the devil within

rose dagger. er 17 år. hendes lille bror lukas dagger er det eneste hun har tilbage fra sin familie untagen asher. men man ka vel ikke kalde asher for hendes familie. familie ordet er sjovt i roses øjne er familie en man elsker ikke som i kærlighed på den måde men en man ikke gør fortræd,ens ven, ens familie . asher er bestem ikke en hun elsker han er usel, grusom udødelig. det hele er hans skyld. det er ham der gjorde hende til et uelskelig demon. der er en vigtig regl hos vampyrne. de må ikke forelske sig i mennesker elerss blir de strafftet. rose er helt sikker på det ikke vil ske. men hvad sker der når hun en dag hænger ud med playeren justin.

7Likes
1Kommentarer
629Visninger
AA

4. fake bitch

Jeg skar tænder da jeg mærkede den kolde luft ramme min hud. Jeg havde nemlig skruet helt op for varmen i bruseren og værelset var ret kold. Jeg gik over til skabet for at finde noget tøj.

Jeg hev en mørke blå trøje ud af skabet.

Som sagt var den mørke blå med korte ærmer. Med hvid skrift stod der 'love last forever' den havde en lynlås bag på lige ved nakken.

Så fant jeg et par grå shorts med små huller i. udover tog jeg en hurtig lang ærmet cardigan på.

Jeg kiggede hurtig hen på klokken. Shit jeg skulle skynde mig for ikke at komme for sent. Jeg og hurtigt lidt mascara på og en smule eyeliner. Og selvfølgelig lidt puder for ikke at se så bleg ud. jeg skyndte mig at rede mit hår. Det så så slidt og grimt ud. Det havde mistet sit gyldne/ blonde skær. jeg sukkede og lagde børsten fra mig. Jeg tog hurtig min taske over skuldren. Proppede mine ballerinaer på og skyndt mig ud af døren.

Jeg tog en lille pille frem og slugte den så min tørst for blod ville gå væk i nogle timer.

 

Alle kiggede som vanligt på mig da jeg trådte ind. Jeg var altid alene i og efter skolen. Da jeg jo var vampyr og holdte mig lidt væk fra menneskerne.

Jeg gik hurtig i gennem gangen.

” urgh klamme so” kom det fra en lys pivende stemme. Hun stod lige foran mig. jeg hadet hende hun havde mobbet mig gennem alle årende. Jeg kiggede ned i jorden og prøvede at gå uden om for at komme væk.

Da hendes veninde nina skubbede mig tilbage. ” hvad laver du her. Gå dog hjem vi gider dig ikke din lonely freak” jeg sukkede.

” chritina hvad vil du” sagde jeg stille.

” jeg vil have dine penge” sagde hun på en mobset måde.

” penge?” sagde jeg spørgerne.

” ja gi mig dine penge” sagde hun og satte en hånd i hoften.

” jeg har ikke nogen, hvad vil du over hovet bruge penge til har du ikke masere” sagde jeg og skude ned til hendes chanel taske. ” gi mig nu bare dine penge ” sagde hun surt da hun ikke vidste hvad hun skulle svare. Jeg rystede på hovet og gik væk fra dem. Da jeg pludselig mærkede nogle hænder gribe fat om mig. Uden at se hvem det var kunne jeg allerede lugte det. Det var helt sikkert chris.

Han tog et godt tag om mig og christina gik over mod mig og hev min taske ud af mine hænder.

Jeg kæmpede i mod og prøvede at komme fri. ” christina stop, stop nu” råbte jeg og prøvede at komme ud af chris's greb.

Hun hældte alle tingende i min taske ud. Jeg så mine ting ramme gulvet.

Jeg fik et hurtigt rus da jeg så pillerne falde fra tasken. De måtte bare ikke finde ud af det. Det måtte de ikke det var hemmeligt. Jeg prøvede med alt min kræft a komme fri.

Hun tog min pung og tømte den. Hun tog penge og proppede dem ned i lommerne. Så tog hun resten af min tyggegummi pakke.

Pludselig spædere hun øjne op.

” nå nå lille rose er på stoffer ” sagde hun med et djævelsk smil plantet midt på hendes grimme ansigt.

” nej det er ikke-” mere nåde jeg ikke at sige før hun afbrød mig ” det er derfor du er lidt bleg idet. ” grinede hun. Chris gav slip på mig g jeg skyndte mig hen og samle det hele op.

” hvor du bare klam. Kig på dit grimme lille ansigt og så er du også på stoffer,jeg håber de stoffer dræber dig hurtigt så verden ikke behøver kigge på dig mere ” jeg tog hutig mine ting og løb væk fra dem.

 

Jeg låste toilet døren og gemte mig fro det hele. Hvorfor skulle det være sådan alt hvad jeg bete om var at have et almindeligt liv.

Deres ord var ulidelige det gjorde virkelig ondt må jeg indrømme. Det virke ikke så slemt måske men for mig var det så sårende.

 

 

 

Endelig ringede klokken ud og jeg kunne tage til frokost. self om jeg ikke skulle have noget. jeg fandt et hurtig bord og satte mig alene ved det.

Jeg fikset min mobil op ad lommen.

Pludselig blev jeg afbrudt af en høj lyd.

” hør efter alle sammen” urgh christina skolens bitch stod og ville sige noget igen.

” nu er det jo sådan at rose bedre kendt som lille frøken lonely,” urgh jeg sukkede af hendes øgenavn til mig.

” ja det er jo sådan at hun er begyndt at tage stoffer og har også prøvet at begå self mord,så jeg synes i alle skulle tage lidt mere hensyn til hende da hun tydeligvis er i dårlig kondition ikke at hun ikke er det normalt men hun har det rigtig hårdt” hendes fake stemme skar lige igennem mikrofonen.

Pludselig mærkede jeg alles øjne på mig. Mit hjerte bankkede hårdt. Jeg rejste mig op for at komme ud.

” stoffer selføglig” ” ej det er sikkert noget med hendes anoraksi problem” ” der er da noget galdt med den freak ” ” ad hvor er hun også bare ulækker at se på” ” hvorfor døde hun ikke bare da hun aligvel prøvede på” ” hvor er den freak bare lonely jeg gider sku ikke være sammen med hende” alle stemmerne fyldte mit hoved selv om det bare var små snak. Jeg begyndte at løbe ud da jeg mærkede nogle spøtte mig i håret. Jeg vente mig om for at se justin skolens populere dreng stå og grine flabetaf mig. Jeg rystede på hovet og løb ud af kantinen. Med tåre ned a øjne.

Fuvk mit liv. Jeg var lonely en freak og et uhyer en demon. Ingen kunne lide mig. Jeg var uelskelig.

 

 

–-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

det ville være så rart med nogle komentar men mange tak for de farvortier der er :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...