I'm Alive (One Direction)

Livanna osse kaldt Liv, lever et hårdt og barsk liv sammen med hendes voldige far. Liv er ved at være vand til rutinen når hun kommer hjem fra skole. Hendes far voltager hende, og Liv er ved at få nok. Hun ture bare ikke at sige det til nogen fordi hun ikke stoler på nogen efter hendes mor forlod hende. Liv og hendes far flyttede til London. Til en uvan tilværelse, som ikke lignede den anden på nogen måder. Da liv var 14 skred hendes bedste ven for hende, bedre kendt som den nu verdens kendte Harry Styles. Han har ikke prøvet at kontakte hende siden den dag, og det pigner hende virkeligt. Hun savner ham. Liv har fået alt for meget og beslutter at tage sit eget liv. Men hvad sker der når hendes gamle bedste ven kommer tilbage?? Når nogle helt andmindelige drenge ser hende på vej hjem fra byen ved en bro?? Er drengene helt almindelige alligevel?? Men når Livanna overhovedet at begå selvmord?? Og hvad sker der når to fra bandet får følser for hende?? *Har rettet coveret et par gange...*

43Likes
105Kommentarer
9403Visninger
AA

9. Wtf!?!

HARRY's SYNSVINKEL

Hvad fanden gik der lige af mig?? Jeg plejede ikke at overreagere sådan. Jeg stod som limet til gulvet da Liv var gået. Ude af stand til at gøre noget! Hvorfor kan jeg bare ikke holde min kæft?? Sandheden var jo at jeg ikke var ligeglad. Tvært imod, så var jeg jo ikke ligeglad. Jeg havde løjet når det var. Altså, jeg elskede Liv, jeg havde følser for hende, men jeg kunne ikke få mig selv til at indrømme det. Dengang sagde min mor at vi skulle flytte, så jeg kunne jo ikke bevise det. Jeg kunne ikke bevise at jeg elskede hende. Og det hjalp bestemt ikke at vi skulle flytte så vi ikke kunne se hinanden. Men der var ingen der havde fortalt mig at Liv var flyttet til London. Orh jeg fatter det bare ikke. Det går helt ondt at vide at hun har været her i nogle år, men jeg ikke har registreret noget! Selvom London er forhold's vist stor men alligevel. Hmm...

Jeg var gået ud af værelset og efter Liv. Hvad skulle jeg sige til hende! Hun var nået ned af træpperne hvilket resulterede i at jeg skulle skylde mig. Hurtigt kom jeg ned og ud på gaden. Hætten var allerede plantet på mit hovede og hænderne i lommen. Jeg løb op ved siden af hende, og kiggede på hende. Hvad havde jeg lavet?? Hun stod med røde øjn, hvilket overhovedet ikke lignede hende. Hun græd ALDRIG dengang..

''Harry bare lad mig være okay..'' Der var gråd imellem hendes ord, det gjorde virkelig ondt inden i. 

''Liv jeg mente det ikke okay!'' 

''Jeg er da ligeglad hvad du mener! Du har glemt alt om mig. Du ved intet om mig længere, forhelved Harry, jeg savnede dig fat det! Men jeg er jo ingenting længere okay! Vi ses'' Hun begyndte at gå igen. Hvorfor kunne jeg ikke lukke min mund? Hun var jo knust! Jeg savnede hende jo! Hvorfor beviste jeg ikke at jeg havde følser for hende??

''Liv! Jeg elsker dig jo! Jeg mente det ikke!'' Jeg var nået op til hendes side igen.

''Harry du mener det jo ikke okay. Drop det Krøltop'' Hun var så små stoppet med at græde. Jeg måtte tænke hurtigt nu. Jeg måtte bevise mine følser for hende. Jeg gik op foran hende og tog fat om hendes tynde liv. Placerede hænderne på ryggen og så hende i øjnene. Inden hun kunne nå at reragere havde jeg presset mine læber mod hendes. Det gjorde mig helt varm inden i. Og fuck paparazzierne, det er mit liv det her!


LIVANNA's SYNSVINKEL


Hvad fusk havde han gang i?? Han skulle da ikke kalde mig en so'! Jeg ved godt at folk betragter mig som en Luder, pga min far. Og det.. Men han var da forhelved min bedste ven! Eller det var han engang! 

Jeg var blevet så vred at jeg var gået. På den ene måde havde jeg fortrudt det, da det eneste sted jeg kunne være var ved min far. Men på den anden side, ville jeg heller ikke være ved Harry. 

Jeg var nu nede på gaden da jeg kunne høre skridt bag mig men jeg ignorerede det. Indtil 'han' kom. Jeg havde allermest lyst til at skrige at han skulle skride men det kunne jeg ikke.

''Harry bare lad mig være okay!'' Jeg gad ham virkelig ikke lige nu.

''Liv jeg mente det ikke okay!'' Han skulle da bare holde kæft. Jeg ved godt at han redde mit liv, men det var jo ikke det jeg ønskede!.

''Jeg er da ligeglad hvad du mener! Du har glemt alt om mig. Du ved intet om mig længere, forhelved Harry, jeg savnede dig fat det! Men jeg er jo ingenting længere okay! Vi ses'' Jeg satte begyndte at gå igen da jeg stoppede før.

''Liv! Jeg elsker dig jo! Jeg mente det ikke!'' Hold nu bare mund Styles!

''Harry du mener det jo ikke okay. Drop det Krøltop'' Jeg satte farten op i håb om at han gik. Selvom jeg viste at det ville være løjen. 

Han kom op på siden af mig, eller rettere stillede sig foran mig, og placerede hans hænder på mig ryk. Hvad fanden havde han gang i?? Jeg skulle lige til at råbe af ham, da han pressede hans læber mod mine. Det føles virkeligt ubehaligt. Men jeg viste jo godt hvorfor. Billederne begyndte stille at danne sig i mit hovede. Lige nu havde jeg allermest lyst til at dø..

Flashback: Jeg var lige kommet hjem fra skole, og havde smidt min taske inde på værelset. Jeg håbede virkelig at min far ikke gad idag. Men lige som jeg havde sat mig, blev døren flået op. Og min far kom ind. Ha hev mig op, så jeg stod foran ham. Han rev min trøje af og trak ned i mine bukser. Det vat virkelig den ubehagligste følse. Tårene randte allerede ned af mine kinder, jeg viste jo hvad der ville ske nu. Og Flashback slut!.

Tårene trillede ned af mine kinder. Jeg kunne ikke gøre noget. Det var ligesom min far, selvom det var Harry. Jeg forstod det bare ikke. Jeg prøvede at skubbe mig væk. Men han holdte bare hårde fast. Jeg var bange, selvom det bare var Harry. Jeg kunne ikke holde det ud. Der kom for mange dårlige minder frem. Jeg var fuldstændig panisk. Heldigvis stoppede det nu, da der kom nogle og skubbede ham væk. Jeg faldt grædene sammen op af muren. Mit blik var plantet i ned på jorden. Det var koldt, men jeg var ligeglad nu. 

Der var en der tog om mig, så jeg lå i personens arme. Jeg ville ikke ligge op eller noget. Jeg var i chok, og jeg var aldeles bange. Jeg kunne høre en dør åbne og straks omfavnede varmen min kolde krop. Jeg lukkede alt ude. Tårene trillede stadig med af mine kinder. 

Jeg blev lagt i en blød og varm seng.

''Sov lidt okay. Liam køre Harry hjem så han ikke kommer lige forløbelig''. Jeg svarede ikke, jeg kiggede ingengang op. Døren blev lukket stille, og tårene fik aldeles frit løb. Jeg sov allerede..

NIALL's SYNSVINKEL

Jeg var gået efter Harry for at se om han var okay. Men jeg blev godt nok overrasket. Han stod og kyssede hende. Det kom som et chok for mig. Godt nok havde de kendt hinanden for år tilbage. Men de havde først lige set hinanden efter hvad 6 år eller noget. 

Jeg gik tættere på, jeg anede ikke hvorfor. Men jeg tror det var godt nok. Liv prøvede at trække sig væk, imens tårene stod ned af kinderne på hende. Harry stoppede ikke. Liam kom hen og rev Harry væk. Jeg satte mig ned til Liv og løftede hende op, så hun kunne komme ind. Mig og Liam vekslede hurtigt et blik og blev enige om at Harry burde tage hjem. 

Hun lå i mine arme, imens jeg gik op. Hun var godt nok tynd, men smuk. Jeg kunne ikke forstå at en som hende havde det sådan. Det var uretfærdigt på ene eller anden måde. At bo sammen med en sindsyg far og mistede min mor og bedste ven. Det var bare unfair! Hun fortjente det ikke, eller det var der overhovedet ingen der gjorde. Jeg forstod ikke helt det der med den der sang. Men jeg havde lyst til at vide det, og jeg havde lyst til at lære Liv at kende. Hun var bare ikke som alle andre piger. 

Jeg gik ind med hende, på det gæste værelse som hun havde fået. Og lagde hende ned inden jeg sagde.

''Sov lidt okay. Liam køre Harry hjem så han ikke kommer lige forløbeligt'' Hun svarede ikke. For min skyld gjorde det ikke noget at hun var her. Jeg var bare bekymret. Vi skal nemmelig på tour her om nogle uger. Hvor mange uger det er kan jeg ikke huske, og det er ikke det det handler om. Men hvor skulle hun være imens vi var på tour. Hun kunne jo komme med, men hvad vis hun ikke ville??. 

 

Jeg gik ud af døren igen og satte mig ned ved Louis og Zayn, de havde allerede smidt sig i sofaen igen. Typisk! De sad og så et eller andet, men Louis afbrød stilheden.

''Hvor er Liam og Harry, og hvorfor bar du Liv ind??'' Jeg viste ikke rigtigt hvordan jeg skulle sige det, men jeg måtte vel fortælle ham det. 

''Han kyssede hende, men hun prøvede at komme væk, men han stoppede ikke. Og så faldt hun grædene sammen, Liam køre ham hjem''

''Er hun okay??'' Det kom fra Zayn.

''Han må da lige styre sig lidt!'' Og det var Louis.

''Ja det tror jeg Zayn, hun sover nok lige nu. Tja.. Hvad skete der endelig lige inde på værelset?? Hun sang jo bare, og det var oven i købet smukt!''

''Niall jeg tror du skal spørge Harry når han kommer igen. Er i klar til touren endeligt??'' Det var Zayn. Han spurgte nok bare fordi han ikke selv var klar.

''Tja nogenlunde, Hvad med dig Zayn??'' Hvad skulle jeg ellers svare? Jeg manglede jo at pakke og sige farvel, men der gik osse 2 uger inden vi skulle afsted. Louis var bare travlt optaget af sin mobil.

''Jaja..'' Han var aldrig klar. Han blev først klar 2 minutter inden vi kørte.

''Okay..'' Vi begyndte bare at stene tv igen.

 

****************************************************************************************************************

Hej.

Jeg viste virkelig ikke hvordan jeg skulle stoppe det her kapitel. Jeg ved det er et virkelig plat kapitel.. Undskyld^^

Ja jeg springer lidt hist og pist, og skriver en dag over flere kapitler, men jeg synes bare det er mere overskueligt!

Knuz<3

Og tusinde tak for at i læser denne her novelle:)



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...