede ned i hans hovedpude.

Jeg mærkede en hånd kærtegne min arm.

"Baby, hvad er der galt? Du gør mig seriøst bange! Hvad sker der med dig?", hørte jeg ham spørge mig med en stemme der helt sikkert indikerede på en chokeret reaktion.

Han nussede min arm og lagde der efter sin arm rundt om mit liv og jeg kunne mærke at han rykkede sig helt tæt på mig, så vi lå i ske. Jeg hulkede. Jeg var bange - skrækslagen. Billederne af Marcus, Stefan, Nick, Serkan, Tobias, Lasse og Jahid tonede sig frem. Deres hysteriske og hæslige grin rungede i mine ører og den brændende smerte i mit underliv genopstod. Jeg krøb i fosterstilling og skreg op i angst og gråd.

"BABY! HVAD SKER DER?!", hørte jeg Jannicks stemme gennemtrænge mine grusomme minder.

Jeg mærkede at han vendte mig om med magt og trak mig tæt ind til mig. Jeg følte at min krop gav slip på mig. Min krop rystede og havde sit eget liv.

"Please... Sig nu hvad det er? Sig det!", sagde han tæt ved mit øre.

Ordene sad som knudret i min hals, jeg kunne ikke få dem ud. Jeg følte at jeg blev kvalt i dem. Jannick lå og nussede mig stille, til jeg slappede mere af. Jeg lå og græd stille, mens han pludseligt satte sig op i sengen og begyndte at klæde mig stille og roligt af, til jeg kun lå i mit bh-sæt som han lod være.

Han sukkede på en bekymret måde og lagde sig ned ved siden af mig og trak dobbeltdynen over os. Han trak mig ind at ligge på hans arm og selv om jeg lå og græd, begyndte han at kysse med små blide kys på mine læber, som utroligt nok fik mig til at slappe helt af og falde til ro. Der gik heller ikke længe, før jeg faldt hen..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...