I'm Alive (One Direction)

Livanna osse kaldt Liv, lever et hårdt og barsk liv sammen med hendes voldige far. Liv er ved at være vand til rutinen når hun kommer hjem fra skole. Hendes far voltager hende, og Liv er ved at få nok. Hun ture bare ikke at sige det til nogen fordi hun ikke stoler på nogen efter hendes mor forlod hende. Liv og hendes far flyttede til London. Til en uvan tilværelse, som ikke lignede den anden på nogen måder. Da liv var 14 skred hendes bedste ven for hende, bedre kendt som den nu verdens kendte Harry Styles. Han har ikke prøvet at kontakte hende siden den dag, og det pigner hende virkeligt. Hun savner ham. Liv har fået alt for meget og beslutter at tage sit eget liv. Men hvad sker der når hendes gamle bedste ven kommer tilbage?? Når nogle helt andmindelige drenge ser hende på vej hjem fra byen ved en bro?? Er drengene helt almindelige alligevel?? Men når Livanna overhovedet at begå selvmord?? Og hvad sker der når to fra bandet får følser for hende?? *Har rettet coveret et par gange...*

43Likes
105Kommentarer
9396Visninger
AA

15. Talking with Perrie!

ZAYN's SYNSVINKEL

 

Drengene var taget over til Livanna, da hun  var faldet om. Vi anede ikke hvorfor. Og enligt gad jeg da godt og have været med, for at se hvordan hun havde det, men jeg havde en gammel aftale med Perrie. Da vi gerne ville gerne nå at se hinanden inden vi begge skulle på tour. Os på vores Where We Are Tour og dem på deres Salute Tour. Så vi ville ikke få så meget tid til at se hinanden imens. Øv Øv. Men tid vil vi dog alligevel få. Altså vi havde jo fri nogen gange, i et par dage. Så måske kunne vi se der, men der var meget der skulle aftales ellers kunne der ikke hænge sammen. Men så klarede vi vel nok osse den, hvis det kom til stykket. Det skulle vi bare.

Jeg var lige kommet over til Perrie. Vi havde aftalt at vi bare skulle snakke da vi ikke gad at det der med fans. Altså vi elsker jo vores fans helt hundrede, selvfølgelig gør vi det. Men nogen gange kommer de bare for tæt på ens privat liv. Vis i kan følger mig? Selvfølgelig kan i da det, jeg tænker jo ikke på Arabisk eller Kinesisk vel? Eller det tror jeg da ikke. Ej nu gasser jeg, det gør jeg ikke, det ville da være ondsvag. Men hvem er ikke ondsvage en gang imellem? Ej nu skal jeg nok stoppe igen, igen.. Haha, nej bare nej.. Jeg blev revet ud af mine tanker.

''Zayn??'' Jeg kiggede på Perrie, der viftede med min hånd foran mig, for at få min opmærksomhed. Jeg var faldet ind i mig egen bobbel igen. Pinligt, Pinligt, Pinligt. Dygtig Malik, dygtigt. 

''Øh ja undskyld. Jeg var inde i min egen bobbel'' Jeg lod mine arme omfavne hendes krop og trak hende ind i et kram. 

''Næste gang må jeg så ikke komme med ind i din såkaldte bobbel'' Hun grinte lidt, hvilket jeg osse gjorde. Det var bare en af de tusinde grunde til jeg elsker Perrie. At vi kunne grine om de mest platte og menings løse ting der fandes. Det var fantastisk.

''Jeg har savnet dig skat'' Mine læber fandt hurtigt hendes. Jeg gav hende et kys som jeg længe havde ventet på. Ja misforstå mig bare. Ej vi havde bare ikke et hinanden i over en uge, da de skule i studiet og vi skulle i studiet og så videre. Ja en uge er altså lang tid, når man ikke ser sin Forlovede, eller med et andet ord- Sit et og alt. Grin du bare. Hun trak sig lidt efter væk fra mig. 

''Det har jeg osse i den græd'' Et smil gled igen over mine læber. Hvorfor beskriver jeg det? Nå pyt med det.

''Kom'' Hun flettede sine hænder i mine og trak mig ind i hendes stue. Den var flot og enkel. Ikke for pyntet, og ikke for kedelig.  Ej jeg har ikke tid til at beskrive hendes stue nu. Hun slog sig ned i sofaen, det samme gjorde jeg, underligt nok. 

 

PERRIE's SYNSVINKEL

Det var skønt at se Zayn. Jeg havde savnet ham ubeskriveligt meget, selvom det ikke var mere end godt en uge siden, vi så hinanden sidst. Og ja, vis jeg blev bedt om at beskrive hvor meget jeg savnede ham. Ville mit papir være tomt. Jeg kunne bare ikke beskrive det, kun med tre ord- Jeg savner dig. Ja jeg tror det ville være den måde jeg ville beskrive det på. 

Min hånd havde hurtigt fundet Zayn's hånd da vi havde sat os i sofaen. Han flettede fingerne ind i mine. Et smil blev hurtigt plantet på mine læber, af ren refleks. Jeg havde længe tænkt på hvem hende pigen der var over alt på twitter var. Grunden til at jeg endelig tænkte så meget var fordi... Jeg har en lillesøster med det samme navn. Livanna. Ingen har hørt, nævnt eller ved det. Men hvorfor skal de osse blande sig i det?-Just asking. aha. Jeg ved ikke hvor, hvem og hvordan hun er. På en eller anden måde piner det mig. Jeg har en fucking lillesøster som ingen kender til, eller ved hvem er. Min mor havde fortalt mig det en dag, men sagde at hun boede ved hendes rigtig far, et eller andet sted her på jorden. I Know, I Know, det lyder komplet latterligt, idiotisk og barnligt. Men ved i hvad? Jeg er ligeglad hun er stadig min søster. Eller hun måtte vel være min halv søster på en eller anden måde. Jeg ved det virkelig ikke, en et eller andet var hun vel.?? 

Hold fast.!- Keep Holding On. Er du der stadig? Jeg skulle bare lige sikre mig at du ikke var forsvundet, sporløst efter det her chok.... Jeg havde fået eller faktisk taget et billede min mor havde af hende. Hun viste det ikke. Men det ved hun nu, og hun er ligeglad. Livanna- Hende fra Twitter, minder faktisk på en eller anden måde om hende. Hendes ansigts træk, Øjnene, den blå farve der minder ubeskriveligt meget om Niall's. Smukke. Hendes naturlige skønhed. Det ligner hende bare. Men det måtte sku være umuligt. Det kunne ikke være hende, det måtte ikke være hende, det måtte det bare ikke. 

''Zayn, jeg skal fortælle dig noget'' Jeg rettede mig op i sofaen og foldede mine ben, så jeg sad i skrædder stilling i sofaen. Han kiggede nysgerrig og mystisk på mig. På en eller anden måde skræmte det mig, men jeg var efter hånden ved at være vant til hans blik, når man sagde sådan noget.

''Fortæl'' Hurtigt havde jeg rejst mig for at finde billededet- Billededet af min lillesøster. Min mås blev plantet i sofaen igen og benene i skrædder stilling. 

''Jeg... Jeg har en søster Zayn'' Først så det ud som om at han ikke forstod det- hvilket var klart. Jeg havde jo aldrig nævnt det for nogen overhoved. Så hvorfor skulle han ikke være forvirret? 

''Så du har en søster, er det sådan jeg skal forstå den?'' Jeg smilte knap så glad, måske bare en lille smule uskyldigt tilbage.

''Ja, det er sådan du skal forstå den'' Jeg kiggede ned og rakte ham billedet. Han's øjne undersøgte billedet kort, inden de fandt mig igen.

''Men hun ligner dig jo ikke særligt meget'' Nej jeg viste det godt.

''Vi har heller ikke den samme far'' Han tykkede lidt på ordene.

''Men hvorfor kommer det først nu??'' Han kiggede på mig som om han var et kæmpe spørgsmålstegn. Tja hvad kunne jeg sige. At jeg troede det var Livanna. Eller jeg tror det er men er ikke sikker? Et kort grin omkom på mine læber.

''Det lyder sikkert lidt underligt men... Jeg synes det ligner Livanna. Jeg ved det ikke, men måske er det hende. Min mor fortalte mig det for mange år siden, et par dage efter tog jeg det her billede fra hende og har gemt det lige siden. For et par år siden, inden vi deltog i X-Faktor, begyndte jeg at spørge ind til hende. Men det eneste jeg fik frem var at hun blev døbt Livanna Edwards. Ligesom mig. Men jeg kan bare ikke få det til at give mening. Det er jo komplet latterligt'' Han tykkede igen på ordene. Dog længere denne her gang. Han speakulerede. Sikkert på de mest mærkelige ting. 

''Livanna har ikke sagt noget om det, men Harry sagde godt nok at hun hed Edwards. Men, det kan da ikke give mening det her, du tror vel ikke hun er din søster vel?'' Jo jeg gjorde, også alligevel ikke. 

''Jo jeg gør, men det virker så urealistisk. Hun skulle være min søster? At hun ikke måtte se mig, at min eller vores mor ikke vil havde noget med hende at gøre, at hun har prøvet at begå selvmord og er blevet overfaldet, voldtaget af af sin egen far. Zayn jeg kan ikke få det her til at give mening. Det er ligesom man er et puslespil, men den ene bræk mangler. Min brik der mangler er hende, jeg mangler historien.. Jeg kan virkelig ikke se meningen i det her'' Det tror jeg endelig heller ikke han kunne. Uden jeg havde registreret det, trillede tårene om kap ned af mine kinder. Zayn tørrede dem stille af og kiggede mig i øjnene.

''Jeg snakker med Harry og drengene når jeg kommer hjem, så skal vi nok finde ud af om det er hende okay. Jeg skriver til dig så snart jeg ved noget okay'' Han lagde sine overbeskyttende arme om min krop igen, hvilket stille fik mit smil til at blomstre frem igen.

''Tak Zayn, du er den bedste''

 

 

 

****************************************************************************************************************

 

Jeg undskyler virkelig for det korte kapitel, men jeg har ikke kunne skrive. Jeg var i sommerhus fra i fredags til igår, og der var intet net. Så derfor bliver det her kapitel lidt kort, men jeg lover at der enden kommer et kapitel imorgen eller på fredag:)

God aften til jeeer:)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...