Dance on roses? [Justin Bieber]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2'ern af "Never let you fall [Justin Bieber]" og jeg vil helt klart anbefale at i læser den først, eftersom den jo ligesom bygger en hel forhistorie op. Joy Samuelsen, pigen der var så heldig at blive kærester med Justin Bieber - prinse of pop - slog op med ham efter hun opdagede hvor hårdt det var for hende at han var berømt. Men hvad sker der når Joy pludselig møder Justin igen, på hendes families gravsted, og opdager hun i virkeligheden slet ikke er ovre superstjernen. Men kan Justin håndtere de skræmmende hemmeligheder der dukker op om Joys fortid. Og hvad sker der, når Joy igen kommer i kontakt med hendes værste fjender. Stoffer, alkohol og selvskade? Er deres kærlighed stærk nok til at holde. Find ud af det i Dance on roses?

34Likes
65Kommentarer
3125Visninger
AA

4. Joy Samuelsen i...

Kapitel 3             Joy Samuelsen i…              Joys P.O.V

(ja nu tænker i sikkert wtf, det er Justin tur til at fortælle, men der tog i fejl)

 

Justin rykkede nervøst på sig i stolen, og lægen kiggede kort i sine papirer, før han igen kiggede op på mig.

“ja miss, vi er faktisk lidt i tvivl her, men du er efter al sandsynlighed lammede permanent i højre ben” jeg kiggede på ham, hvorefter der kun var et spørgsmål tilbage i mit hoved, for det var noget af det der betød meget for mig.

“jeg kan stadig godt få børn ikke?”

“højst sandsynligt ja”

“kun højst sandsynligt” min stemme var blevet blevet forvandlet til en lav klynken, og jeg havde det lige pludselig meget meget dårligt. Justin lagde armene om mig, og det var nok meget godt, for ellers var jeg faldet ned af sengen. Jeg lænede mig ind mod hans bryst, og blev beroliget af den måde hvorpå hans hjerte slog.

Lægen forlod os i stilhed, og jeg begyndte at græde. Jeg ville så gerne have børn, og ærlig talt, så gad jeg ikke sidde i kørestol resten af mit liv. Men så længe Justin var her, var det hele lidt mere overskueligt.

Da jeg var færdig med at tude øjnene ud, lå jeg bare og holdt om ham, lige til døren gik op. Ind kom en kvinde jeg svagt genkendte som, Justins mor Patti. Hun kiggede kort på mig, og så på Justin. Så lukkede hun døren bag sig, og spidsede munden, inden hun skyndte sig over og krammede mig.

“åhh skat dog, hvad er der sket? har du brug for at snakke om det?” hun holdt mig ud fra hende, med to hænder på mine skuldre. Justin trak sig lidt væk, og forsvandt så ud af døren. Det var underligt at en kvinde jeg aldrig havde mødt før, med det samme fik mig til at føle mig helt tryg.

“det er bare, de sagde at jeg måske ikke kan få børn, og jeg vil virkelig gerne have børn Patti! Og Justin skal være faren. Det var jo slet ikke meningen at der skulle være et stort spørgsmålstegn over det her. Og hvad så hvis Justin ikke vil have mig mer fordi jeg ikke kan få børn?!”

“skat dog, sæt farten ned. Justin har vidst det lige siden de fandt ud af at du var lam i benet, og måske ikke kunne få børn. Og han har stadig siddet ved din seng i næsten en måned. Han elsker dig virkelig højt, og da jeg kom for en uges tid siden, begyndte han at snakke om hvor fantastisk du var. Og at han slet ikke kunne forestille sig et liv uden dig. Han snakkede også om at det var mere praktisk at i så bare kan adoptere, så kan det også komme til at passe bedre med jeres liv. Det kunne slet ikke falde ham ind at forlade dig. Og du kan jo få en rugemor, hvis det skal være et barn af jeres gener” Hun satte sig på stolen ved siden af sengen og fandt sin mobil frem. Så fandt hun en avisside, og viste mig det der stod. Der var en masse billeder fra rundt om i verden, hvor der stod en masse piger ved veje, med skilte hvor der stod “vågn op igen Joy Samuelsen. Vi savner dig” Jeg fik helt tåre i øjnene, og tog hånden op foran munden.

“er det Justins belibers” hun nikkede, og jeg kunne mærke at mine øjne blev våde ved synet af alle de piger der stod med skilte med søde budskaber. Dog var meningen med dem, den samme. Jeg skulle leve.

“læs artiklen” hun gav mig telefonen, og jeg begyndte at læse.

 

Joy Samuelsen, Stadig i koma. Bieber knust.

Den nu attenårige Joy samuelsen, måtte tilbringe sin fødselsdag på hospitalet, efter at hun var blevet genforenet med Justin Bieber, ved hendes families gravsted. På vej hjem til Justins hus kørte de to unge mennesker galt, og Joy kom alvorligt til skade i sit forsøg på at redde hendes elskede kæreste. “hun kastede sig bare ind over mig, og reddede os fra at støde sammen med en anden bil. Det burde være mig der ligger i den hospitalsseng, og ikke hende” udtaler Justin Bieber sig til pressen.

Efter to uger hvor Joy endnu ikke var vågnet op, begyndte Justins belibers, at stille sig ved vejene med skilte, hvorpå de skrev ting omkring at Joy skulle leve videre. Senere samlede de ind til forskning, og de i alt 150 millioner piger, der har været på gaden for at støtte Joy og Bieber, Samlede i alt 400.000 kroner sammen til forskning i hjernecentre.

 

Jeg græd, over hvor meget hans belibers prøvede på at hjælpe mig, og kiggede så på Patti. Hun var gået over til vinduet, og kiggede ned på gaden. Gav vide hvad der var så interessant dernede.

“Gider du hjælpe mig over til Vinduet Patti?” Hun smilte stort, og hentede kørestolen, og et par krykker. Så hjalp hun mig nynnende over i kørestolen. I det samme kom Justin ind til os, med en bolle på en tallerken. Da han så mig i kørestolen, kiggede han undrende på os.

“Hun vil gerne over til vinduet Justin” Det var patti der snakkede, og Justin nikkede bare. Hvorefter han stilte tallerkenen på et lille bord. Og kørte mig over til vinduet. Jeg kiggede ned på gaden, og foran hospitalet stod en kæmpe flok af piger, med store skilte, med mit navn på. Justin åbnede vinduet, og stak hoved ud. Først fattede jeg ikke meningen med det, men så piftede han, og råbte så højt han kunne - det var ret højt, eftersom vi var på tredje sal.

“Hey, Joy er vågen. Vil i se hende?” Pigerne begyndte at skrige. Justin løftede mig op, så mit hoved også kom ud af vinduet. Jeg støttede en arm på vindueskarmen, og brugte den anden til at vinke til de mange piger. De begyndte at skrige mit navn, Og jeg smilte virkelig stort til dem.

Justin trak mig til sidst ind igen, og bar mig over i sengen. Ja ikke fordi jeg havde noget imod at være så tæt på min elskede Justin.

-----------------------------

Ja skatter basser, nu må i lærer det på den hårde måde. Jeg vil simpelthen vide hvad i tror der kommer til at ske nu, så i får ikke et nyt kapitel før jeg har fået det af vide fra nogen af jer. Da jeg gerne vil prøve at give denne movella et uventet tvist, så tænk nu hvis i bare alle sammen sidder og forudser hvad der sker. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...