5SOS Imagines ❦

Hej dejlige tøser! Interessen for forskellige små historier (imagines) og preferences med 5 Seconds Of Summer (også fordi jeg ikke selv kan finde nogle løbende opdaterede movellaer med dem) lød til at være pænt høj, og siden jeg aldrig kan tage mig sammen og skrive en ordenlig god movella, tænkte jeg, at jeg ville lave nogle små nogle som jeg kan opdatere som jeg har lyst til! Jeg håber I tager godt imod dem og virkelig, ros/kritisk, alt!, ville jeg elske at få! ☺ Forresten! Så meget af det (hvis du er prof imagine læser fra Tumblr) vil lyde så dumt så hvis I vil have engelske, skriv det for faaaanden da! Haha!

40Likes
34Kommentarer
2757Visninger
AA

2. Rasmus S. lyrics

RASMUS SEEBACH LYRICS
(meget cliché, men han har altså så søde tekster)

˙·٠•●♥ ஜ ♥●•٠·˙

 


”Er du blevet hustlet? Har du fået dit hjerte knust? Så vil jeg bede tossen pænt om at gå sin vej og tage dig med ud i byen, for at glemme det hele og få en sjus..”

 

Du hørte døren smække som din tidligere kæreste forlod dit hus. I havde haft et skæderi; et grovt et af slagsen. Også om det værste emne i verden, din bedste ven Michael. Din eks-kæreste mente nemlig at du brugte i hvert fald dobbelt så meget tid med Michael som ham og det havde resulteret i du havde forsvarret dig selv med linjen ”Jeg vil også hellere være sammen med Michael end dig!”

   Døren til dit værelse som en høj, sorthåret fyr fløj over til din seng og smed sig ved siden af dig; tydeligvis uden anelse om at du havde grædt eller var ked af det. Du nænnede ikke at kigge på ham og lå bare og stirrede ud på den mørke gade uden at sige noget.

”Ved du hvad, [Y/N]? Jeg slog min rekord i Call Of Duty i dag! Hvad siger du så? Pro-gamer til det første det må jeg indrømme,” startede Michael. Du sagde ikke rigtigt noget til det, da der ikke var så meget at sige.
   ”Hey?” Du kunne mærke hans hånd på din ryg og det følgtes som ild. Dig og Michael havde altid været tætte men måden som hans kærtegn var, og havde ændret sig, lige for tiden bevidste at han gerne ville være endnu tættere men ingen mulighed havde for det på grund af din.. eks-kæreste.

”Er du sikker på alt er i orden?” Hans stemme havde sænket sig til nærmest at småhviske i stedet for at sidde og hoppe og ned i sengen over et åndsvagt Xbox spil. Du kunne ikke andet end ryste på hoved og gemme dit hoved væk i hovedpuden. ”Sig mig hvad der sker.” Beordrede han og prikkede sig blidt i maven så du ikke kunne lade være med at smile.

Han fik dig op at sidde og stoppede med at kilde dig, som han så dine øjne var forgrædt. ”Hey,” hans stemme var nu sød og kærtegnede og med let hed fik han trukket dig over i hans arme.
   Du fik forklaret ham det hele, skænderiet og hvorfor I overhoved var kommet op og skændes. Dog havde du ingen idé om hvordan Michael ville tage alt det her, men du havde ikke forventet noget. Faktisk slet ikke at han kom over.

”Ved du hvad? Jeg tror jeg ved hvad du trænger til.” Han havde et smøret smil på læben som han blidt kyssede din tinding og hjalp dig op fra sengen. ”En sjus. Han lod dig alligevel aldrig tage med mig i byen, så hvorfor kan vi ikke ligeså godt gøre det nu?”

Du kunne ikke andet end grine som du hørte idéen og rystede blidt på hoved. Du havde på ingen måde lyst til sjus eller overhoved at være i byen. ”Nå, ikke det..” begyndte Michael. ”Jeg har en anden idé.”

Der gik omkring et lille kvarter, indtil Michael var tilbage. Du havde hørt ham rumstere rundt i køkkenet og som han kom op havde han et pose popcorn og tre film fra tv-bordet i stuen med. De tre som han vidste var din ynglings.
   ”Jeg loooover at du kan vælge film. Men kun fordi det er dig.”

 

 


”Vågner du op en morgen og har lidt ondt i selvtilliden og står du og stirre dig blind på de mindste fejl..”

 

Du kunne se Luke fredfyldt sove i den store dobbeltseng i spejlet. Du lagde hoved lidt på skrå som blikket faldt på din krop. Du havde aldrig været pigen med den aller største selvtillid og at Luke havde så mange smukke fans gjorde det bestemt ikke nemmere for dig; frygten for at blive smidt ud eller byttet for en anden borrede sig dag til dag igennem dig.

Du lod et suk undslippe dine læber og lod en hånd kører igennem dit hår. Du satte dig i fodenden af sengen og lod igen blikket havne på dit ansigt men en høj skikkelse tårnede sig op bag dig som Luke satte sig op i sengen. Han gned sig i øjnene og så lidt rundt, som han fik øje på dig igennem spejlet.

”[Y/N], hvad laver du så tidligt oppe?” Han så igen rundt for at trykke på ’hjem’-knappen på hans iPhone for at tjekke at klokken kun lige havde slået over på ni. ”Klokken er kun ni, hvorfor sidder du der?”
   Du kunne sagtens hører på ham at han var bekymret; men han havde ingenting at været bekymret for. Han kunne vågne op hver morgen, tage det tøj på han ville og stadig se godt ud. Ifølge dig.

”Jeg tror jeg havde mareridt.” Dog var det ikke et du havde drømt; men dog et ganske rigtigt et. Billederne af Luke og en smuk fan lyste frem for dine øjne endnu engang og du lagde dig tilbage i sengen med hænderne for øjnene som tegn på du ikke havde lyst til at snakke om det; men du vidste det ikke var så nemt at komme udenom Luke.

Han kravlede over til dig og stak hoved ind over dig som han blidt placerede et kys på din pande og stille fjernede dine hænder fra dit ansigt. ”Du ved at du kan snakke med mig om alt.” Han sendte dig et oprigtigt smil og lod en hånd glide igennem hans hår for at stryge det væk fra hans øjne.

”Jeg ved ikke, Luke..” Som han satte sig ved benenden af sengen, satte du sig også op og trak let på skulderene; for du havde ingen idé om hvordan du skulle forklarer ham det.

”Prøv at se,” du pegede hurtigt over imod spejlet hvor man kunne se Luke og dig sidde ved siden af hinanden; Luke så tydeligt mere vågen ud end dig på så kort tid, men det var vidst kun noget som du så. ”Du er smuk, lige meget hvad du gør. Jeg sidder bare her. Hver dag er der bare en lille ting der siger mig at inden længe vil du.. møde en fan der er meget pænere også vil jeg bare være.. ude.”

Du kunne se Luke så enormt forvirret ud og det var du også selv. Dine ord fik det til at lyde som om du overhoved ikke stolede på ham, men det så ikke ud som om at han tog det på den måde; ”Du aner ikke hvad det er du siger,” sagde Luke kort for hoved. ”Du er smuk, lige meget hvad. Og du er det bedste der er sket for mig. Der vil ikke komme nogle anden. Jeg vil ikke bare glemme dig.”

Han prøvede at sende dig et opmuntrende smil igennem spejlet. ”Jeg elsker dig, [Y/N]. Og tro mig, jeg ved jeg siger det for lidt, men tro på mig. Jeg elsker dig mere end noget andet.” Han lænede sig ind og kyssede din blidt og rejste sig så fra sengen med dine hænder i hans.

”Jeg elsker også dig, Luke.” Du sendte ham et smil og så lidt ned da du ikke kunne andet end føle dig enormt dum. Du rystede blidt på hoved og så op på ham igen, men han afbrød hvad du ville sige; ”Husk på de ord jeg sagde før, okay? Og lad os så gå ned og lave noget morgenmad.” 

 

 


”Du ved det nok ikke endnu, men vi to bliver gift en dag, det har jeg i hvert fald lovet mig selv.”

 

Ashton havde arrangeret den store pizza-date på hans gulv i hans nuværende lejlighed. Ashton var aldrig fastboende, for han havde bandet og touren. Du var efterhånden van til det, selvom du kun havde været sammen med ham i omkring 2 måneder.

”Det var tre enormt dejlige pizzaer!” Ashton lagde sine hænder sammenfoldet på hans mave og placeret hans hoved i dit skød. Du kunne ikke lade være med at grine lidt og løste knuden på hans bandana for at kunne rode lidt rundt i hans hår; det føltes mere blødt end det plejede.

"Har du brugt min shampoo, Ashton? Du dufter af jordbær.” Du kunne ikke lade være med at fnise lidt da du sagtens kunne dufte det fra hans hænder lige meget hvilke undskyldning Ashton kunne finde på at komme op med nu. ”Tjo, ser du..” begyndte han og kunne heller ikke selv lade være med at grine lidt. ”Jeg skal være væk en uge fra i morgen af, så jeg tænkte at siden jeg ikke kan have dig med, så kan jeg da i det mindste tage din duft med mig.”

Du fandt den undskyldning absolut som den dårligste han nogensinde havde brugt. Du ruskede lidt i hans hår og grinede som dit blik faldt på de kommer pizzabakke som lå på det samme tæppe, Ashton og du lå på.

”Skal du være væk?” spørgsmålet fløj ud af dig og du stirrede kort tomt i luften som dit blik faldt på ham. Han sukkede lidt og satte sig så ordenligt op, så han kunne se dig i øjnene. Du mødte hans grønne øjne og kunne godt se hvad der ventede.
    ”Kun en uge. Det lover jeg.” Han tog din hånd som lå i dit skød og gav den et lille klem. Ashton var god til at love hvad han holdte, men ikke når det kom til tournées og hans band. Han sagde ofte hvor lang tid han skulle være væk men det blev ofte til en, to.. hvis ikke tre dage mere.

”Det er fint, jeg forstår det godt.” Du sendte ham et lille smil og nikkede kort for hoved. Du kunne spotte et lille smil på hans læber som han blidt begyndte at kilde dig; han vidste at det var dit svageste punkt, men heldigvis hjalp det altid med at få dit humør op igen. Og med at kilde dig, lykkes det altid at få dig lagt ned og have dig i et totalt jerngreb.

”Ashton, husk på du er trommeren her! Jeg er ikke nær så stærm som dig.” Han grinte som han holdt dine hænder sammen med en enkel hånd. Han lænede sig ned og kyssede din pande blidt.

”Du ved det nok ikke endnu,” han kyssede dig blidt på den højre kind som han sagde det. ”Men vi to bliver gift en dag,” efter linjen kyssede han din venstre kind. ”Det har jeg i hvert fald lovet mig selv.” Han afsluttede med at kysse dine læber blidt og du gengældte selvfølgelig hans kys.

Du hængte ved og som af det fjerne trak du dig og fik vendt jer begge rundt så du sad øverst med et ben på hver side af Ashtons mave. Du grinte lidt og sendte ham et stort smil. ”Men bare fordi du kan slå på trommer, kan du ikke slå mig.”

Ashton lagde sine hænder på dine skuldre, lod dem glide ned langs dine arme, for til sidst at få fat i dine hænder og flette dem sammen. Han satte sig så meget op han kunne og lod hurtigt jeres læber ramme hinanden hurtigt. ”Jeg elsker dig, [Y/N].”

 

 


”Men hvis ikke det skulle være skæbnen, så forklar mig det der stjerneskud. Hvis du virkelig har glemt det, sig mig hvad er det så du mærker nu.”

 

Calum havde inviteret dig på en rigtig date. Jeres første rigtig date. Calum og dig havde ikke kendt hinanden end mere end to uger, men han virkede opsat på at lære dig bedre at kende; og det var skam også modsat. Du syntes Calum var utrolig sød og han skillede sig utrolig godt ud i forhold til alle de drenge du kendte.

I sad i din baghave, på et tæppe og så på stjernerne der lå som et tæppe over den mørke nattehimmel. Klokken var kun omkring 21 og I havde spist den bedste middag I havde lavet sammen.

”Hey, [Y/N]?” Dit blik gik fra stjernerne og over på Calum som han sagde dit navn. I sad ikke mere end to centimeter fra hinanden og som det gik op for dig, Calum havde sneget hans arm om din ryg fik det dit hjerte til at banke endnu hurtigere.

”Har i aften været okay?” Han virkede til at være nervøs. Dog sendte han dig bare et oprigtigt smil og du kunne ikke andet end at nikke. Dagen havde startet ud med at Calum havde banket på omkring klokken 17 med en buket blomster i hånden som han havde givet dig. I havde hjulpet hinanden med at lave mad og havde arrangeret tæppet og dækket op ude i haven da vejret var dejligt varmt.
   ”Det har været fantastisk, Calum. Virkelig.” Du kunne ikke andet end at smile til ham og se op imod stjernerne igen.

”Vi mangler for resten desserten! Jeg henter den lige.” Og med et stod ham op og var på vej imod huset igen. I havde stået og dyppet jordbær og melon i chokolade som skulle størkne og ellers smage rigtig godt.

Du gav dig til at samle tallerkenerne sammen og lagde dig på tæppet mens du ventede på at Calum kom tilbage med frugten. Du sukkede lidt som du betragtede stjernerne men satte dig hurtigt op; som du så en stjerne skyde over himlen og hørte Calums vejrtrækning.

”Undskyld! Forskrækkede jeg dig?” Han sendte et undskyldende smil som han satte sig ned ved siden af dig og placerede frugten i mellem dig og ham. Calum virkede til altid at være utrolig såpaslig med hvad han gjorde; og det kunne du godt lide. Du rystede bare på hoved og greb ud efter det første jordbær.

Omkring et kvarter gik som I fik lagt jer ned og studerede stjernehimlen. ”Hey,” sagde Calum pludselig som et nyt stjerneskud fløj over himlen. ”Så du det? Så må man ønske!” Han grinte kort og gav sig så til at ønske.

”Hvad ønskede du, Calum?” Du så over på ham og sendte ham et smil. ”Hvis man siger det, så går det jo ikke i opfyldelse.” Og med den sætning lænede han sig ind og placerede blidt sine læber imod dine.

 

 

˙·٠•●♥ ஜ ♥●•٠·˙

FØRSTE KAPITEL. ÅHA JEG HÅBER I KAN LIDE DEM! I ER SÅ VELKOMNE TIL AT SKRIVE HVAD I SYNTES, TAK TAK TAK! (beklager Cals var så kort, undskyld, undskyld, undskyld).
- hvis I har en speciel idé kommenter den meget meget gerne!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...