Dance on roses? [Justin Bieber]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2'ern af "Never let you fall [Justin Bieber]" og jeg vil helt klart anbefale at i læser den først, eftersom den jo ligesom bygger en hel forhistorie op. Joy Samuelsen, pigen der var så heldig at blive kærester med Justin Bieber - prinse of pop - slog op med ham efter hun opdagede hvor hårdt det var for hende at han var berømt. Men hvad sker der når Joy pludselig møder Justin igen, på hendes families gravsted, og opdager hun i virkeligheden slet ikke er ovre superstjernen. Men kan Justin håndtere de skræmmende hemmeligheder der dukker op om Joys fortid. Og hvad sker der, når Joy igen kommer i kontakt med hendes værste fjender. Stoffer, alkohol og selvskade? Er deres kærlighed stærk nok til at holde. Find ud af det i Dance on roses?

34Likes
65Kommentarer
3134Visninger
AA

8. Hospital

Kapitel 6              hospital              Justins P.O.V

 

Jeg sad med Joy ved siden af mig i bilen, mens mine øjne sad klistret til foruden, der gav mig udsyn til den stærke aftentrafik, ja i hørte rigtigt, det var aften allerede. Selvom det var morgen da Joy tog af sted, havde vi lige haft noget vigtigt vi skulle ordne, og for en gangs skyld var det ikke sex. Nej, sådan var vi jo slet ikke, Men det vigtige her var at Joy havde været sulten, og derfor sad hun nu og gumlede på en bolle, med chokolade i, og så meget nuttet, og lykkelig ud på samme tid. Jeg havde dog ikke tænkt mig at kigge på hende selvom det var fristende, da det jo var endt galt sidste gang jeg havde kigget på hende i en bil. Det var også grunden til at mit blik var klistret til vejen, og at jeg var mega opmærksom på alt.

 

Vi havde siddet på hospitalet i flere timer, hvorefter der var en der havde tid til at se på Joy. I mellemtiden var hun faldet i søvn op af min skulder, og jeg havde vækket hende, så forsigtigt som muligt. Lægen havde undersøgt hende virkelig grundigt, og der havde været reaktions tjekning, og røntgenbilleder. Nu sad vi her så igen, på de hårde plastikstole, og fik ondt i bagdelen. Ærligt, så havde jeg brugt for meget tid på et hospitalet her på det sidste, men forhåbentligt var det sidste gang nu. Joy vendte ryggen til mig, og lænede sig op af min skulder, med lukkede øjne, og hoved lagt tilbage på min skulder. Hendes ben var bøjet op foran hende, noget hun havde været nødt til at bruge hænderne til. Jeg lænede mit hoved ned, så min kind hvilede i hendes hår og lukkede øjnene. Et øjeblik fik jeg hvile, indtil jeg hørte lyden af blitzes, og med et opgivende suk åbnede jeg øjnene, og kiggede på et par journalister. Joy var faldet i søvn igen, og gudskelov for det. Hun havde virkelig brug for det efter alt det hun havde været igennem i dag. Jeg lagde en beskyttende arm om min elskede kæreste, og trak hende over på mit skød, så hendes hoved lå gemt væk ved mit bryst. Fotograferne larmede ret meget, og jeg sendte dem et irriteret blik, hvorefter jeg strøg Joy over håret. “kan i ikke se hun sover. Det har været hårdt nok for hende i dag, hun har brug for lidt fred” Heldigvis kom hospitalets vagtpersonale til undsætning, og fjernede dem. Joy glippede med øjnene som en nyfødt kattekilling, over larmen der kom, og igen strøg jeg hende over håret. “bare sov videre prinsesse. Jeg skal nok beskytte dig” Hun tog fat i min trøje med sin hånd, og lukkede igen øjnene da søvnen tog over.

Kort efter kom en langhåret køn brunette ind af døren, med en taske i hånden. Hendes øjne scannede lokalet, før de faldt til rette på mig og Joy. først troede jeg at hun var en fan, og det orkede jeg virkelig ikke, men så satte hun sig på den stol Joy havde siddet på før, og strøg hende over kinden. “Joy tøsen, kan du vågne nu” Joy glippede igen med øjnene, og sendte pigen et smil. De brune øjne smilede til hende, og Joy smilede igen, på en sød måde. “hey Julle” Med et gik det op for mig, at det var Joys bedste veninde Julie, der var kommet. Tænk sig at hun rejste så langt for sin bedste veninde, det var et venskab der ville noget. “jeg ville være kommet før, men jeg kunne ikke få et fly hjem fra Spanien før nu. hvordan har du det?” Spurgte Julie, i et bekymrede tonefald.

“fint tak, det snurre stadig lidt i mit ben, men det er okay nu”

“Jeg fatter ikke at du kunne finde på det, og så uden at fortælle mig det først”

“Jeg var nødt til det” var Joys svar omkring hendes tidligere selvmordsforsøg. eg slap hende, da jeg kunne se på dem at de havde brug for lidt bedste veninde snak, så i stedet for gik jeg ned på gaden, og fandt en starbucks, for at gøre Joy lidt glad. Hun havde længe brokket sig over at hun aldrig fik iskaffe fra starbucks, så det havde jeg tænkt mig at hun skulle have nu. Den første starbucks jeg fandt var den jeg valgte, og derfor gik jeg ind i den. Det var ikke mere end et par meter fra hospitalet, og jeg smed et par solbriller på inden jeg gik ind. Det var ikke ligefrem den bedste forklædning, men det virkede nogen gange. Jeg fik en iskaffe til hende, og begyndte at gå tilbage mod hospitalet. på vej hen til trappen, så jeg et toilet, og valgte lige at sikre mig at jeg så nogenlunde normal ud, bare for en sikkerheds skyld. Joy skulle jo nødigt ligne en idiot fordi hun var sammen med mig. jeg så træt og udkørt ud, men ellers var der ikke noget der. Så jeg fortsatte min tur op på fjerde sal hvor min engel var. En sygeplejerske stoppede mig på vejen med en hånd på min skulder. “er De Justin Bieber?” spurgte hendes lyse stemme.

jeg sendte hende et smil og nikkede lidt, da jeg jo er Justin Bieber. Hun kiggede på mig, og altså ikke for at lyde selvoptaget, men vidste kvinden ikke hvem jeg var? Jeg var fucking verdenskendt og jeg havde været her før.

“følg med her?” Den der lyse stemme ikke? den var bare fuldstændig modsat af Joys rolige, afbalancerede mørke pigestemme, der fik mig til at tænke på sex, og chokolade. Pigen foran mig var vel højest 20, og hendes paniske stemme, og jappende bevægelser var meget forkerte til at hun arbejdede på et hospital. Var det ikke meningen at folk skulle være rolige her? Joy ville være en god sygeplejerske, og jeg ville heller ikke have noget imod at se hende i den der korte kjole, og bare arme. Hun måtte i hvert fald gerne passe mig hvis jeg blev syg. Så kunne jeg give hendes lille stramme røv et ordentligt klask når hun bøjede sig ned for at rette på min dyne. Justin stop din tankegang okay, det kan godt være du ikke fik noget tidligere, men du kan godt styre dig selv. Pigen stoppede ude foran en dør, og åbnede den op. På sengen lå en meget bleg Joy, og jeg forstod ikke helt hvorfor hun så så bleg ud indtil lægen kom over til mig, og viste mig papirerne med hendes vægt på. Hun havde tabt sig et par kilo, og det var der jeg kom i tanker om at hun næsten ikke havde spist noget det sidste stykke tid…

“det ser ud som om hun er dehydreret, det er ikke noget særligt, men i skal nok holde øje med det” Jeg nikkede, og gik over til hende. Hun smilede til mig, og jeg gav hende iskaffen, som jeg et kort øjeblik havde glemt at jeg havde. “hey prinsesse, hvorfor har du ikke spist noget?” Hun tog en stor tår af iskaffen, helt seriøs den pige ik? hun får aldrig hjernefrys, hun er mester til at lade vær med at få det. “jeg har ikke været så sulten på det sidste” Jeg nikkede lidt, da jeg nok godt vidste hvorfor. Jeg kiggede lidt rundt efter Julie, men fandt hende ikke nogen steder. “hun tog hjem efter vi havde snakket, hun var meget træt, og jeg sagde, jeg havde det fint” ‘er hun tankelæser?’ “nej, jeg kunne  bare se det på dig” ‘Sagde jeg det højt?’ “ja” Hun grinte svagt af mig og jeg gav hende et let kys på munden.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

skatterbasser, hvad synes i som et det her kapitel? nu er vi ved at have en ende på det triste, tror jeg. Det har jeg ikke besluttet, måske skal Julie blive kørt ned, ej det er synd for hende. Forresten nu får i noget random infor her, Joys bedste veninde er baseret på min bedste veninde, som betyder alt for mig, så det er en lille hyldest til hende. Nå men giv mig nogen ideer, for jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive, og altså så ender det bare med at jeg aldrig for skrevet mere, og det ville være lidt trist, synes jeg!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...