Dance on roses? [Justin Bieber]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2'ern af "Never let you fall [Justin Bieber]" og jeg vil helt klart anbefale at i læser den først, eftersom den jo ligesom bygger en hel forhistorie op. Joy Samuelsen, pigen der var så heldig at blive kærester med Justin Bieber - prinse of pop - slog op med ham efter hun opdagede hvor hårdt det var for hende at han var berømt. Men hvad sker der når Joy pludselig møder Justin igen, på hendes families gravsted, og opdager hun i virkeligheden slet ikke er ovre superstjernen. Men kan Justin håndtere de skræmmende hemmeligheder der dukker op om Joys fortid. Og hvad sker der, når Joy igen kommer i kontakt med hendes værste fjender. Stoffer, alkohol og selvskade? Er deres kærlighed stærk nok til at holde. Find ud af det i Dance on roses?

34Likes
65Kommentarer
3138Visninger
AA

23. Godbye

Kapietl 21              Godbye             Joys P.O.V  

 

Det var underligt at være vågen igen, jeg mener jeg fandt ud af at det der for mig føltes som max. en halv time, havde været flere måneder, men det gode ved det hele var at Justin stadig var her, men jeg vidste godt at det langt fra var tilfældigt at jeg var blevet skudt i låret, det var en af de få aftalte ting. At blive skudt i låret var en direkte trussel mod ens frihed og liv, man vidste aldrig om man ramte noget vigtigt når man skød i låret, mange var endt galt på den måde, og jeg havde planer om ikke at blive en af dem.

En læge kommer ind til os, og smiler glad til mig, som om de rent faktisk ikke bare er ligeglade med at jeg er vågnet. Ej det er de jo nok ikke, men helt ærlig så har jeg svært ved at forestille mig en læge der er helt oprigtig i sine følelser. Sorry til lægerne derude.

Hun sender mig bare et stort smil, og går over og ligger et brev på natbordet, jeg kigger lidt på det men ved allerede hvad der er der i.

“En ung mand kom med det, og sagde at jeg skulle aflevere det til dig” Jeg nikke rbare, og sende rhende et taknemmeligt smil, inden hun er ude. Så tager jeg brevet og åbner det let op.


 

Kære Joy

Det er da fantastisk smukt at du er vågnet igen, men det vidste jeg at du nok skulle, du har jo altid været så glad for livet. Nej det er skam ikke det der bekymre mig, det der bekymre mig er at du stadig tror at ham torsken kan passe på dig. Er det ikke på tide at vende tilbage til en rigtig mand? Jeg har hentet vores datter, Jeg må sige hun ligner dig! En smuk pige må jeg nok sige, måske skulle vi lave en til? hvad siger du til det? Ja jeg ved du elsker tanken om det, tilbage til den frie fortid hvor du kunne svinge dig som du ville, og gøre lige hvad der passede dig. Selvfølgeligt var det surt den måde du fik penge på, men jeg kan godt forsørge os nu når min forretning er kommet op. det eneste vi to skal bruge tiden på er hinanden. men du kan jo også afslå, hvilket nok vil være en dårlig ide. For jeg rammer ikke dit lår næste gang darling, du har snart opbrugt min tålmodighed. Men som de gode folk vi er, skal vi så ikke mødes på det gamle sted, og få os en lille snak for hyggens skyld. jeg glæder mig til at se dig snut.

Philip

 

Jeg havde kvalme. Den fyr gav mig kvalme, men jeg var ikke dum nok til at lukke øjnene for den trussel der lå i det her, han havde min datter, og det havde jeg det ikke særlig godt med, det var grunden til at han vidste jeg kom, han vidste jeg ville se min skat. Han havde Hope, og derfor var jeg nødt til at mødes med mig. langsomt gav jeg brevet videre til Justin der også læste det, og blev mere og mere hvid i ansigtet. Justin vidste hvad børn betød for mig, og derfor vidste han med garanti også hvad min beslutning var. Mit barn skulle ikke opdrages af en psykopat. “Jeg har en plan” Og det havde jeg skam også. Det var ikke sikkert for mig at være her mere, så det bedste jeg kunne gøre var at forlade stedet, med min forlovede og mit barn, for helt ærligt, jeg havde ikke andre muligheder. Det er min datter vi taler om.

“Fortæl mig om den skat, jeg er sikker på den er noget så genial. Jeg nikkede og fortalte ham alt om min plan. Hvordan den skulle narre ham til at tro jeg var medgørlig, selvom jeg nok aldrig bliver det. Men der var helt sikkert ikke det han forventede, han forventede at min datter var nok til at få mig ned med nakken, problemet var bare, at det var hun ikke. Hope var mange ting, og en stor svaghed for mig, men hun var ikke en svaghed for mig som Justin var det. Nej Hope var en svaghed i et helt andet stadie.

“Der er noget du skal vide Jusy” Jeg vendte mit blik mod ham, og sendte ham et bekymrede blik, jeg vidste ville gøre ondt på ham at se. Men jeg kunne ikke byde ham det liv jeg havde planer om at jeg skulle leve med Hope, det ville være for hårdt for mig hvis han skulle give op på alt hvad han havde formået at gøre indtil nu. Jeg vidste det betød alt for ham, og det var risikabelt at skulle tage med mig. Det jeg havde planer om at gøre var trods alt livsfarligt, og lettere sindssyg. Men jeg vidste hvad jeg skulle foretage mig, for det var det alle andre der blev lidt for truet af folk som Phill, gjorde.

“Hvad er det bebe?” Jeg bed mig nervøst i læben af hans ord, og vidste hvordan det her ville påvirke ham, men jeg kunne ikke gøre noget ved at jeg var nødt til at såre ham en gang til. Han kunne ikke give op, desuden så kunne jeg flytte nok så meget langt væk, men de ville vide det på et sekund, fordi alle vidste hvor Justin bieber var.

“Jeg tager væk, med Hope”

“Jeg tager med bebe”

“Det kan du ikke Justin. Må jeg låne din bil. så komme rjeg efter dig når det hele er blevet lidt mere sikkert” Justin så et øjeblik målløs på mig. Men så var det som om det gik op for ham hvad jeg mente, og han fik et forstående glimt i øjnene.

“Selvfølgelig bebe, send en sms når du kommer tilbage” Jeg kiggede ham et kort øjeblik i øjnene og så den forståelse og erkendelse jeg selv måtte have fundet frem til.

Jeg kom aldrig nogensinde tilbage.

“Jeg elsker dig Jusy”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...