5SOS Imagines ❦

Hej dejlige tøser! Interessen for forskellige små historier (imagines) og preferences med 5 Seconds Of Summer (også fordi jeg ikke selv kan finde nogle løbende opdaterede movellaer med dem) lød til at være pænt høj, og siden jeg aldrig kan tage mig sammen og skrive en ordenlig god movella, tænkte jeg, at jeg ville lave nogle små nogle som jeg kan opdatere som jeg har lyst til! Jeg håber I tager godt imod dem og virkelig, ros/kritisk, alt!, ville jeg elske at få! ☺ Forresten! Så meget af det (hvis du er prof imagine læser fra Tumblr) vil lyde så dumt så hvis I vil have engelske, skriv det for faaaanden da! Haha!

40Likes
34Kommentarer
2757Visninger
AA

3. Fights

FIGHTS

˙·٠•●♥ ஜ ♥●•٠·˙

 


Drengenes tour

 

Du befandt dig i et stort hotelværelse. Michael, havde skrevet han var på vej derop for at møde dig; det var lang tid siden i havde set hinanden, men i morgen var det sidste show for drengenes og afslutningen på deres UK tour som Michael havde inviteret dig med til.

Du hørte døren lukke som Michael trådte ind. Du rejste dig hurtigt fra sengen og løb over i hans arme. Hans arme var hurtigt viklet om dig og din krop var helt imod hans; et klart tegn på at han virkelig havde savnet dig. Og du havde savnet ham. Du glædede dig til at komme hjem sammen med ham og tilbringe dage ud og dage ind kun i Michaels selvskab uden at være bekymret for nogle af de andre drenge pludselig kom over og forstyrrede jer.

”Jeg har virkelig savnet dig, prinsesse. Hvordan går det?” Michaels ord fik dig til at smile og I fandt begge to hurtigt plads i den store dobbeltseng. Hans arme var viklet om din krop og dit hoved hvilede imod hans skulder.

Du gik i gang med at forklarer Michael omkring hvordan det gik med din skole, hvordan din familie havde og hvordan du trives på dit job; du vidste alle de ting betød enormt meget for Michael at få at vide.

”Jeg glæder mig til at komme hjem, Mike. Bare os to.” Du satte dig op i sengen så du kunne ham bedre og pillede lidt ved sømmen i hans t-shirt. Du kunne mærke hans hånd oven på din som han fjernede den fra sin t-shirt og dermed også tog din anden hånd i hans.

”Nu når vi snakker om touren,” startede Michael. Du kunne se på ham de var ret alvorligt, men han virkede glad. Du vidste ikke rigtigt hvad du skulle forvente før Michael startede på at de havde tilføjet omkring 10 shows mere i England og små 10 shows på en tour i Australien.

”Hvad? Michael.. Du lovede!” Du tog hænderne til dig og så ned. Du lød som et lille barn der ikke havde fået sit slik, men Michael havde højt og helligt lovede at efter det sidste show var det tid for ham at komme hjem og slappe af; men det var ikke tilfældet.

”[Y/N], du bliver nød til at hø-” Michael prøvede at snakke sin sag. ”Nej, Michael, drop det.” Du rejste dig fra sengen og følte dig helt frustreret. Du vidste ikke hvorfor; måske var det fordi du savnede Michael og manglede ham i din hverdag. ”Jeg kan ikke klarer det mere. Du er der aldrig når der sker noget. Min fødselsdag, vores to måneder sammen, vores seks måneder sammen!” Du tog en pude og kastede over imod ham men du ramte ham bare på benene.

Michael rejste fra sengen så han tårnede sig et hoved op over dig. Du så ikke på ham men gemte dit ansigt i dine hænder som du mærkede tårene begyndt at rulle ned over dine kinder. ”Hør, det er nu vi har chancen for det, [Y/N]. Det her er måske ikke om.. to, tre år.” Du lod ham ligge hans arme om dig og du rystede på hoved som du selvfølgelig godt forstod ham. ”Jeg forstår dig godt, Michael. Jeg savner dig bare.”

Michael kyssede dig blidt over håret og fjernede dine hænder fra dit ansigt. Han tørrede hurtigt nogle tårer fra dine kinder og kyssede dig hurtigt i panden. ”Tro mig, jeg vil gerne være en bedre kæreste. Og være der for dig, men det eneste jeg kan komme op med er en skype-date.” Han grinte lidt for at lette dit humør. ”Jeg ved det, undskyld.”

   ”Du skal ikke undskylde. Bare huske på at jeg elsker dig lige meget hvad, okay?” Han smilede bredt til dig som dine tårer var stoppet med at rende. ”Jeg elsker også dig, Michael.” 

 

 


Følelser

 

Dig og Luke havde altid været tæt. Som venner. Men på den seneste tid, kunne du godt mærke på dig selv, helt inderst inde, at du gerne ville have noget mere sammen med Luke. Men det hele var så svært, på grund af hans fans, der nok ikke ville være super gode til at acceptere hvis I fik noget sammen.

Du blev afbrudt i din tankegang da døren til dit værelse gik op og Luke trådte ind. Du sukkede som lavt som du kunne og så væk; men selvfølgelig kunne Luke læse dig med ét;
    ”Er du okay, [Y/N]?”

Han satte sig på sengen ved siden af dig og du nikkede bare får at få emnet over på noget andet. ”Hvordan gik det med drengene?” Du prøvede at sende ham et oprigtigt smil, for at få hans tanker over på noget andet.

    ”Det er lige meget, du skal fortælle hvad der er galt.” Han var åbenbart ikke så nem lige at narre, men du havde inden idé om hvordan du skulle fortælle ham det.

”Jeg ved ikke, Luke..” du så væk og i samme sekund mærkede du to varme hænder gribe om dine egne. Du kunne også mærke at dit hjerte begyndte at banke enormt hurtigt, og du havde aldrig rigtigt haft det sådan med en dreng før.

”Jeg kan godt lide dig, Luke.” Du så væk fra ham, da du ikke havde nogen idé om hvordan han ville reagere. ”Men jeg er også bange,” uden at vide af det tog du dine hænder til dig og havde allerede hævet din stemme. ”Dine fans. De vil hade mig. Drengene vil ikke acceptere mig. Jeg vil tage alt din tid.”

”Hvad er det du siger?” Luke havde nu rynket panden og rejst sig fra din seng. Han stod op; ”Siger du drengene ikke vil acceptere dig? Det er jo bullshit, [Y/N]. Og mine fans, det er en helt anden snak!” Du havde vidst kørt emnet op til noget meget værre end det egentligt var. ”Men hvis det er sådan du føler, så fint med mig.”

”Luke, hvad?” Din stemme var helt lav; lidt som en pipen fra en mus. Du vidste ikke at Luke faktisk følte sådan. Faktisk vidste du overhoved ikke hvordan Luke følte omkring det her, for du havde ikke givet ham en chance for at snakke. ”Gå, Luke. Jeg gider ikke snakke med dig.”

Du hørte døren til dit værelse smække. Du smed dig på sengen og begyndte at græde. Følelser var altid noget lort. Du vidste nu at du kunne lide Luke hundred procent, men du havde i den grad også fundet ud af at ingen af dine følelser var gengældt. Faktisk hadede Luke dig.

 

Indtil..

 

Du hørte gulvet udenfor knirke, som en stod udenfor din dør. Et lille sammenfoldet papir blev smidt ind under døren og du kunne hører nogle skynde sig ned af trappen og ud af hoveddøren.

Du rejse dig fra sengen og gik over for at åbne det lille papir. Du satte dig op af døren og åbnede papiret som du langsomt læste det igennem.

 

Du skal ikke bekymre dig, okay?
Mine fans elsker dig, drengene elsker dit selvskab.
Ligesom jeg.
Jeg kan også godt lide dig.

 

Du rejste dig hurtigt fra gulvet, og skyndte dig over til vinduet. Du så Luke gå med hætten over hoved, lidt ned af gaden. Så tog du sig selv i at skynde dig udenfor, løbe efter ham og få stoppet ham.

”Undskyld.” Og med det samme, som regnen begyndte at stå ned, lagde du armene om hans nakke og lod jeres læber mødes i en af de perfekte ’kys-i-regnen-som-i-film’-kys.

 

 


En anden

 

Du og Ashton var kommet til det stadie i jeres forhold, hvor I havde valgt at offentlige. Det var omkring en uge siden at Ashton åbnede op omkring det på Twitter og alle hans fans havde taget det utrolig pænt; meget meget bedre end du havde forventet.

Dog betød det også at hvis du tilbragte tid sammen med andre end Ashton, og bare én fan ville få et billede af jer sammen, ville Ashton blive rasende. Du kendte ham for godt allerede. Dog vidste du også at han bare gjorde det for at beskytte dig.

Du var lige kommet hjem fra byen sammen med de bedste ven. I havde taget en tur på Starbucks og gået en tur i det lokale center, fordi du gerne ville slappe lidt af. Og Ashton havde travlt med at øve med drengene, så han havde ikke tid.

”[Y/N]!” Ashtons stemme kunne høres fra dit værelse. Han virkede hverken glad eller ked af det. Du fik sat din sko, hængt din jakke og skyndte dig ovenpå hvor Ashton sad med din bærbar på din seng.

”Hvad er det her?” Han vendte bærbaren som et stort billede blev vidst på skærmen. Det var dig og din bedste ven, men det var set bagfra som du stod med en anden. Det undrede dig alligevel at Ashton godt kunne genkende dig, men ikke din bedste ven. De havde trods alt set hinanden før.

 

”Fortæl mig hvad du har lavet!” Hans stemme var høj og han virkede oprevet. Du rystede bare lidt på hoved da du ikke kunne forstå hvorfor han var så sur. I var trods alt kærester. Han burde hører sandheden før han blev enormt sur.

”Ashton.” Han havde åbenbart forventet det værste. Du mærkede en pude i hoved på dig, som Ashton havde sent den igennem luften. ”Hvorfor skal du altid være så beskyttende? Seriøst, du ved jeg aldrig kunne finde på at gå ud med en anden når vi er sammen!”

”Du fortæller mig da heller aldrig noget!” Ashtons stemme var ligeså høj som din nu. Det var fuldkommen latterligt at I stod og råbte af hinanden over et billede af din bedste ven og dig selv på Starbucks.

”Ashton, åben dog øjnene. Det er min bedste ven. Du render sammen med de andre drenge hele tiden, så noget må jeg jo tage mig til!” Du pegede hurtigt over på computerskærmen med billedet og Ashton blev helt tavs.

”Oh,” var det eneste han kunne sige. Du rystede bare svagt på hoved og satte dig på sengen mens du fortrød du havde råbt af ham. ”Undskyld, [Y/N].” Ashton kravlede over til dig og lagde en arm om din ryg som han trak dig ind til ham.

”Det beviser bare hvor meget jeg gerne vil passe på dig.” Han kyssede blidt din kind og du kunne ikke lade være med at putte dig ind til ham. Du nikkede bare lidt og sukkede så. ”Og jeg skal nok tage mere tid af til dig, okay? Jeg elsker dig.” Ashtons ord lød som harpemusik. Det var hvad du ville have hørt i så lang tid. ”Jeg elsker også dig, Ash.”

 

 


Han glemmer dig

 

Du befandt dig pt. på en af Calums ynglings resturanter i London. Han havde spurgt om formiddagen om det ikke kunne være fedt at tage på en ordentlig date bare for en gangs skyld; dig og Calum havde været sammen i lang tid, men havde aldrig været på en ordentlig date.

Du havde klædt dig på i en flot hvid kjole, som klædte dig perfekt. Du havde siddet ved et tomands bord ved resturanten for omkring et kvater. Calum havde selv sagt at I skulle mødes klokken syv, men han var ikke mødt op endnu.

 

Du stirrede lidt på lyset der brændte foran næsen på dig, og ventede.. og ventede.. og ventede.

 

Da lyset var omkring brændt en fjerde del ned og klokken havde ramt kvart over otte bestemte du dig for at gå.  Calum ville alligevel ikke komme nu. Du havde ventet i over i time og fandt det utrolig irriterende at han selv havde sat det hele op og ikke møder op.

Som du kom udenfor, mærkede du din telefon i lommen. Du kunne ikke lade være med at himle som du så det var Calum. Han var den sidste person du ville snakke med nu. Du bestemte dig alligevel for at snakke med ham.
   
”[Y/N]!! Hør..” Han blev afbrudt af en højlydt Ashton der råbte noget af retningen af ”Calum! Tag så de bukser på!” og at de alle sammen flækkede af grin. Men du var overhoved ikke i humør til det.

”Jeg beklager virkelig jeg ikke nåede det i dag!” Begyndte han. ”Du ikke nåede det? Det er for åndsvagt Calum! Du sætter alt det her op og jeg sidder og ligner jeg ved ikke hvad i en over en time. Det er ikek engang første gang det sker. Og jeg kender undskyldningen; ’tiden løb fra os’! Ja, fint. For tiden er løbet for os. Det her er ovre.”

Og med tårer i øjnene lagde du røret på og skyndte dig hjem. Dine forældre var heldigvis ikke kommet hjem så du havde fuld ret til at smide dig i den seng og græde uden nogle skulle komme og spørge hvad der var galt.

 

Der gik dog ikke mere end 10 minutter før din hoveddør smækkede og en høj mørkhåret fyr stod i din dør. Du rystede bare på hoved og trak dynen over hoved, for du havde virkelig ikke lyst til at snakke med Calum.

”[Y/N], hør, lad mig lige forklarer.” Du kunne mærke han satte sig i sengen og inden for små sekunder havde han fået dynen af dit hoved. ”Jeg ved tiden løb fuldstændig i dag, og det ikke er første gang. Det beklager jeg virkelig.”

Han havde virkelig nemt ved at manipulerer med dig. Du kunne mærke, at du aller helts bare ville være sammen med ham. Han trak dig hen i hans arme og kyssede dig blidt i panden.

”Hvad siger du til, at vi.. måske laver sådan et mega fort af laner? Også laver vi også noget mad. Som en lille erstatning for i dag?” Du kunne ikke lade være med at nikke og smile lidt; han vidste altid hvad han skulle gøre for at få dig i godt humør.

”Og jeg beklager jeg glemte det i dag. Det sker ikke igen, okay? Jeg elsker dig så højt, [Y/N] og du er den mest fantastiske person jeg har mødt!” Og med det og et kys i panden begyndte I begge at opsætte det store fort med laner, lyskæder og en masse puder.

 

 

 

˙·٠•●♥ ஜ ♥●•٠·˙

OUI ANDEN DEL

Jeg har haft brobygning og store opgaver i skolen, hvilke er 100% grundet at kapitlet her først kommer ud nu. Det beklager jeg inderligt, men tusind TUSIND tak for tålmodigheden og at I har den på jeres favoritliste! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...