I'm Alive (One Direction)

Livanna osse kaldt Liv, lever et hårdt og barsk liv sammen med hendes voldige far. Liv er ved at være vand til rutinen når hun kommer hjem fra skole. Hendes far voltager hende, og Liv er ved at få nok. Hun ture bare ikke at sige det til nogen fordi hun ikke stoler på nogen efter hendes mor forlod hende. Liv og hendes far flyttede til London. Til en uvan tilværelse, som ikke lignede den anden på nogen måder. Da liv var 14 skred hendes bedste ven for hende, bedre kendt som den nu verdens kendte Harry Styles. Han har ikke prøvet at kontakte hende siden den dag, og det pigner hende virkeligt. Hun savner ham. Liv har fået alt for meget og beslutter at tage sit eget liv. Men hvad sker der når hendes gamle bedste ven kommer tilbage?? Når nogle helt andmindelige drenge ser hende på vej hjem fra byen ved en bro?? Er drengene helt almindelige alligevel?? Men når Livanna overhovedet at begå selvmord?? Og hvad sker der når to fra bandet får følser for hende?? *Har rettet coveret et par gange...*

43Likes
105Kommentarer
9398Visninger
AA

8. Try music again..

LIVANNA's SYNSVINKEL!

Jeg var ligeså lige vågnet, da jeg var faldet i søvn, da vi så film. Jeg lå ikke på sofaen længere men inde i den seng jeg havde fået. Så umiddelbart ville jeg gå ud fra at Harry havde båret mig herind. Der var helt stille i lejligheden. Sov drengene eller?? Sjovt nok havde jeg ingen gang tjekket hvad klokke var. Jeg valgte at gå ud for at kigge. Jeg gik hen til døren og åbnede den stille. Hvorfor viste jeg ikke, måske fordi jeg ikke ville have at de skulle vide at jeg var vågen. Jeg skulle være mit svar's skyldigt. 

Til mit store held var der ingen der ude i stuen. Jeg kig der ud, og kiggede lidt rundt. Hvor var de henne? Der var helt stille over alt. Jeg gik over til køkkenet for at tage noget vand, da jeg fik øje på en seddel. Jeg tog den op i mine hænder og læste... selvom jeg godt viste at jeg måske ikke skulle blande mig i det... Eller den, Pas!

Hej Liv.

Vi er taget ud for at handle.

Vi synes det var synd at vække dig, så vi lod dig bare sove videre.

Håber det er okay.. 

Knus Harry

 

 

En kort besked. Det var vel fint nok at jeg læse den!? Det var derfor der var så stille. Det var endelig okay. Så kunne jeg da i det mindste være mig selv for en kort stund. Ikke fordi jeg ikke var mig selv når der var andre til stede. Men jeg havde bare så svært ved at lukke folk helt ind i mit liv. Jeg viste stadig ikke om jeg skulle fortælle alt hvad jeg brændte inde med, eller om han bare ville se mig som en svag idiot. Det var Harry og de andre drenge jeg snakkede om. Jeg kunne ikke fortælle nogen om noget længere. Jeg var bange for at de ville se mig som en der bare ville have opmærksomhed. Det var jo inderst inde ikke det jeg ville, jeg ville jo bare have nogen der kunne forstå lille mig. Jeg følte virkelig at der ikke var nogen overhovedet, der gad at lytte til mig. Men det havde jeg efterhånden lært at leve med. Jeg nævner ikke hvorfra, men Harry...

Jeg viste ærligt talt ikke hvad jeg skulle lave, så jeg satte mig i deres sofa og kiggede rundt. Skulle man tage chancen og prøve at spille? Tja, hvorfor ikke?? Haha det lød ondsvagt det der, men ja. Jeg rejste mig op, og gik en til væggen og tog forsigtigt den ned. Den var virkelig, virkelig pæn. Altså guitaren, det andet var osse pænt, men det vat guitaren der var i fokus nu. Jeg gik ind på værelset og satte mig i vindues karmen. Jeg kunne nemmelig godt lide at sidde der. Ja det er underligt, men sådan er jeg. Det var virkelig lang tid siden jeg havde holdt om en guitar, men jeg nød det faktisk. Jeg begyndte langsomt at spille. Det var faktisk lettere end jeg havde troede. Kort efter spillede jeg 'White Horse' med Taylor Swift. Det var bare en vation som ikke var helt så meget gang i. Ikke fordi der var meget gang i originalen men alligevel. Jeg havde hørt den meget, når jeg var gået i skole, og når jeg var hjemme. Det var virkelig en sang jeg kunne leve efter. Det med at tro det ene, som endelig bare er løjen. -Harry sagde dengang at han aldrig ville forlade mig eller holde mig for nar, men hvad gjorde ham. Jeg hader bare det sted hvor det sker. Vis i kan følger mig. Rent ud, så ved jeg endelig ikke hvad jeg kan lide længere..

Jeg savnede strengene imellem mine hænder. Det var virkelig som om at jeg sad i mit gamle værelse og spillede for Harry. Det var virkelig fedt! Jeg levede mig så meget ind i det, at jeg ikke opdagede at rummet blev fyldt med stemmer. 

 

NIALL's SYNSVINKEL

 

Mig og drengene havde lige været ude og handle, efter vi havde set film. Vi havde siddet og snakket lidt om Liv imens vi så den. End til videre viste jeg at hun havde selvmord's tanker, hendes far voldtog hende, hvilket oven i købet var virkelig vildt efter min mening. Altså bare det med Selvmord. og det. Det forstod jeg ærligtalt ikke. Men der var vel en grund til at folk havde det sådan. Og så at de havde været bedste venner, men Harry forlod hende da han skulle et eller andet. Og at hun var nede omkring det, men han gjorde ikke noget ved det. Undskyld, men jeg fattede ikke lige Harry ved det her punkt. Han var altid så glad for mennesker, men han havde bare skubbet hende væk. Hun var faldet i søvn op af Harry. Men Hey, det var da fair, når der lige var sket sådan en stor omvæltning. Jeg forstod hende ihvertfald godt.  

Vi gik og snakkede lidt frem og tilbage, omkring den nye sang. Jeg var selv sikker på at det ville blive en favorit. Det kunne forfanden ikke blive andet end en favorit. Vi var jo One Direction . Jaja ville i sikkert sige ''Spar på selvtilliden'' Men jeg var ligeglad. 

Harry stod og fumlede lidt med nøglerne til døren. Det var typisk ham. Endelig fik han han låst døren op, og vi kig ind.

Først registrede vi intet, da snakken var munder. Men så kiggede vi alle op på hinanden. Var der nogen der havde sat musik på? Nej, det mener jeg altså ikke. Harry stod bare og kiggede lidt ned, inden han gik ind på Liv's værelse. Han så ikke just Happy ud, det lignede at der var et eller andet der plagede ham. Men hvad, det viste jeg ikke. Så det måtte tiden jo vise. Vi fulgte bare med som om vi var hans kattekillinger. Vi sagde ikke en lyd, med stod bare og stirrede på Liv. Hun havde vist ikke opdagede det. Det tøz, havde sku talent! Hvordan kunne man så droppe sådan en ting man var så god til? De andre inklusiv mig stod nærmest helt mundlamme, imens Harry bare stod med lette tåre i øjnene. Hvad skulle man lige gøre i denne her situation?? Liv stoppede med at spille og kiggede ud.

''Du var god'' Det var Harry. Selvfølgelig. Han kiggede nærmest helt forsigtigt på hende.  Liv kiggede på os, og plantede blikket i jorden. Hun var tydeligvis flov, men der var vist osse et eller andet galt. Men jeg kunne ikke se nogen grund til at hun blev flov. Hun havde jo et talent uden lige. Hun svarede ikke på det Harry sagde, hvilket man ikke behøves men alligevel. Hun kiggede bare tavst ud.

''Liv du kan ikke ignorere mig! Sig noget, jeg ved hvad du mente med den sang.!'' Det var Harry.

''Hvorfor kan du ikke bare være ligeglad lige nu? Du har røv rendt mig, og brudt alt det du lovede. Jeg fatter sku hat af det du har gang i Harry.'' Hun var tydeligvis knust og en anelse bange. Det havde jeg nok ikke lige regnet med at ville komme ud af hendes mund. Niall James Horan, du er dygtig. Det var min hjerne der gik i selv sving, men blev erstattet af Liv. ! ''Det er jo bare en sang okay??'' Hun kiggede på ham med våde øjn. Hun fortalte nok ikke hele sandheden da hun græd. Det var derfor Harry var sådan før. 

''Drenge kan i ikke lige gå ud?'' Det var Hr. Krøltop. Vi nikkede bare og var på vej ud.

''Har du et problem med at de er her?? Det er vel osse deres hus!'' Hun var godt nok en stædig en, hende Livanna.

''Nææ, det har jeg som ment ikke, men jeg vil bare gerne lige snakke med dig! Du er jo helt død tøz! Du er jo den strideste So der findes!'' Wow Harry, hvad skete der lige der?? Slap of mand! Hun hoppede ned fra vindueskarmen med guitaren, og gik over mod mig. 

''Tak for lån Niall.'' Hun kiggede på de andre.

''Det var hyggeligt at møde jer'' Okay, nu var jeg stået af.

''Liv det mener du ikke seriøst vel??'' Hr. Krøltop igen. 

''Slap af Fru Moppe, jeg gider jo ikke det her. Du er tydeligvis helt blank. Du har jo bare skubbet alle væk. Du fatter røv af alt det her! Jeg gider ikke det her mere. Alle kan køre rundt med mig som om jeg var en karrusel. Jeg sad jo bare og spillede Guitar, men det passede ikke lige Moppen der! Jeg gider ikke mere. Du var min bedste ven Harry, jeg har intet tilbage! Intet!'' Hun græd. Vi stod mundlamme i døren. Den tøz er godt nok.... Jeg kan ikke huske ordet. Nå men videre nu.

''Liv jeg fatter intet nej. Men drengene her er mit liv nu. Mit liv er musik nu. Så er jeg da røv ligeglad med alt det andet. Jeg ville bare ikke lade dig dræbe dig selv okay! Jeg elsker dig jo!''

''Aha som om Krøltop! Du er jo ligeglad! Du får folk til at holde røven op på dig hele tiden. Pth det er jo for let. Jeg gider ikke at høre på dig længere!'' Hun tog sine ting og gik over til døren.

''Nyd nu jeres tid i Rampelyset!'' Og hun gik. Harry stod frossen til jorden, men inden vi andre havde nået og reagere var han ude af døren, den samme vej som Liv..

 

 

****************************************************************************************************************

Hej.

Jeg er virkelig ked af det korte kapitel.

Der er ikke kommet et kapitel i noget tid nej, men jeg har virkelig haft travlt. Jeg har haft så mange lektier for, og skulle finde tøj til min kusines bryllup og min fætters konfirmation osv. Jeg kan ikke skrive de næste par weekender, da jeg skal til konfirmation og Bryllup som der var nævnt før. Jeg håber virkelig at i kan tilgive mig for det!

Bare lige et par spørgsmål!

-Hvad tror i der vil ske nu, når Harry er gået den samme vej som Liv?

-Og er der endelig nogen der følger med?? Jeg er bare i tvivl...

 

 

Kunzz..<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...