I'm Alive (One Direction)

Livanna osse kaldt Liv, lever et hårdt og barsk liv sammen med hendes voldige far. Liv er ved at være vand til rutinen når hun kommer hjem fra skole. Hendes far voltager hende, og Liv er ved at få nok. Hun ture bare ikke at sige det til nogen fordi hun ikke stoler på nogen efter hendes mor forlod hende. Liv og hendes far flyttede til London. Til en uvan tilværelse, som ikke lignede den anden på nogen måder. Da liv var 14 skred hendes bedste ven for hende, bedre kendt som den nu verdens kendte Harry Styles. Han har ikke prøvet at kontakte hende siden den dag, og det pigner hende virkeligt. Hun savner ham. Liv har fået alt for meget og beslutter at tage sit eget liv. Men hvad sker der når hendes gamle bedste ven kommer tilbage?? Når nogle helt andmindelige drenge ser hende på vej hjem fra byen ved en bro?? Er drengene helt almindelige alligevel?? Men når Livanna overhovedet at begå selvmord?? Og hvad sker der når to fra bandet får følser for hende?? *Har rettet coveret et par gange...*

43Likes
105Kommentarer
9388Visninger
AA

5. My life, to be changed now!

LIVANNA'S SYNSVINKEL!

 

Jeg var næsten lige vågnet. Min far var sikkert allerede taget afsted, hvilket var virkelig fedt! Jeg havde lige taget ved, den sidste dag i mit liv. Aha, sjovt hva'?. Nej, jeg stopper med dumsmarte kommentarer. Det var idag. Farvel verden, farvel Harry, farvel alle sammen. Ja, hvad skulle jeg ellers sige?? At jeg kom til at savne jer? Den eneste jeg ville savne var Harry! Fucking Harry, jeg savner ham. Hvorfor kan jeg ikke bare glemme ham?? Han er en person, det kan sku ikke være så svært! Men jo, det kan det fandme! Det er skide svært at give slip for en person, som man elsker. En person, som man holder af. En person, som har hjulpet en igenmen meget. En person, som bare skred da man havde allermest brug for at han eller hun. Nå... Videre i dagens, hvad? Korte tekst?? Kald det, det du vil! 

Jeg sad stadig på den kedelige maddres. Hvorfor omtaler jeg den altid som den kedelige?? Når ja, den er kedelig eller rent ud røv syg, som alt det andet i denne her pap kasse! Jeg rakte søvnig ud efter min mobil. For at se om jeg havde fået en SMS eller noget. Det havde jeg aldrig, men jeg havde heller ikke særlige mange kontakter på min mobil. Jeg trykkede på den slidte knap i midten af mobilen. Der blev kastet et blå't skær op i rummet, så værelset kom til at se helt lyst ud. Jeg kiggede træt på skærmen. Okaaaay hvad skete der lige her?? En ulæst besked! Drømte jeg?? Jeg havde fået en SMS! Jeg låste hurtigt min mobil op. Okay jeg drømte med garanti!  Der poppede et velkendt nummer op på skærmen. Som uden tvivl var Harry's. Hvorfor skrev han endelig?? Måske fordi jeg havde skrevet? Narr han havde ikke svaret på noget tidspunkt! Hvorfor så nu?- Måske fordi han ville have mig til at stoppe med at skrive til ham!? Bare en teori? 

Jeg trykkede hurtigt ind på beskeden og læste den. Jeg måtte læse den igen og igen for at forstå hvad han mente! #Hej Liv. Du må virkelig undskylde at jeg ikke har fået svaret dig, men jeg har haft så travlt. Med bandet, karrieren og det hele. 'Vi ses på den anden side??' Skal jeg være bange nu eller?? Og Liv. du har sku' ikke gjord noget galt! Jeg savner osse dig. Knus Hazza<3# Tårene begyndte stille at komme frem igen. Hvorfor skete det her altid? Hvorfor var jeg så svag? Jeg var efterhånden begyndt at ryste, men uden grund. Det ramte mig på en eller anden måde. Savnede Harry mig virkelig? Det var sikkert bare noget han skrev. Og Tja.. Han burde vel ikke at være bange. Eller det kan man tage på mange måder! Nu var spørgsmålet bare- Skulle jeg svare ham tilbage? Ville det være ondt vis jeg skrev 'Definer ordet bange, så har du svaret??' Det ville det ikke?. Eller hvad? Nå...

Jeg rystede stadig, men fik trykkede svar. Hurtigt havde jeg fået skrevet den. #Definer ordet bange, så har du svaret? Liv# Jeg tøvede lidt med at sende den. Men i det næste øjeblik var den sendt, som med en drevdue! Nej, det er ikke det, det hedder vel? 

Jeg lagde mobilen dumpe ud at min hånd, og så rejste jeg mig med kursen mod Wc'et. Jeg trådte ind på det kolde marmor gulv. Hurtigt havde jeg gåsehud over hele kroppen. Bare lige en re-minder- Så er det virkelig ubehageligt! Jeg satte mig igen på det kolde, og klamme toilet bræt, og fandt det slidte barberblad frem. Ja, det var slidt, men hvad skulle jeg ellers bruge? Vi havde ingen knive eller ko, kødknive, men de var måske lidt for voldsomme? Det var sidste gang jeg havde det imellem mine hænder. Ja, om hvad? 2 timer ville der ikke være nogen Livanna tilbage... Eller jo mange. Men ikke mig, Livanna. Du ved hvad jeg mener.

Jeg trykkede bladet imod min tynde arm. Min hud var ikke så tyk, så blodet kom hurtigt frem. Det sved, men det var den følelse jeg manglede at mærke. Jeg lavede tre lange snit langs armen. Til sidst kunne jeg ikke se selve snittet, da min arm var mere eller mindre dækket af blod. Hurtigt fik jeg skyllet barberbladet og fik lagt det på plads. Jeg tog mit ynglings tøj på i dagens 'andledning'. Da jeg havde fået de blå bukser, den grå langærmet trøje hvor der skod 'Do you love me?'  på, og mine grønne Nike sko. Satte jeg mit hår op i en høj hestehale, og lagde et tyndt lag af den billige mascara, som jeg havde.

Jeg gik ud fra badeværelset og ind på værelset for at hente min bog og min mobil. Jeg kiggede en sidste gang rundt i værelset før jeg forlod det. Min far havde glemt at sætte alarm til, nok fordi han var lidt for fuld da han tog afsted! Men det var ikke mit problem. Jeg var endelig fri, han kunne ikke holde mig tilbage længere. Det var nu! Det var nu! Det var nu! Hvorfor blev jeg ved med at sige det til mig selv?? Flot!

 

****

 

Jeg gik ud i det efterhånden varme sommer vejr. Vandet ville ikke være så koldt som det var om vinteren. Haha, okay jeg brude at sige det nu. London har en park hvor der er en bro. Der kommer næsten ikke nogen i den park, da det er en park for narkomaner! Så jeg ville blive opdaget på sammen måde, som vis det var ved Fx. Tower Bridge, London Eye eller Big Ben! Ja, du ved nok hvad jeg mener. Bare lige en opdatering så er klokken allerede halv seks. Tiden gik måske lidt hurtigt, men jeg havde ikke lavet andet end at sætte på en stol i køkkenet og tænke alle tingene igennem. 

Lige nu var jeg på vej hen til 'Narko banden' Som folk kalde dem. Jeg kunne selvfølgelig bare tage en overdosis, men det var nok lidt dumt. Ikke at det ikke var dumt at tage sit eget liv ved at hoppe ned fra en bro, og lade sig drukne! Men jeg mener bare at en overdosis, er ja? Det er jo ikke ulovligt at hoppe ned fra en bro. Altså at tage stoffer, er jo dumt. Men det er det andet jo osse. Altså man ødelægger sin krop af stoffer. Men det gør man jo osse af at Cutte, og andre former for selvskade. Er jeg den eneste der har det som om at jeg bare skal stoppe denne her nu?? Nej okay, det gør jeg så!

Jeg var nåede hen til broen og havde trukket min bog op af den slidte taske. Det her var sidste gang nogen så skyggen af den, og den første gang faktisk. Jeg begyndte hurtigt at skrive.

 

Hej. 

Det er blevet dagen derpå idag. Det første farvel til verden, fra min side af. Ville jeg  komme til at savne det?? Kun Harry. Og andgående ham- Så har han faktisk skrevet tilbage for en gang skyld! Jeg var måske en bitch i det jeg skrev tilbage til ham?? Det ved jeg ærligt talt ikke! Men jeg viste virkelig ikke hvad jeg skulle svare tilbage?? Okay lød det ondt det her?? 'Definer ordet og du har svaret?' Tja måske. Men han kan da være ligeglad, han har glemt mig. Eller glemt og glemt! Men ja glemt. Haha, nu køre jeg i det sammen igeeeeen! *Klapsalve?* ''Tak' Tak'' Nå, men ja, jeg har besluttet at jeg vil tage mit eget liv ved at drukne mig selv. Ja det lyder godt nok mærkeligt, men jeg er ligeglad! Jeg sidder lige nu i 'Narko bandens' park. Her er der nemmelig ikke særlig stor sandsynlighed for at nogen opdager mig, eller prøver at stoppe mig! Men hvorfor vil de osse det? De kender mig højst sandsynligt ikke. Men det ville være skræmmende vis de gjorde. Men jeg regner ikke lige frem med at alle kender mig. For det første: Jeg  bor i en pap kasse, og min far er alkoholiker! For det andet: Hvem vil overhovedet være i denne her park frivilligt?? Og det tredje: Alle ser mig som en billig luder, som hænger ved hvert gade hjørne man kan finde i London. Men det kan jeg jo ikke. Jeg må jo ingengang komme ud længere! Nå, jeg tror jeg vil til at runde af nu. Bogen gemmer jeg et eller andet sted her i parken. Måske oppe i et træ? Jeg ved det ikke. Men vis nogen finder den, ved de hvordan jeg har haft det, men ikke hvem jeg er! De ville kende til mit liv, mine bekendte, og alt det shit!...Slut for denne her besked!...

 

Jeg sad lidt inden jeg rejste mig og lagde bogen, op af et træ, gemt i det høje græs. Så man ikke kunne se det, da det nærmest gik i et med træets struktur!. Jeg gik hen til broen og tog en dyb indånding. Det var noget at det allersidste luft jeg ville få. Jeg 'kravlede op på broen og rejste mig op med lidt besvær. Det var nu. 10 sekunder og min krop ville bryde den blå vandoverflade. Jeg var klar. I det jeg skulle til at hoppe hørte jeg den stemme jeg havde savnet! ''LIVANNA!!?'' Der var nogen der trak mig ned fra broen. Og jeg gik i stå.

 

 

 

 

 

****************************************************************************************************************

Heu:)

Jeg har valgt at dele det her kapitel op i to, så det ikke vil blive for langt. Den næste del kommer nok her i aften eller noget i den retning. Men jeg skal nok skynde mig:P

 

:Smid gerne en kommentar, om hvad i synes!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...