Dreaming

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2014
  • Opdateret: 24 mar. 2014
  • Status: Igang
En idé jeg fik fra en drøm. En pige falder gennem en port og ender sammen med en anden gruppe mennesker, et helt andet sted. Og det begynder at blive farligt (og forvirrende)

0Likes
0Kommentarer
138Visninger

1. Del 1~

Jeg havde altid en evne til at lande i problemer, men det her var altså for meget. Jeg havde haft en afslappet dag, og var på vej hjem, da en gylden port materialiserede sig foran mig. Selvfølgelig er jeg den person, som villigt går gennem den mystiske port i stedet for at gå/løbe væk som normale mennesker ville. Og så står jeg på en sky. En freaking sky. I rummet. Jeg havde aldrig regnet med, at der ville være skyer langt ude i rummet. Eller at jeg ville kunne overleve derude for den sags skyld. Men universet så ud til at have lyst til at bevise over for mig, at alt hvad jeg troede på var forkert.

Og for at gøre det hele bedre var der tre andre gyldne porte på denne sky, og folk kom faldende ud fra dem. En pige, lille og blond, faldt ud fra porten til venstre for mig. Hun mindede mig lidt om en fe. Det der irriterede mig mest var nu, at jeg så ud til at være den eneste, som frivilligt gik gennem porten. Fanden tage min nysgerrighed!

En sorthåret dreng tumlede ud af porten overfor den jeg ankom fra, og en rødhåret pige faldt ud af den næste og formåede på en eller anden måde at lande på sin bagdel. Av.

Den sorthårede dreng kiggede bare køligt rundt på os. Vi så alle meget forvirrede ud, men han virkede til at have vidst, at dette ville ske (bortset fra det med porten, hehe). Da vi alle var faldet lidt til ro fandt han nogle pakker frem, og begyndte at læse navne op.

"Fae Acedia," sagde han og kastede en af pakkerne hen til den blonde pige - som åbenbart hed Fae "gør godt brug af den."

"Cassalie Efleis," fortsatte han, og kastede den næste pakke hen til den rødhårede pige. "Kald mig Cass" sagde pigen, Cass, irriteret. Det lod til, at hun ikke var særligt lykkelig over sit givne navn.

"Fell Lune," da han sagde mit navn prøvede jeg på at gribe pakken han kastede, men mit uheld forlod mig åbenbart ikke da jeg forlod min planet. Pakken tumlede til jorden (skyen?) og jeg besluttede mig for bare at stirre fortabt på den i stedet for at samle den op.

"Jeg hedder Claude Welshy. Jeg var kun kort blevet advaret om, at jeg ville blive sendt på en rejse, så min veninde, en clairvoyante, besluttede sig for at se, hvad jeg ville få brug for. I var åbenbart en del af denne rejse" sagde drengen. Huh, han virkede lidt arrogant i starten men det kommer nok af at han vidste noget vi ikke vidste.

Jeg hørte et gisp til min venstre side, og jeg drejede mig lidt og løftede mit hoved, så jeg kunne se hvorfor Fae reagerede sådan. Hun holdt en kjole op. En freaking kjole? Vi stod på en freaking sky i freaking rummet, og han bragte en kjole med? Jeg begyndte at blive meget irriteret, og besluttede mig for at gå tilbage gennem porten - hvilket var ret umuligt da portene åbenbart forsvandt kort efter vi ankom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...