I'm Alive (One Direction)

Livanna osse kaldt Liv, lever et hårdt og barsk liv sammen med hendes voldige far. Liv er ved at være vand til rutinen når hun kommer hjem fra skole. Hendes far voltager hende, og Liv er ved at få nok. Hun ture bare ikke at sige det til nogen fordi hun ikke stoler på nogen efter hendes mor forlod hende. Liv og hendes far flyttede til London. Til en uvan tilværelse, som ikke lignede den anden på nogen måder. Da liv var 14 skred hendes bedste ven for hende, bedre kendt som den nu verdens kendte Harry Styles. Han har ikke prøvet at kontakte hende siden den dag, og det pigner hende virkeligt. Hun savner ham. Liv har fået alt for meget og beslutter at tage sit eget liv. Men hvad sker der når hendes gamle bedste ven kommer tilbage?? Når nogle helt andmindelige drenge ser hende på vej hjem fra byen ved en bro?? Er drengene helt almindelige alligevel?? Men når Livanna overhovedet at begå selvmord?? Og hvad sker der når to fra bandet får følser for hende?? *Har rettet coveret et par gange...*

43Likes
105Kommentarer
9401Visninger
AA

3. I have chosen!

IKKE RETTET IGENNEM!

 

Jeg vågnede klokken seks næste morgen. Det var virkelig tidligt, men ikke tidligere end de andre dage på året. Jeg satte mig tungt op på min madress og kiggede lidt rundt i det kølige og kedelige værelse. Hvorfor skal dagene ligne de sammen igen og igen?? Idag var det fredag hvilket ville sige at det var weekend. Eller rettere sagt! Jeg havde fri. Når jeg siger fri, så håber jeg endelig at i ved hvad jeg mener, jeg har ikke rigtigt lyst til at uddybe det her.. Håber at i forstår, men selvfølgelig gør i det. Min far var aldrig rigtig hjemme i weekenderne, så jeg havde huset mere eller mindre for mig selv! Fedt eller hvad, ville i nok spørge.. Det var vel okay, men der var bare den ulempe at han altid satte tyverrig alarmen på når han gik, så jeg havde ingen chance for at komme væk. Han var vist en lille bange busk. Han ville vel ikke have at hans marionet dukke stak af- Ja, jeg tror det var det han var bange for. Endelig noget! Jesus please hjælp mig!! Ej i ved vel hvad jeg mener, eller forhåbentligt gør i da det. Haha, jeg gentager mig selv meget, men hvad skal jeg ellers??

Min far havde sagt at han først ville tage afsted Lørdag formiddag, så jeg skulle leve sammen med ham en dag længere end normalt. Man hørte enligt ikke særligt meget til ham. Jeps, det var rart. Så helt fri havde jeg ikke. Han tilbragte de fleste weekender sammen med hans kammerater, eller på den lokale! Hvordan kan kan leve sådan et liv?? Det må sku være frygteligt at leve sådan hver weekend! Med druk, og alt det der Shit, de kan finde.  Men ja, jeg lever jo samme med ham, 365 dage om året, 12 måneder, 30 dage i gennemsnit om måneden, 24 timer i døgnet, 60 minutter i timen, og 60 sekunder i minuttet. Ja kort og kontant, hele tiden.

Jeg rejste mig træt op i sengen, og gabte højt. Min far sov stadig, så det var endeligt meget rart. Jeg traskende stille og rolig ud på det lille badeværelse. Eller lille og lille, men det var kun plads til et fallefærdigt toilet, hvor lakken eller den der hvide farve, var blevet slidt af efter årene. Det skal lige siges det det her badeværelse cirka er tredive år gammel mere eller mindre. Der var en lille tynd brusekabine hvor der bestemt ikke var meget plads og en lille vask til højre for døren. Så det var vel lidt lille alligevel. Jeg fik hurtigt ordnet det man skulle når man skulle på toilet, og besluttede mig for at jeg ville tage et kort bad. 

Det kolde vand rande stille ned af min blå og nøgne krop. Kan i forstille jer selv, helt blå og gul og så føler man sig så klam hverdag??- Nå men sådan havde jeg det ihvertfald. NOT GREAT! Man kunne tydeligt se at jeg ikke havde det godt. Jeg var som sagt Blå og gul over hele kroppen, og sammentid var jeg mega tynd. Selvfølgelig på grund at Spiseforstyrelsen eller kort Anoreksi. Men det var ikke ligesom alle andre der har Anoreksi. De kaster for det meste op efter hvert måltid. Jeg spiser bare ikke noget inden. Hvilket resulter i at jeg heller ikke kaster op. Min far havde ikke noget imod at jeg ikke spiste da han altid var på Take Away vognen, vis i forstår mig.  

Jeg fik hurtigt skyllet resterne ud af mit mørkebrune, og ok lange hår. Det havde næsten den samme farve som Harrys. Orrgh Liv nu tænker du på ham igen! Ja bare lige så i ved det så er mit navn Livanna men jeg bliver kaldt Liv. Det var faktisk Harry der begyndte at kalde mig det. Jeg ved ikke hvorfor men det kan vel være ligegyldigt!

Jeg var hurtigt i tøjet, som bare blev et par slidte lysegrå jeans, en mørkeblå top og en cardigan. Og nej jeg går ikke i t-shirts af mange årsager. Tja i ved det vel. Når man Cutter vil man helst ikke vise sine Ar, eller det vil jeg ikke! Mit hår kom bare til at sidde i en våd og roddet knold. Men ja det skulle bare gå tjept da klokken var lidt over syv. Inden jeg forlod badeværelset faldt jeg over det røde barberblad. Hurtigt lå det imellem mine små finger. Jeg trak hurtigt mit ærme på min cardigan op, og pressede den ned i min tynde hud. Jeg kunne så småt mærke adrenalinen pumpe i mit blod. Der var begyndt ak komme en rød væske ud af min arm, som så ville sige at det var blod. Det her var min form for selv skade. Jeg følte en smerte, som jeg nød. Ikke fordi man normalt kan lide følsen, men den var der og det var rart! Inden jeg begyndte at Cutte havde jeg ikke den samme følelse. Da Harry forsvandt efter min mor, havde jeg brug for at mærke smerten. Og vide at det hele var min skyld. Jeg ved godt at jeg lyver over for mig selv, men jeg havde det virkelig som om det hele var min skyld. 

Hurtigt fik jeg skyllet barberbladet og havde lagt det på plads.  Og så var jeg ude af badeværelset. Jeg fandt mine hvide sneakers og min skoletaske. Jeg havde sparet sammen til en skoletaske, så det havde jeg. Min far ville jo ikke donere noget, da han ikke havde den eneste øre. Jeg pakkede hurtigt min taske og fandt min slidte jakke og så var jeg ude af døren. Jeg nåede lige at høre min far råbe at jeg skulle komme direkte hjem. Det var normalt.

 

 

***

 

 

Jeg var lige kommet hjem fra skole. Det havde rent ud været en lorte dag! Vi havde fået en aflevering tilbage, og ja, man kan ikke sige at det gik helt så godt. Jeg kunne ikke koncentrere mig i timerne så jeg havde fået 0.2. Flot Liv! Og min far havde gjord det han altid gjorde.. Nu sag jeg igen inde på det klamme værelse og kiggede ud i det kolde og våde vejr. Jeg greb hurtigt fat i min mobil og skrev den sidste besked til Harry. Og ja hvorfor siger jeg den sidste?? Det får i a vide senere. #Hej Harry. Jeg savner dig virkelig, det piner mig at du ikke gider at svare mig! Hvad har jeg gjord galt?? Hvad?? Plzz fortæl mig det nu tak! Det er det eneste jeg vil have. Jeg forventer ikke andet af dig! Bare svar mig på det simple spørgsmål. Hvad har jeg gjord galt siden alle hader mig?? Jeg håber virkelig du har det godt der hvor du er idag. Jeg forstod ikke hvorfor du skred, men jeg har fundet ud af det nu. Alle hader mig, jeg er rent ud en Luder OKAY! Og ja hvorfor?? Det kan du sku takke min far for, jeg kan ikke sige mere. Andet end at han æder mig op, hver evige eneste dag! Jeg er og bliver ikke mig selv igen. Hav det godt, vi ses på den anden side... Knuz Liv<3#

Tårene var så småt begyndt at samle sig i min øjenkrog. Men ja, jeg havde besluttet mig, det var det der skulle til for at Harry fik fred, bandet fik fred, og jeg ville få fred.

Jeg rev bogen ned fra hylden og bladrede op på den næste blanke side. Blyanden var fast klemt i min hånd, jeg var klar. Klar til at skrive for anden sidste gang i denne her bog..!

 

Kære, hvad skal jeg kalde dig?? Nå..

Jeg havde besluttet mig! Idag besluttede jeg mig! Det skulle være enden på mit liv. Imorgen ville jeg gøre det, imorgen ville jeg tage mit eget liv. Jeg ville ikke leve mere, livet var virkelig begyndt at pine mig for groft! Og jeg ved godt at der ikke er nogen der kommer til at læse det her, men jeg skriver det nu alligevel. Harry vis du overhovedet kommer til at læse denne her bog, så skal du bare vide at....

Jeg stoppede kort med at skrive og kiggede ud i mørket klokken var så småt ved at runde sig halv otte. Jeg tørrede fustreret de klare tåre som havde fundet vej ned af min kind. Og så skrev jeg videre.

...Jeg gør det ikke for at såre dig på nogen måde. Jeg gør det så du, kun du får fred! Og når jeg siger 'su' så mener jeg det virkelig! Du er sikkert ved at få spat eller noget af mig! In gen forstår mig længere! Og så selvfølgelig jeg får fred for mig selv.  Men Harry, jeg savner dig forfanden! Kom tilbage i mit liv! Mit liv har været et helvede siden du 'Skred' vis jeg skal sige det mild. Min mor skred, du skred! hele verden skred for mig på en gang! Harry jeg er begyndt at Cutte, og jeg lider af Anoreksi. Der er ingen der ved det, kun du! Harry du er den eneste der ved det! Jeg skriver det her, i ligegyldigt håb om at du kommer tilbage. Du kommer ikke tilbage det ved jeg. Jeg ved at du ikke gider mig længere... Jeg kan ligeså godt give op! Så jeg har valgt at imorgen den  Jeg skal bare glemme dig ikke?? Det er det du ønsker ikke?? Harry du har været ligesom en bror for mig hele livet. Jeg har kunne fortælle dig alt før du efterlod mig alene i stikken. Men en bror der forsvandt, som aldrig kommer tilbage. Det er der jo ingen der ønsker. Jeg vil altid have dit i mit hjerte, selvom min sjæl er død. Jeg sidder lige nu og stortuder, men fuck det! Der er så mange grunde. Så mange grunde til alt. Så mange grunde til at jeg har taget det valg jeg har. Harry jeg vil altid elske dig, husk det! -Stop ikke op og se tilbage! Bare lad stormen vise dig vejen frem!...

Ja jeg ved godt at de ord kommer fra mig, nu når jeg har valgt at tage mit eget liv! Men, Harry du skal bare huske det! Du fortjener det! Og alt godt i fremtiden! Kunz Livanna<3

 

Jeg lukkede den gamle bog i, og lagde den under min slidte pude. Kort efter lå jeg med lukkede øjne og var i drømme land. Men det var klart det havde været en lang og hård dag!...

 

 

*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*

Heyo!:)

Jeg er virkelig glad for at der er nogen der læser min novelle, jeg sætter virkelig pris på det:)

Jeg vil bare lige høre:

Hvad synes i til denne her novelle ind til videre??

Synes i at det er nogle dårlige valg hun tager??

Og uddyber jeg for lidt eller for meget??

Giv meget gerne Ris og Ros:)

Forsat goddag til jer:D

Skum bananen:)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...