Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163626Visninger
AA

37. Brutalt! (lidt hård scene)

Amalies synsvinkel:

"Kom - Vi smutter der over!"

"Tager du ikke hendes ben?"

"Nu er der ikke nogen der ser os, vel?"

"Hold kæft main! Er du en bangebuks, Nick?"

"Nej, men det er bare, altså..."

"Enten bliver du og holder kæft med det her, om du er med eller ej! Men smutter du, så vid dette - Hvis du så meget som sladrer på den ene eller den anden måde, så kommer du til at fortryde, 'kay?"

"Okay, slap nu af!"

"Herovre! Jeg har fundet et fedt sted!"

Ordene over mig og en himmel og trækroner, der svimlede sammen, kørte for mit blik. Jeg var virkelig svimmel og dårlig. Det styrt havde langtfra været fedt.

"Ikke for noget guys, men hun ser pisse bleg ud - Skulle vi ikke li..."

"Hold nu din kæft, Nick! - Hvad er det lige du ikke forstår?"

"Stefan for helvede - Se hende lige? Hun ser pisse skidt ud - Måske, hun har fået en hjernerystelse efter styrtet og hun bløder ligesom også!"

"Nick, hvis du skal være så fucking hellig, så skrid, men du vover at sladre til nogen, for tro mig; du for tifoldigt igen, hvis det sker!"

Vent lidt? Blødte jeg. Hvorfor følte jeg, at jeg skulle kaste vildt op nu? Det hele flød sammen, men jeg tog ikke fejl af drengenes samtale, til trods for, at deres stemmer virkede anderledes og forvrængede. Sekunder og minutter flød sammen, så jeg ikke vidste hvor længe de bar på mig, men pludseligt blev jeg smidt på et fugtigt, koldt og blødt sted omringet af grønne tætte buske og alt virkede stille.

Jeg prøvede at fokusere, men så pludseligt en blond fyr over mig med sløret ansigt. Jeg følte mig virkelig dårlig og pludseligt...

"Uuurhh.. urrh!"

"Fuck, hun kaster jo op?!"

"Stefan - Stop det der! Hun har garanteret hjernerystelse - Kan du ikke se, at hun skal på hospitalet?!"

"HOLD SÅ DIN KÆFT, NICK!"

Jeg røg tilbage og det svimlede stadigt og pludseligt kunne jeg mærke én rode ved mine shorts og sekunder efter blev der hevet og flået i mig og en kølighed ramte mig i skridtet.

"Fuck det! Jeg gider fandeme ikke det her mere - Jeg skrider!"

"Også jeg!"

"TRO MIG - SLADRER I, SÅ FÅR I TIFOLDIGT IGEN NICK OG TOBIAS!"

Jeg prøvede at fokusere og sekunder så jeg nogle blå og brune øjne over mig og en ulidelig smerte ramte mit underliv.

"Oh yeah! Marcus havde ret - Hun er virkelig lækker at kneppe..."

"Jeg vil sgu også!"

"Don't worry bro' - Du får sgu også lov Serkan - Det havde jeg ligesom lovet og jeg holder ALTID hvad jeg lover..."

Jeg følte at han trak ud af mig og kort efter følte jeg smerten igen - bare værre!

"Fuck, en lækker fisse..."

Jeg begyndte at græde fortvivlet over det hele der skete på én gang og en hånd greb om min hals.

"Hvis du nogensinde sladrer, så sværger jeg at det bliver værst for dig selv - møgfisse...", blev der hvisket i mit øre.

Alt sortnede..

~

Jeg vågnede ved et skarpt lys, blændede mig i ansigtet og en varm hånd holdte mig i venstre hånd. Jeg rykkede ansigtet væk fra det skarpe lys til den anden side og glippede besværet mine øjne op og så ham sidde og kigge bedrøvet på mig. Hans brune øjne sagde alt. Han smilte svagt og aede mig over kinden.

"Hey...", hviskede han nærmest med tårer rendende stille ned ad hans kinder og han tørrede dem hurtigt væk med hans frie hånd.

"Undskyld baby...", snøftede han.

Jeg havde ikke registreret meget, men jeg kunne endelig huske i små bidder nogle af de ting jeg havde været igennem.

"Hvor er jeg?", spurgte jeg hæst.

Jeg følte min hals brændte. Jannick smilte meget svagt med flere tårer i hans øjenkroge.

"På hospitalet...", svarede han stille og løftede min hånd op til hans mund og gav mig et blidt kys på hånden.

Jeg græd stille.

"Jeg... jeg kunne slet ikk...", hulkede jeg og kunne ikke fuldende sætningen. Han rejste sig over mig og kyssede mig på panden, mens han nussede mig intenst i mit hår og holdte godt fast i min hånd.

"Sig ikke noget, elskede... Du behøver hvile...", hviskede han med en grådkvalt stemme.

"Jeg er... bange...", hulkede jeg stille.

"Rolig... Jeg bliver hos dig hele tiden...", hviskede han stille. Jeg hulkede stille og lukkede øjnene og holdte stramt om hans hånd. Jeg var bange for, at han ville slippe mig..

~

Jannicks synsvinkel:

Jeg sad og græd næsten lydløst, mens jeg sad og holdte hendes hånd og betragtede hende falde i søvn. Hun så slemt tilredt ud med blåt mærke om halsen, der tydeligt afmærkede svagtlignende fingre. Hun var syet med to sting ca 5 cm oppe i hovedbunden fra panden af. Hun havde små skrammer på den ene kind og jeg vidste, at to svinske fyre havde ligget og voldtaget hende brutalt, mens hun var svagt ved bevidsthed.

 - Det var, hvad to fyre var kommet og fortalt mig på min bopæl. De valgte ikke at sige deres navne, men de var ret kede af det og skammede sig begge. De fortalte, at hvis der blev sladret om dem, at de havde sagt noget til mig, så ville det blive værst for dem selv - Så jeg lovede ikke at sladre om dem, men jeg løj nok lidt, for den slags kunne jeg ikke bare se stiltiende med. De fortalte om gerningsstedet og midt i min ellers romantiske planer med borddækning og hyggelys i hele stuen, så måtte jeg droppe det hele og koldt sige til drengene, at jeg lovede dem bank, men ikke havde tiden til det endnu.

De stak selvfølgelig af og jeg var ikke sen til at hoppe ind i min lånebil fra firmaet jeg arbejdede for. Jeg kom frem til strandparken og jeg ledte og ledte, til jeg fandt det sted, drengene havde fortalt om. Amalie lå bevidstløs og underkølet, trods varmen, fordi hun lå i skyggen på koldt muldjord - Beskidt, skrammet, blødende og kun med trusserne skævt på. Jeg bukkede mig straks over hende, for at give hende kunstigt åndedræt, men uden held - Det var de værste lange minutter jeg nogensinde havde været ude for.

Jeg havde hurtigt ringet til alarmcentralen, hvor ved de sagde at jeg skulle fortsætte genoplivningen til de kom knap ti minutter efter med båre og iltmaske, hvor de straks gav hende hjertemassage. Jeg havde siddet og kigget grædende på og endelig efter fem til ti minutters hjertemassage, havde hun hostet, men havde stadigt været besvimet. Jeg havde fortalt det som drengene havde fortalt mig og fået lov til at følge med på hospitalet fra min bil af - Det havde været den værste dag nogensinde og det eneste jeg kunne prise mig lykkelig for, var at drengene havde alarmeret mig, ellers havde jeg en gruelig tanke om, at Amalie måske ikke havde klaret den, hvis ingen havde opdaget hende. 

- Nu sad jeg bare og betragtede min stakkels kæreste, der langtfra havde fortjent alt dette. Alt det mobning, hetch og forfølgelse efter hende, var gået langt over stregen. Jeg sværgede ved mig selv, at lige så snart jeg fandt ud af, hvem der havde voldtaget hende så groft og bare havde ladet hende ligge tilbage. De ville seriøst ønske, at de aldrig var blevet født og jeg var bange for, at jeg måske ville blive anholdt for vold, hvis jeg blev taget i det - De skulle ikke slippe fra det - Overhovedet!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...