Forbidden Love (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
Amalie Christensen, er blot en pige på 16 år, der mest muligt sørger for at passe sin skole og pligter. Hun er en køn pige med ben i næsen, men i skolen bliver hun mobbet og kaldt for grimme ting, som er lutter usandheder. Det er hårdt at være Amalie, der skal forestille at alt er godt i skolen og at hun har en masse venner. Men det er blot en facade hun har bygget omkring sig, for at hendes familie ikke skal opdage noget. Udadtil viser hun ingen sårbarhed, men inden i er hun ved at eksplodere og alt er kaos, når hendes tanker ikke hviler på hendes lektier og pligter. Amalie har i de sidste par år, været temmelig vild med skolens populære fyr Marcus, men han ser hende ikke som andet end det hun bliver stemplet for. En dag flytter en ny nabo ind i det næste hus ved siden af hende og familien. Et hus der har været forladt i knap fem år. Den nye nabo er ikke bare hvem som helst, men en flot fyr på tyve år, der er temmelig handy og helt sin egen. Kan Amalie lade ham være?...

241Likes
650Kommentarer
163618Visninger
AA

31. ALDRIG!

Amalies synsvinkel:

"Det kunne være, at vi skulle se at stå op elskede?"

Jeg fniste dovent.

"Skal det være lige nu skat?", spurgte jeg stille mens jeg lå på hans overarm og nussede med et par blide fingre på hans veltrænede brystkasse.

Jannick vendte ansigtet mod mig og smilte kærligt.

"Du synes måske ikke, at det er på tide? Klokken er ved at være fire...", svarede han stille.

Jeg fniste og løftede mig lidt fra hans arm og lagde mig halvt over ham og fangede hans dejlige brune øjne.

"Jeg elsker bare at putte med dig i sengen - Er det så mærkeligt?", fniste jeg.

Jannick smilte smørret og greb fat i en tot af mit lange hår og førte det bag mit højre øre.

"Hmm, nok ikke ligefrem mærkeligt, men vi skal vel også foretage os andre ting end bare at elske dagen lang, synes du ikke?", spurgte han med et lavt grin.

Jeg smilte med et lille suk og flyttede mit blik ned på hans fantastiske læber hvor ved jeg nussede blidt med min højre pegefinger på hans underlæbe. Han udstødte et lille grin. Jeg fjernede min pegefinger fra hans læbe og gav ham et blidt kys på hans dejlige læber, der føltes en anelse tørre, men det generede mig ikke. Jeg fangede hans smilende øjne.

"Jeg kan nu godt lide det skat. Jeg elsker at være sammen med dig på alle måder, men jeg må indrømme, at jeg bare elsker at være i sengen med dig...", svarede jeg stille og grinte.

Jannick grinte med og jeg mærkede, at han kærtegnede min nøgne balde under dynen. Uh, jeg elskede bare hans kærtegn. Jeg kunne nok aldrig få nok af den slags.

"Du er vidst min egen lille frækkert?", grinte han smørret og han tippede mig om på ryggen i sengen og lagde sig halvt over mig og overfaldt min mund.

Jeg lukkede øjnene og kælede med mine fingre i hans korte nakkehår. Jeg elskede hans måde at kysse på. Han slap mine læber og jeg åbnede mine øjne og så lige ind i hans dejlige øjne.

"Du har ret baby... Det er vildt hyggeligt at være i sengen med dig...", hviskede han og jeg fniste frydende og han overfaldt mine læber og tunge igen...

~

Søndagen føltes trist uden ham. Jannick havde lovet at tage til København og besøge sin mor. - Hans mor! Ja hende kunne jeg bare ikke lide på nogen måde. Det kunne undre mig, at Jannick lige præcist var hendes søn? Det gav ingen mening. Måske han mindede mere om hans far, som jeg dog ikke kendte til. Jeg sukkede, mens jeg bare sad og zappede på den skide fjernbetjening.

"Amalie - Burde du ikke foretage dig noget mere fornuftigt, end at sidde og zappe på den fjernkontrol hele tiden?", kom det ovre fra min mor af.

Hun sad afslappet med sine ben oppe under sig i lænestolen og havde gang i en eller anden roman. Tror det var en krimi? Kunne høre Samuel rasle vildt med hans lego duplo på stuegulvet. Total cute, når han kom med sine små brummelyde, når han kørte rundt med legobilerne på gulvet.

Jeg sukkede endnu engang og så hen på min mor, der havde læsebrillerne siddende nede på næsetippen. Ja, selv om min mor var i søndagstøjet, så var hun langtfra grim at se på. Hun var en flot kvinde og ret ungdommelig at se på og også hendes væremåde. Nok én af de kvaliteter, der havde fået Henrik til at falde for hende.

Hvad der dog undrede mig, var at min mor flirtede med Jannick. Klam tanke faktisk og bare tanken om, at det muligvis ikke var første gang hun gjorde det. Hvad hvis min mor havde en affære med en anden? - Var det derfor hun til tider kom så sent hjem fra arbejde? - Det ragede vel i princippet ikke mig, men bare tanken om det jeg havde hørt Jannick og min mor stå og snakke om i går formiddags. - Det var virkelig klamt, at min egen mor bare stod og flirtede på den måde og så over for en fyr på tyve år? Eww! Nasty, virkelig nasty.

"Kan du ikke foretage dig noget mere fornuftigt i stedet for det der?", kom det med et svagt smil fra hende. Jeg smilte sarkastisk og trak på skuldrene.

"Tja, jeg kunne jo flirte med en masse 12-13 årige drenge. Frækt ikke?", svarede jeg sarkastisk. Min mor så målløs på mig.

"Amalie, du er seksten år, hvad er det dog for noget perverst noget at sige?", kom det målløst fra min mor. Jeg grinte tørt og rejste mig fra sofaen og slukkede for tv'et.

"Ikke noget mor - Jeg tror jeg tager mig en løbetur...", mumlede jeg i en irriteret tone. Kunne mærke min mors undrende blik efter mig.

"Altså nogen gange synes jeg det du siger virker så pokkers besynderligt? Flirte med en tolvårig dreng? Altså hvad foregår der i hovedet på dig?"

Hendes dømmende spørgsmål hang i luften og jeg vendte mig i dørkarmen til stuen og så hen på hende. Jeg grinte sarkastisk.

"Damn mor, du er virkelig nem at narre! Selvfølgelig flirter jeg da ikke med mindreårige. Det er nok noget af det mest ulækre at gøre, synes du ikke selv det mor?", svarede jeg med et sarkastisk smil.

Min mor så målløs på mig og jeg kunne fornemme at hun skulle synke klumpen. Hun nikkede svagt, men klappede i som en østers.

"Jeg skifter til løbetøjet, vi ses mor!", svarede jeg blot med et meget svagt smil og vendte mig omkring igen og spænede op ad trappen til mit værelse for at skifte tøj...

~

Solen bagte virkelig, men det var helt rart, at være ude og løbe. Det gav energi og velvære og al den friske luft, der stammede nede fra havnen af gjorde godt. Jeg stod og lænede mig op ad et random træ i fælledparken og strækkede ud i mine ben.

Der var en del mennesker i parken. Flere børnefamilier var nede på legepladsen og en masse rendte rundt og spiste sommerens vafler nede fra havnen af. Sveden haglede af mig, men det var  bestemt en rar måde at få fjernet mange af de dumme problematiske tanker fra mit hoved. Tanken om at skolen kaldte i morgen, var langtfra morsom. Jeg vidste slet ikke hvad jeg kunne forvente af dagen i morgen. Jeg sukkede og stoppede mit løb for i dag og traskede træt på den gode måde med ømme lårben ned ad den lange græsskråning i parken og ned mod havnen. Jeg var fast besluttet for at gå ned og nyde havnen, menneskerne og alle de lækre yachts og sejlskibe, der lå på rad og række.

Jeg nærmede mig havnen og duften af grillpølser, parisertoast og synet af leende mennesker med gigantiske havnevafler og skræppende havmåger, hættemåger, terner og ænder mødte mit blik. Der var øjensynligt kræmmermarked hernede, men det var endnu en typisk søndag på Roskilde havn. Det var ikke så mærkværdigt endda. Jeg begav mig hen til grillen. Jeg var små-sulten og mente godt at jeg kunne tillade mig en fransk hotdog og en kold kildevand, som jeg straks bestilte. Jeg smed en hundredekroneseddel på disken, som den kraftige servitrice tog imod..

~

Jeg gik ud af den ret varme grill og begav mig hen til én af bænkene der stod langs havnen og satte mig ned og nød solen, varmen, min franske hotdog og min kildevand, mens jeg betragtede vandet og skibene og bådene der var ude og sejle.

"Hey!"

Stemmen af ham fik mig til at spjætte forskrækket og jeg så at han bare satte sig ved siden af mig. Han smilte smørret. Mit hjerte ræsede af sted og det var bestemt ikke på den gode måde. Jeg sagde ikke noget og rejste mig bare fra bænken og var fast besluttet på at at komme væk i en vis fart. Jeg smed resten af min hotdog i en skraldespand og begyndte at løbe af sted, selv om jeg i realiteten ikke gad løbe mere.

"Amalie!"

Den kaldende stemme fra ham fik mig blot til at sætte farten op. Jeg ville ikke stoppe og løb blot videre over mod fælledparken.

"Amalie for helvede! Så stop dog!"

Ikke på vilkår... Bare tanken om hvad han mon nu kunne finde på? Jeg turde slet ikke se mig tilbage. Jeg kæmpede mig op ad den stejle bakke i fælledparken men pludseligt kunne jeg høre hans forpustede åndedræt og en hånd greb fat om min arm og jeg standsede med gråden og skrækken i mig.

"Slip mig Marcus!", græd jeg protesterende.

"Amalie - hør nu på mig? Giv mig en chance for helvede!", protesterede Marcus igen og han var hurtig til at gribe fat omkring livet på mig.

Jeg kæmpede og sprællede for at komme fri, men desværre for mig, så var Marcus alt for stærk i sine arme. Han strammede grebet om mig og det allerværste ved det hele, var at flere civile mennesker gik forbi og blot gloede i sekunder for at gå videre, helt uden at gribe ind. Hvis de dog bare vidste, hvad Marcus havde gjort ved mig, så havde de slet ikke været så ligeglade med mig.

"Så slap dog af Amalie!", sagde han med en spydig tone tæt ved mit øre.

"Nej jeg vil ej Marcus! Slip mig så!", skreg jeg og prøvede ihærdigt at kæmpe mig ud af hans greb, men nej det lykkedes slet ikke.

Jeg hulkede voldsomt.

"Undskyld, men er du okay?", hørte jeg en dame spørge om.

Hun havde en Collie i snor og hun var vidst tresserne eller halvfjerdserne.

"NEJ! SER JEG OKAY UD?", skreg jeg af gråd.

"Hallo dame, tag og skrid! Det rager ikke dig, hvad min veninde og jeg foretager os!", udbrød Marcus spydigt bag mig.

Jeg stivnede i kroppen. Hvad fucked havde han gang i?

"Undskyld...", mumlede kvinden og gik videre.

"Ubehøvlede dreng.", hørte jeg hende sige, da hun gik videre.

"KÆFT KÆLLING!", råbte Marcus og sekunder efter skubbede han på mig hen mod et buskads.

Han fik skubbet mig ind i buskadset med vold og magt og jeg faldt til jorden op ad trådhegnet ved buskadset. Jeg hulkede voldsomt og gemte mit ansigt.

"For helvede Amalie, så giv mig dog en chance?", kom det i en opgivende tone fra ham.

Jeg hulkede voldsomt mens jeg så tårevædet ned i græsset.

"Du har voldtaget mig Marcus, så hvad fanden skal jeg give dig en chance til for?", hulkede jeg.

"Jeg....", begyndte han, men han forstummede.

Jeg så op på ham, mens tårerne rendte ned ad mine kinder. Han så fortabt ud i ansigtet og kørte opgivende sine hænder gennem sit hår og pludseligt satte han sig opgivende ned i græsset. Han sagde ingenting og hulkede pludseligt.

"Undskyld... Undskyld Amalie - Jeg aner ikke hvad der gik af mig?"

Han hulkede og så slet ikke på mig. Jeg vidste ikke om jeg skulle tage mit snit til at stikke af nu?

"Du aner ikke hvad du har udsat mig for? - Det du gjorde er fuldstændigt utilgiveligt. Du tog noget fra mig. Jeg hader dig Marcus, jeg hader dig mere end noget andet og jeg hader de andre mindst lige så meget, men jeg hader mest dig - du tog min sjæl, du tog den rest af mit selvværd... Du trampede på mig, mens jeg lå ned i forvejen. Jeg ville ønske du kunne lide resten af dit liv...", svarede jeg stille.

Det var så jeg fik kuldegysninger i min krop over at sige hvad jeg følte til ham. Han så op med tårerne rendende ned ad hans kinder. Han så skrækslagen ud.

"J... jeg er så ked af det Amalie... Det var hende der sagde jeg skulle gøre det mod dig... Hende... Tilgiv mig...", hulkede han voldsomt.

Jeg græd. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke eller tro. Jeg rejste mig op og så ned på ham. Han så slet ikke på mig, men sad blot og hulkede stille.

"Tilgiv mig Amalie...", hulkede han.

Jeg så med væmmelse ned på ham.

"Aldrig...", hviskede jeg.

Han så op på mig med tårerne rendende ustandseligt ned ad hans kinder.

"ALDRIG!", skreg jeg højt og fik en del opmærksomhed og jeg begyndte at løbe min vej i en voldsom fart mens jeg hulkede voldsomt..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...